Stop seksuel chikane

#metoo

Lige siden et par håndfulde kvinder i oktober 2017 rettede grove anklager om voldtægt og seksuel chikane imod den magtfulde Hollywood-filmmogul Harvey Weinstein, har hashtagget #metoo fyldt såvel klassiske som sociale medier. Kvinder, kendte som ukendte, har delt deres historier om seksuel chikane. I arbejdslivet og i privatlivet. Filmbranchen - med store navne som Kevin Spacey og Dustin Hoffman i hovedrollerne - har måske nok stjålet de store overskrifter, men chikanen og #metoo findes alle steder.

Også blandt HK’erne.
HK/Privatbladet har i en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion spurgt 2104 HK/Privat medlemmer om deres erfaringer med seksuel chikane. Her viser det sig, at knap hvert sjette kvindelige medlem - 17 procent - igennem deres arbejdsliv har oplevet, uønskede seksuelle tilnærmelser på arbejdspladsen. 7 procent svarer, at de vil betegne det, som de har oplevet som decideret seksuel chikane. For mændene er tallene en del mindre - henholdsvis 6 procent og 3 procent.

- Det er selvfølgelig ikke i orden, at én eneste skal gå på arbejde og opleve at blive seksuelt chikaneret. Man skulle mene, at hvis man har bare det mindste menneskekendskab, så burde man ikke være i tvivl om, hvornår man træder over grænsen. Men samtidig tror jeg også, at der er mange krænkere, som ikke er klar over, hvor krænkende og ødelæggende deres adfærd kan være over for dem, det går ud over, siger Marianne Vind, der er næstformand for HK/Privat.

Læs medlemmernes historier
Opfatter du det som chikane, så er det chikane
Marianne Vind hilser #metoo og den massive fokus på seksuel chikane meget velkommen. Fokus på omfanget og konsekvenserne er helt nødvendig for at komme det til livs.
Det samme mener Lene Sheila Gjørup, der er erhvervspsykologisk konsulent, og som foruden at tage imod klienter i sin praksis underviser arbejdsgivere og arbejdsmiljørepræsentanter i psykisk arbejdsmiljø.

- Jo mere, vi taler om det, og jo flere konkrete historier, som kommer frem i lyset, des nemmere bliver det at sige fra for dem, som oplever det. Og det at sige fra så tidligt som overhovedet muligt er helt afgørende. Dem, der kommer i min praksis, som har været udsat for seksuelle krænkelser, er folk, som har gået med det i meget lang tid uden at sige fra, og som slet ikke kan være i det mere. Det er ofte gået ud over deres selvværd, og de påtager sig selv en del af skylden, siger Lene Sheila Gjørup.
- Jo længere, du trækker det ud, desto større er risikoen for, at du ender med en sygemelding.
Hun slår fast, at du er nødt til at stole på din egen opfattelse af situationen. Hvis det overskrider dine grænser, skal du handle på det. Uanset din frygt for, at du vil blive opfattet som snerpet eller nærtagende eller lignende.

- Seksuel chikane er nødt til at blive set ud fra en subjektiv forståelse. Hvis du opfatter det som en krænkelse, så er det en krænkelse, uanset om din modpart opfatter det som en uskyldighed. Så stol på dit instinkt. Ikke mindst hvis der er en magtrelation imellem jer, for så er jeres situation ikke ligeværdig, konstaterer Lene Sheila Gjørup.

Hendes klareste råd er, at du snakker med nogen om det, så hurtigt som muligt. Er det muligt, så gå direkte til kilden - altså den, du opfatter som krænkende - for at få udryddet eventuelle misforståelser. Og snak med nogen uden for arbejdspladsen om det for at undgå tankemylder, som kan føre til selvbebrejdelse.

- Du skal passe ekstremt meget på ikke at skabe en stemning af rygter og sladder ved at begynde at snakke i krogene om det. Det er ødelæggende for det psykiske arbejdsmiljø. Hvis der er tale om en chef, så vil jeg søge professionel hjælp så hurtigt som muligt.

Langt de fleste sager når aldrig en retssal
De seksuelle krænkelser foregår i det store og hele uden konsekvenser. For krænkerne, altså. Syv ud af 10 af de adspurgte HK/Privat-medlemmer, som betegner deres oplevelser som decideret seksuel chikane, svarer, at der ingenting skete med krænkeren.

Se tallene fra undersøgelsen
Og kaster man blikket imod domstolene eller tvistighedsnævnet - som tager sig af alle sager vedrørende elever - så fylder sager om seksuel chikane også uendeligt lidt.
- Det er vores oplevelse, at de færreste mener, at de rent juridisk kan gøre noget ved krænkelserne, siger Mina Bernadini, der er jurist i HK og har seksuel chikane som sit ansvarsområde i den juridiske afdeling.

Der er højst 1-2 sager om seksuel chikane om året. Det betyder dog så langtfra, at sagerne ikke er der, slår juristen fast.
- Meget ofte bliver der indgået forlig mellem en arbejdsgiver og den krænkede, fordi ingen af parterne er interesseret i, at sagen skal rulles op og komme frem. Det er langtfra altid, at HK er involveret eller sågar hører om de sager, siger Mina Bernadini.

- Vi opfordrer selvfølgelig vores medlemmer til at føre sagerne, hvis de har oplevet krænkelser. Men vi er også nødt til at være ærlige og fortælle, at det kan være en voldsom proces, hvor man kan blive angrebet. Og så er bevisførelsen ofte meget svær. Der er sjældent direkte vidner, som kan bakke din historie op, fordi seksuel chikane som hovedregel sker i mørke hjørner, fortæller juristen i HK.

Arbejdsgiverne står sjældent til ansvar
En af dem, som ved allermest om dansk retspraksis, når det kommer til sexchikanesager, er professor i statskundskab og kønsforsker ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst. Hun har sammen med Lise Rolandsen Agustín de seneste tre år - altså længe inden #metoo blev et fænomen - gennemgået og analyseret godt 150 sager om seksuel chikane siden 1980’erne. I november 2017 udkom analysen i bogen ”Seksuel chikane på arbejdspladsen”.

- Det er sjældent, at verbal chikane bliver anerkendt som seksuel chikane rent juridisk. Til gengæld er det gennemgående billede ved sagerne, at det starter med ord og eskalerer derfra - ofte til noget fysisk. Derudover er der en tendens til, at krænkeren gør det igen og igen, og at den krænkede efterfølgende ofte vender det imod sig selv og er i tvivl om, hvornår hun burde have sagt fra. Og så er det tydeligt, at det i rigtig mange sager handler langt mere om magt end om seksuel tiltrækning. Der er mange sager med direktører over for sekretærer fx, konstaterer professor Anette Borchorst.

De to forskere har gennemgået alle de sexchikanesager, de har kunnet få fat i. De hæfter sig især ved to ting.

For det første, at der fra slutningen af 1990’erne og frem er markant flere civilretslige sager, hvor domstolen frikender den påståede krænker. I første halvdel af 1990’erne fik blot 15 procent afslag i påstanden seksuel chikane; idag bliver halvdelen af sagerne afvist. Det falder paradoksalt nok sammen med, at Folketinget netop i 2000 vedtog en ny lovgivning, som betød, at der skulle være delt bevisbyrde i sagerne. På papiret en hjælpende hånd til ofrene.
- Men det er gået modsat, end hvad der var intentionen med loven. Vi kan se, at arbejdsgivernes ansvar i de her sager bliver tolket mere lempeligt end i 90'erne. Det er formentlig også årsagen til, at vi i dag ser meget færre sager i det hele taget, mener Anette Borchorst.

Latterlig lav erstatning
For det andet har gennemgangen vist, at godtgørelsen til de ofre, som rent faktisk vinder sagen, har stået stille. Bomstille. Det vil sige maksimalt 25.000 kroner.

- Reelt er der tale om et fald, for var det fulgt med prisudviklingen, ville beløbet have ligget på 40.000 kroner i dag. En højere godtgørelse til ofrene - og dermed straf til krænkerne - ville kunne have en forebyggende effekt, ikke mindst for dem, som gør det igen og igen, siger Anette Borchorst.

- Det er en latterlig lav erstatning, lyder det fra Marianne Vind, næstformand i HK/Privat.
- Hvis du vælger at føre sådan en sag, skal du igennem et sindssygt hårdt forløb. Så kan det godt være, at du ikke gør det for pengenes skyld, men det er sgu lidt til grin at blive spist af med så lavt et beløb. Til sammenligning får du seks måneders løn eller derover, hvis du bliver afskediget, når du er gravid. Vi skal mindst have godtgørelsen i de her sager op på det niveau.

Spørgsmålet er så, om flere retssager er løsningen på problemet om seksuel chikane på de danske arbejdspladser. Ifølge Marianne Vind både ja og nej.

- Det er klart, at mange retssager vil fastholde en opmærksomhed på emnet og - såfremt vi kan vinde sagerne - give noget retfærdighed for flere enkeltpersoner. Men det vil ikke få seksuel chikane til at stoppe, om vi så vandt 1.000 retssager. Se på antallet af medlemmer, som bliver fyret, mens de er gravide. Alle ved, at det er forkert og ulovligt - men det sker igen og igen, siger Marianne Vind, der i stedet mener, at hovedfokus skal ligge på at forebygge seksuel chikane, inden det sker.

Arbejdsgiveren skal italesætte uacceptabel adfærd
Og her har arbejdsgiverne et helt særligt ansvar, mener næstformanden. Deres ansvar skal strammes gevaldigt op rent lovmæssigt. Sammen med en række andre fagforbund har HK udarbejdet et forslag til en konkret lovændring, som - stærkt inspireret af engelsk lovgivning - skærper arbejdsgiverens ansvar for al seksuel chikane, som sker i forbindelse med udførelsen af ens arbejde. Uanset om det er chefen selv, kolleger, kunder, klienter eller andre samarbejdspartnere, som udfører den egentlige chikane - medmindre arbejdsgiveren kan påvise, at der er taget forholdsregler, og chikanen ikke kunne forhindres gennem dem.

- Der findes ikke en fempunktsskabelon for, hvordan arbejdsgiveren kan sammensætte en politik imod seksuel chikane. Men vi er nødt til at tvinge virksomhederne til at italesætte, hvad der er uacceptabel adfærd i forhold til seksuel chikane. Samt ikke mindst retningslinjer for, hvordan du nemt og effektivt klager, hvis du er udsat for eller vidende om, at der foregår seksuel chikane på arbejdspladsen, siger Marianne Vind.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at det vil ændre det store for dem, som vil krænke. Men hvis det bliver italesat, hvad som er uacceptabelt, vil det gøre en forskel for dem, som bliver krænket, og ikke mindst for vidnerne, som skal forstå, at de er forpligtet til at gøre og sige noget, hvis de ved noget.
Professor i statskundskab og kønsforsker ved Aalborg Universitet Anette Borchorst bakker op om forslaget.

- Netop fordi arbejdsgivernes ansvar er blevet tolket så lempeligt, er det en god idé at slå deres ansvar fast. Som det er nu, kan en arbejdsgiver, som har en mistanke om, at der foregår noget, blot ignorere det og sige, at han ikke vidste noget. Med forslaget er du nødt til at gribe ind, hvis du vil holdes ansvarsfri, siger kønsforskeren.

- Det allervigtigste, hvis der er opstået en sag om seksuel chikane, er, at man behandler det som et problem i arbejdspladsens kultur og ikke som en isoleret hændelse. Det er langt, langt oftere den krænkede - og ikke krænkeren - som ender med at forlade arbejdspladsen, og hvis du tror, at problemet derved forsvinder, så tager du ofte fejl. Det er så tabubelagt, men du er nødt til at tage fat i en erfaringsopsamling, også efter at den krænkede er forsvundet, siger Anette Borchorst.