Her er lønmodtagerne i HK-jobs ingen undtagelse. For lægesekretærer, bogholdere, kontorassistenter og bankassistenter er bare et lille udpluk af HK’ere på listen over de mest stressende jobs. Især kvinder lever et stressplaget liv og rammes hårdere af stress end mænd.

Efter sigende skyldes det for eksempel en stærk ansvarlighed, sans for detaljen og ofte en manglende evne til at koble fra. Hertil kommer at der på mange arbejdspladser efterhånden er for få kolleger til for mange opgaver og samtidig konstante forandringer, outsourcing, fusioner og globalisering, som skaber større usikkerhed og utryghed. Alt i alt en farlig stress-cocktail, der koster mange timer og især livskvalitet for alt for mange!

 

...alle bør have ret til et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Dårlige arbejdsvilkår og stress skubber endda mange ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor vi ellers mangler arbejdskraft og derfor har brug for alle ressourcer til at sikre velfærd, gennemføre grøn omstilling m.m.

 

Alvorligt problem – for den enkelte og samfundet som helhed

Der er taget en del gode politiske tiltag. Virksomhederne har øget deres fokus på emnet. Alligevel oplever vi en stigning i stressramte lønmodtagere. Det er et alvorligt samfundsproblem, som vi skal og må løse. For alle bør have ret til et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Dårlige arbejdsvilkår og stress skubber endda mange ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor vi ellers mangler arbejdskraft og derfor har brug for alle ressourcer til at sikre velfærd, gennemføre grøn omstilling m.m.
Men hvordan bryder vi den negative spiral og får hældt stress-cocktailen i vasken?

 

Gode erfaringer fra stort engelsk forsøg

Er 4-dages arbejdsuge eller anden klog nedskæring af arbejdstiden en del af løsningen? Det er der noget, der tyder på. Det har i hvert fald vist sig at være tilfældet i England, hvor der er forsket i emnet, og hvor 61 virksomheder og hele 3.000 medarbejdere deltog i et forsøg over seks måneder. Forsøget viste, at en 20 procents nedskæring af arbejdstiden ikke ramte produktiviteten. Nej, den blev i stedet øget. Samtidig gav ordningen medarbejderne mindre stress, færre sygedage og færre opsigelser. Mange medarbejdere gav samtidig udtryk for, at det havde været lettere for dem at balancere arbejde med deres familiemæssige og sociale liv. Interessant!

 

Noget tyder på, at en 4-dages arbejdsuge godt kan være en fremtidig (og snarlig) løsning, hvis vi skal få mere kontrol over stressbelastningerne på vores arbejdspladser. Den mere fleksible arbejdstid tager vi aktivt med, når vi skal gentænke en del af vores arbejdsmarked og måde at arbejde på.

 

 

Forskellige varianter og fuld løn

Flere og flere danske virksomheder og arbejdsgivere tager i disse år ideen til sig og implementerer forskellige varianter af en 4-dages arbejdsuge. Nogle virksomheder har sat arbejdstiden ned til 30 timer, hvor andre har valgt 32 eller 34 timer. Naturligvis på fuld 37-timers løn. Arbejdsgiverregnestykket er simpelt: Du får samme (eller højere) produktivitet for de samme penge, men til gengæld får dine medarbejdere mere livskvalitet, større arbejdsglæde, mere fleksibilitet m.m.
En del steder kombineres tiltaget endda med nye redskaber som ”Må ikke forstyrres”-tid (fordybelsestid) og forkortede, mere effektive møder, der reducerer fornemmelsen af tidsspilde.

 

Så ja…

Noget tyder på, at en 4-dages arbejdsuge godt kan være en fremtidig (og snarlig) løsning, hvis vi skal få mere kontrol over stressbelastningerne på vores arbejdspladser. Den mere fleksible arbejdstid tager vi aktivt med, når vi skal gentænke en del af vores arbejdsmarked og måde at arbejde på. Det skal være en del af løsningen på den gode og sunde måde. For fleksibilitet må ikke bare blive en elastik, der i stedet giver ”jeg tænker i arbejde 24/7” -tankerne frit spil. For så er vi lige vidt i kampen mod alt for meget stress hos alt for mange danskere.