Hørebøffer er blevet hverdag på kontoret

Høretelefoner kan give arbejdsro, men risikoen er, at medarbejdere lukker af for vigtige snakke. Foto: Lisbeth Holten

Yndlingsmusikken. Rislen fra en bæk. Podcast og radio. Eller simpelthen ingenting. Det er forskelligt, hvad man sidder og lytter til, når man sidder med hørebøffer eller små høretelefoner i øret, mens man arbejder. Men faktum er, at flere og flere gør det. Det peger en survey blandt knap 700 af HK/Privats medlemmer på. Her svarer cirka halvdelen, at de bruger hovedtelefoner på jobbet. Hver tredje af dem hver dag eller flere gange om ugen. Og jo større kontoret er, jo flere bruger høretelefonerne - for det er især støj fra kollegaer, der får folk til at sætte noget på eller i ørerne.

Dette billede genkender forskere i henholdsvis indeklima og digitale trends.
- Det er absolut en meget udbredt tendens. Især i storrumskontorer, hvor man har koncentrationsforstyrrende støj, bruger folk høretelefoner som en form for barriere, siger Jørn Toftum, indeklimaforsker ved Danmarks Tekniske Universitet.

Christiane Vejlø, digital trendanalytiker og direktør i Elektronista Media, oplever det samme.
- I takt med at vi har fået større kontorlandskaber, hvor der kan være støjgener i hverdagen, som vi ikke kan skærme os imod med fysiske vægge, gør vi nu noget lydmæssigt for at være i et koncentreret rum, siger hun.
Hun ser også, at mange freelancere og konsulenter, der ikke altid har et fast arbejdssted, bruger hørebøfferne.

- Her bruges høretelefonerne rituelt til at skabe sig et arbejdsrum med. Så er det lige meget, om man sidder i toget eller på en café, siger hun.

Digital udvikling betyder flere hørebøffer
Jørn Toftum og Christiane Vejlø er også enige om, at den digitale udvikling har pustet til brugen af høretelefoner. For man kan få dem i alle afskygninger. Små, sorte snegle, der sidder inde i øret. Eller store hørebøffer, der dækker hele øret. Man kan få nogle, der giver en rigtig god lydkvalitet. Og nogle med støjdæmpende effekt, så man ikke hører andet end stilhed.

- iPhone-høretelefoner eller noice--cancelling-hovedtelefoner var ikke til rådighed tidligere. Så der er sket en eksplosion. Derudover er vi blevet mere vant til, at folk går med noget i eller uden på ørerne. Vi ser det hele tiden i gadebilledet. Derfor er det også blevet mere naturligt, at man bruger det til at skære noget væk, der er forstyrrende. Et accepteret værktøj for at løse problemerne med storrumskontor, siger Jørn Toftum.

Læs også: Jeg observerede en større fejlmargen, hvis der var musik i ørerne

Christiane Vejlø mener også, brugen af høretelefoner er steget sammen med kvaliteten af dem. Både dem, der kan sidde inde i eller uden på øret ,kan være så behagelige, at man ikke mærker dem. Derudover er høretelefonerne et meget konkret og tydeligt symbol, hvis man vil koncentrere sig blandt andre.

- Hovedtelefonerne signalerer over for andre, at du vil sidde i fred og koncentrere dig om dit arbejde - og at du gerne vil have, at kollegaerne skal ”banke på”, inden de henvender sig, forklarer hun.

Netop hørebøffernes effekt på samarbejdet og det sociale på arbejdspladsen er dog vigtig at forholde sig til. Jørn Toftum og Christiane Vejlø mener ikke, det i sig selv er et problem, at folk bruger dem for at koncentrere sig. Uanset om det så er yndlingsmusikken eller meditationsplaylister, de hører. Det er individuelt, hvad man kan have behov for. Men en dialog på kontoret om, hvordan man henvender sig til dem, der sidder med hørebøffer på, kan være nødvendig. For der er ingen overordnede regler på området.
- På de enkelte arbejdspladser bør man arbejde med en form for kodeks. For selv om høretelefonerne ikke støjer eller forstyrrer andre i sig selv, kan de virke ekskluderende. Sidder alle med dem, kan det godt nedsætte videndelingen og det sociale. Så kan det være en god idé at tage en snak om, hvordan man undgår, at folk forpupper sig, forklarer Jørn Toftum.

Christiane Vejlø mener ikke, man skal gøre et problem ud af den stigende brug af høretelefoner, hvis alle virker tilfredse.
- Hver gang, der er ny teknologi, kan det blive gjort til et problem. Men jeg synes først, man skal tage det op, hvis der rent faktisk er nogen, der føler sig generet og ikke kan komme i kontakt med deres kollegaer. Har man et problem, er det nok noget, der bunder i noget mere generelt, hvor man skal arbejde med at skabe et imødekommende arbejdsmiljø. For hvis dét er der, er det ikke et problem, at folk bruger høretelefonerne som et fint værktøj til at koncentrere sig, siger hun.

God stil, at chefen betaler
Man kan ikke kræve, at arbejdsgiveren betaler for hovedtelefonerne, selv om man selv synes, de er nødvendige for at kunne koncentrere sig om ens arbejde. For den støj, man i disse tilfælde gerne vil afskærme sig fra, er ikke direkte høreskadende, og hørebøfferne bliver ikke set som et personligt værnemiddel. Men, siger både Jørn Toftum og Christiane Vejlø: En god chef bør alligevel punge ud.

- Det vil være et signal om, at arbejdsgiveren forstår, at der er nye måder at arbejde på. Så det vil være god stil for eksempel at stille høretelefoner eller headsets til rådighed på arbejdspladsen som en slags frynsegode. Det kender jeg flere steder, der gør, siger Christiane Vejlø.

- Jeg ved, at der er flere steder, hvor arbejdsgiverne betaler for støjdæmpende høretelefoner. Det er en lille udgift, og det er penge, der er hurtigt tjent ind, hvis de giver bedre koncentration, supplerer Jørn Toftum.

HK/PRIVAT: Hørebøffer bør slet ikke være nødvendige
I modsætning til Christiane Vejlø og Jørn Toftum har Heidi Lisette Bille, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat et andet fokus vedrørende brugen af hovedtelefoner. For helt grundlæggende mener hun ikke, hørebøffer bør være nødvendige for at kunne koncentrere sig på jobbet.

- Jeg ser udbredelsen af høretelefoner som et grundlæggende bevis for, at mange arbejder i nogle fysiske rammer, der ikke gør det muligt for dem at udføre deres arbejde, uden at de er nødt til at beskytte sig selv. Og her er hovedtelefonerne så blevet nødløsningen. Vi mener, man skal kigge på kollektive løsninger frem for individuelle, når det gælder arbejdsmiljøet, hvilket også er i tråd med lovgivningens forebyggelsesprincipper, siger hun.

Læs også: Jeg har brug for at lukke af, når jeg skal koncentrere mig
Den nye survey blandt HK/Privats medlemmer viser da også, at det især er medarbejdere, der sidder på storrumskontor, der bruger høretelefoner på daglig eller ugentlig basis for at koncentrere sig.

- Storrumskontorer skaber en række problemer. Det bliver vi ved med at få henvendelser om. Og her har arbejdsgiverne altså ansvaret for at forebygge støjproblemer. Man skal starte et helt andet sted. For eksempel med at få en ekspert til at se på de akustiske forhold og indretningen, og om man kan afhjælpe nogle problemer med lydabsorberende materialer. Det gælder både gode akustiklofter, -vægge, -skærme og akustisk dæmpende møblering. Derudover er det en rigtig god idé at få skabt nogle adfærdsregler, så man er enige om, hvordan man opfører sig og henvender sig til hinanden i et storrumskontor uden at få skabt mere støj, siger Heidi Lisette Bille.

Hendes opfordring lyder derfor, at hvis man føler, man har brug for hørebøffer for at kunne koncentrere sig på jobbet, så skal man tage det op med sin arbejdsmiljørepræsentant og derigennem få talt med ledelsen om, hvordan støjgenerne forebygges.

Headsets nødvendige til telefonen
Heidi Lisette Bille mener dog, gode headsets eller høretelefoner er et nødvendigt arbejdsredskab til det arbejde, der foregår ved telefonen.
- Gode headsets har lyd til begge ører, indeholder et støjdæmpningssystem og bør også forsynes med en støjdæmpende mikrofon. På den måde opnås de bedste betingelser for at høre, hvad der bliver sagt, og man undgår selv at hæve stemmen unødigt og forstyrrer dermed de andre på kontoret mindre. Her vil der være tale om et teknisk hjælpemiddel, som selvfølgelig er betalt af arbejdsgiveren, siger hun.