’English is my best’.

Udtrykket stammer fra ’En stor familie’, en dansk lystspilserie fra 80’erne. Historien, som blandt andre Lise Nørgaard stod bag, foregår på et kontor, som nok ikke ville have overlevet 00’ernes effektiviseringsrunder og grønthøster. Men sjov, det var den. (Og den ligger på dr.dk/bonanza, hvis du sku’ ha’ lyst til en tur tilbage i tiden).

En meget ung sekretær er alene på kontoret en dag, da en tysk kunde kommer ind. Han spørger, om hun taler tysk, og hendes svar er: ’No, english is my best’ – med en meget stærk dansk accent.

De fleste af os vil nok sige, at engelsk, det kan vi godt. Med meget eller lidt accent. Flow-tv og serier har givet os øget kendskab til det engelske sprog.

Men her forleden læste jeg, at det går tilbage for danskernes sproglige kompetencer. Vi kan ’næsten’ kun engelsk. Efter en absolut miniundersøgelse på min arbejdsplads, kunne jeg dog konstatere, at vi er noget bredere funderet. Kollegerne her fortalte om kendskab til både engelsk, tysk, fransk, spansk, svensk, norsk – en smule færøsk, sågar lidt swahili.

At lære sprog er en god måde at holde hjernen skarp. Hjernen styrkes yderligere ved brug af fremmedsprog. Det er for eksempel påvist, at personer, der behersker to sprog godt, får en skarpere hjerne end andre (med samme uddannelse), som alene bruger ét sprog. Og så skader det jo heller ikke, at man kan komme i spil til nye opgaver, hvor netop sprog er en kompetence.

Lige nu vælter der kataloger ind fra aftenskolerne, og der er rigtig mange sprogfag imellem deres tilbud. Et PhD.-studie fra KU viser dog, at arbejdsgiverne ikke er helt så villige til at give kompetenceudvikling, når det handler om sprog. Og her taler jeg ikke om, at man skal tage en uge til Sydfrankrig, eller andre eksotiske steder!

Jeg har været på mange sprogskoler i mit liv. I Spanien, Tyskland og England blot for at nævne nogle. Altid efter en periode, hvor jeg havde sparet op til det, for nej, chefen ville ikke betale. Én ting var, at jeg lærte lidt mere sprog, men jeg lærte også rigtig meget kultur og historie. En lille tip baseret på min erfaring fra dengang: Hvis man på spansk siger ¿Cuánto cuesta?, hvilket betyder ”hvor meget koster det?” – så er det en rigtig god ide at have øvet sig på tallene😊 også.

Jeg er allerede ved at se på, hvad mit næste sprog skal være. Og det er lidt som at gå ind i en slikbutik, når man ser på, hvilke online-sprog, man kan vælge imellem på Onlinekurser - Prøv HK's onlinekurser i Excel, engelsk mv. –kinesisk, engelsk, tysk og fransk er mellem sprogene her. Men jeg tror, det bliver græsk – så er det for mig både et nyt sprog og et nyt alfabet. Så må min hjerne være tilfreds med udfordringerne for en stund.

Hvad bliver dit næste sprog?

PS. Når vi i HK Stat er sammen med vores kolleger fra de andre nordiske fagforeninger, er det kun med finnerne og islændingene, vi taler engelsk med. Både norske og svenske kolleger taler deres eget sprog, når vi taler sammen. Lige som vi danskere gør det. Vores færøske kollegaer har tidligt lært også at tale dansk.

Og jeg siger bare ”Længe leve Pippi Langstrømpe’. Uden dit svenske på film og tv og uden inspirationen fra dit gå på-mod ville jeg ikke kunne forstå de skandinaviske sprog.