Hvis du melder dig ind i en a-kasse, kan du få dagpenge, hvis du skulle miste dit job. Og hvis du bliver medlem allerede, mens du er studerende, kan du endda få penge ind på kontoen, fra du bliver færdig med din uddannelse – uden at skulle arbejde først.
Vores dagpenge er en af grundpillerne i den danske model på arbejdsmarkedet. Og vores såkaldte flexicurity – fleksibel sikkerhed med et mobilt arbejdsmarked – er kendt i store dele af verden. Vores model er unik og helt i verdensklasse, og derfor skal vi passe godt på den.
Højere dagpenge for nogle – lavere for de unge
Der er mange gode tiltag i regeringens nye forslag til at få flere hænder på arbejdsmarkedet, og det er rigtig godt, at Mette Frederiksen og co. nu vil hæve dagpengesatsen efter mange års udhuling. Ved at indføre en ny trappemodel bliver der lagt op til, at dagpengemodtagere, der kommer fra et job, skal kunne få op til 24.500 kroner om måneden de første 3 måneder. Det svarer til en forhøjelse på cirka 5000 kroner om måneden. Herfra falder beløbet til den sats, der er i dag.
Desværre vil regeringen så tage nogle af pengene fra de unge ved at indføre en lavere dimittendsats for de yngre arbejdsløse. I dag får nyuddannede dimittender under 30 år, som ikke er forsørgere, 13.815 kroner i dagpenge. Det beløb vil regeringen sænke til 9500 kroner. For ikke-forsørgere over 30 år skal beløbet sænkes til 12.000 kroner. Samtidig foreslår regeringen, at dimittendernes ordinære dagpengeperiode reduceres fra 2 til 1 år.
Det lyder nogle gange i medierne som om, det kun drejer sig om nyuddannede akademikere. Men det her rammer altså også skibsbyggere, lærere, pædagoger, smede, fysioterapeuter, HK’ere, og alle andre nyuddannede.
Det virker besynderligt, at regeringen gerne vil have flere elever og lærlinge, men ikke vil give de unge mennesker en tryghed når de skal ud og finde jobbet, hvor de kan prøve kræfter med deres viden.
Dagpengesystemet giver overskud
Erfaringerne viser, at nyuddannede ikke kommer hurtigere i job, ved at vi sætter deres dagpenge ned, og det er altså en myte, hvis nogen tror, at nyuddannede ikke vil arbejde. De unge, jeg møder, som er færdige med en uddannelse, drømmer om at komme ud og bruge den.
En svækkelse af vores solidariske a-kasser er ikke det, vi har brug for. Tværtimod skal vi styrke dagpengesystemet – og vi skal have de unge ind og være en del af den danske model fra starten.
Og før modstanderne får røde knopper af ordet solidaritet, så skal vi lige huske, at dagpengesystemet giver overskud for statskassen. Samfundets udgifter til kontanthjælp ville være markant højere, hvis folk valgte a-kasse-medlemskabet fra, og vi skal op over en ledighed på 6,2 procent før skatteborgerne begynder at give tilskud – ellers dækker kontingenterne. For tiden er den generelle ledighed omkring 3,8 procent, så alle os, der er med i en a-kasse, er altså ikke kun med i en solidarisk arbejdsløshedsforsikring. Vi betaler til fællesskabet.
Hele den model bygger jo på, at flest mulige er medlemmer af vores a-kasser. Derfor synes jeg, regeringen skal tænke sig om en ekstra gang, før man forringer trygheden for vores nyuddannede og dermed svækker fødekæden og piller ved selve fundamentet til vores dagpengesystem, og i bund og grund – den danske model.