Da vi for nyligt fejrede 1. maj, blev jeg spurgt, om ikke tiden er løbet fra arbejdskampe. Det korte svar er: Nej! Tværtimod. Det er vores opgør med nultimerskontrakter et godt eksempel på, og vores kamp mod virksomhedspraktik er et andet.

Hvis du selv arbejder i detailhandlen, er du med stor sandsynlighed stødt på en ny kollega, som snuser til livet som butiksansat gennem en virksomhedspraktik. Ja, du er formentlig stødt på langt mere end én. Detailhandlen er nemlig den branche, hvor flest ledige kommer i virksomhedspraktik.

Det ville i og for sig være ganske fint, hvis blot de mange praktikker også sikrede virksomhedspraktikanterne et job i butikkerne efterfølgende. Men det sker langt fra altid. Tværtimod er det kun omkring 7 procent af de virksomhedspraktikanter, som ellers går for at være job- og aktivitetsparate, der efterfølgende fortsat er i et almindeligt job inden for detail, viser vores egen undersøgelse.

Det er tankevækkende på flere måder. Dels er det et klokkeklart formål med virksomhedspraktik, at det skal bringe ledige tættere på job eller uddannelse. Og dels efterlader det mig med spørgsmålet om, hvad det gør ved vores medlemmer, der er ansat på almindelige lønvilkår, når der hvert år er et stort antal mennesker, som ikke får løn for det arbejde, de udfører i branchen.

Det er nemlig sådan, at virksomhedspraktikanter ikke lønnes af virksomhederne. De får i stedet deres sociale ydelse – fx kontanthjælp – med sig. Det er med andre ord arbejdskraft, som ikke koster virksomhederne en krone, men som leveres kvit og frit af landets kommuner.

Det presser vores medlemmer, som selvfølgelig skal have løn, pension osv., mens de store supermarkedskæder kan tage den ene virksomhedspraktikant ind efter den anden - helt uden at skulle til lommerne. For hvorfor betale for en arbejdsydelse, man kan få gratis?

Det vil vi selvfølgelig ikke finde os i. Vi har derfor klaget over virksomhedspraktikordningen til EU-Kommissionen, efter først at have løbet panden mod en mur hos de danske myndigheder. For en ting er sikkert: Kommunerne skal ikke bruge landets supermarkeder og butikker til at dumpe de ledige i og til at sikre koncerner med milliardomsætning gratis arbejdskraft. Sådan ser en moderne arbejdskamp ud anno 2023.