Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at det er et af de mest presserende samfundsproblemer, vi har lige nu, at alt for mange unge hverken har uddannelse eller job, og at de efterlades på perronen uden udsigt til at kunne forsørge sig selv.
Lange dage uden indhold. En tung følelse af ikke at du til noget. Og en horisont uden udsigter til, at det nogensinde bliver anderledes. Alt for mange unge er ikke i arbejde og er hverken i gang med eller har gennemført en uddannelse. Lige nu står flere end 76.000 15-29-årige udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og det er en virkelig bekymrende udvikling, som vi har pligt til at gøre noget ved.
Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at det er et af de mest presserende samfundsproblemer, vi har lige nu, at alt for mange unge hverken har uddannelse eller job, og at de efterlades på perronen uden udsigt til at kunne forsørge sig selv. Alle borgere i Danmark skal have ret til et godt anstændigt (arbejds)liv, hvor man er selvforsørgende, og hvor man bidrager til fællesskabet. Dertil kommer, at vi i den grad har brug for alle kræfter lige nu. Vi har et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, og den tendens bliver kun mere udpræget de kommende år. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår fast, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030, og at der samtidig til den tid vil være et overskud på 59.000 ufaglærte.
Det er en uacceptabel situation, at en del af årsagen i problemet er, at vi har et uddannelsessystem, som en stor gruppe unge aldrig får mulighed for at gebærde sig i. Som det er i dag, kræver stort set alle uddannelser nemlig boglige færdigheder, og det er langt fra alle unge, der besidder dem.
Derfor er det en uacceptabel situation, at en del af årsagen i problemet er, at vi har et uddannelsessystem, som en stor gruppe unge aldrig får mulighed for at gebærde sig i. Som det er i dag, kræver stort set alle uddannelser nemlig boglige færdigheder, og det er langt fra alle unge, der besidder dem. For nylig kom det frem, at hele 13 procent af alle skoleelever afslutter grundskolen uden at have bestået fagene dansk og matematik. Samtidig viser undersøgelser, at knap halvdelen af de 76.000 unge, der står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, enten ikke har været oppe til afgangsprøverne eller ikke bestået afgangsprøverne i dansk og matematik i grundskolen.
For mig at se må første skridt på vejen være at gøre op med det uddannelsessnobberi, der præger debatten. For hvorfor er der mere prestige i at tage en boglig uddannelse end en håndværksmæssig uddannelse? Og hvorfor er det vigtigt, at alle er i stand til at læse og skrive for at få lov til at bruge deres hænder?
Ifølge Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier – Lederne er grundskolekaraktererne på flere parametre afgørende for, hvordan eleverne klarer sig senere i livet, og hvilke døre der åbner sig for dem. Derfor er han tilhænger af, at man i højere grad gør undervisningen i grundskolen mere anvendelsesorienteret og indfører flere praksisrettede fag. Jeg er langt hen ad vejen enig. Men spørgsmålet er, om det kun er grundskolen, der har et ansvar her, og om det er løsningen på alle problemer at ændre undervisningen og tilføre flere resurser i klasseværelserne. For uanset hvor mange praktiske fag og hvor dygtige lærere, vi sætter ind, vil der altid være nogle, der er så bogligt udfordrede, at de har brug for en anden vej end gennem bøger, hvis de skal kunne tage sig en uddannelse efter grundskoleeksamen.
Jeg mener i stedet for, at vi skal gøre endnu mere brug af mesterlæreuddannelsen, som er en praksisrettet vej til en erhvervsuddannelse, hvor eleven ikke behøver at indfri adgangskravene fra folkeskolen med mindst 2,0 i gennemsnitskarakter som ved en almindelig eud-uddannelse.
Derfor bliver vi nødt til at tænke i bredere løsninger end blot indholdet af folkeskolen. For mig at se må første skridt på vejen være at gøre op med det uddannelsessnobberi, der præger debatten. For hvorfor er der mere prestige i at tage en boglig uddannelse end en håndværksmæssig uddannelse? Og hvorfor er det vigtigt, at alle er i stand til at læse og skrive for at få lov til at bruge deres hænder? De boglige krav er blot med til at presse de udfordrede unge. Det skaber lavt selvværd og selvtillid og får mange til at give op på vejen. Jeg mener i stedet for, at vi skal gøre endnu mere brug af mesterlæreuddannelsen, som er en praksisrettet vej til en erhvervsuddannelse, hvor eleven ikke behøver at indfri adgangskravene fra folkeskolen med mindst 2,0 i gennemsnitskarakter som ved en almindelig eud-uddannelse.
Her får de bogligt udfordrede mulighed for at vise, at de kan bruges til noget, og at de sagtens kan være håndværksmæssigt dygtige uden at skulle pløje sig igennem diverse fagbøger – og det er dælme da bedre, at de tager en praksisnær uddannelse, end at de ender uden indhold i tilværelsen. Vi skal i langt højere grad bane vejen for denne mulighed, og vi skal udbrede kendskabet til uddannelsen endnu mere. Og her har fagforeningerne og arbejdsgiverne en fælles opgave i at gå forrest og få skabt de lærepladser, der skal til.
For mig at se er det den eneste rigtige vej at gå, hvis vi skal have flere af de bogligt udfordrede med om bord. Og det skal vi. For den enkeltes skyld og for samfundets.
