Statens brug af vikarer eksploderet

11. marts 2020 besøgte forsvarsminister Trine Bramsen det fælles myndigheds-callcenter i Jonstruplejren ved Ballerup vest for København. Siden er Jonstrup blevet base for et af Rigspolitiets store smitteopsporingscentre, hvor mere end 1.000 vikarer arbejder. Foto: Forsvarsgalleriet.

Fra 2015 til starten af 2021 har staten brugt over 400 millioner kroner på vikarer, der har løst opgaver direkte for ministerierne eller i de tilknyttede styrelser. Det viser en ny opgørelse fra Økonomistyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i.

Den nye opgørelse over statens udgifter til vikarbureauer viser, at statens forbrug også steg markant før coronaen væltede nye opgaver ind over myndighederne sidste år. Således fremgår det, at staten i 2015 brugte 13,5 millioner mens forbruget på vikarer i 2019 var steget til 64 millioner kroner. Og i 2020 brugte staten over 165 millioner kroner på vikarer, viser tallene.

Vikarerne bliver hentet ind til at løse hasteopgaver i staten, men deres vilkår adskiller sig markant fra de fastansattes. Udover mindre jobsikkerhed har de fleste vikarer fx heller ikke ret til løn, hvis de bliver syge, og SF’s Karsten Hønge advarede i januar om, at staten kan blive en ”superspreder for dårlige arbejdsforhold”.

- Epidemien med dårlige arbejdsforhold skal slås ned, sagde arbejdsmarkedsordføreren til Altinget.

LÆS OGSÅ: Heftig debat om statens brug af vikarer efter store smitteudbrud

En sårbar og dyr løsning

I HK Stat mener formand Rita Bundgaard, at statens stigende brug af private vikarer afspejler, at der gennem flere år er blevet sparet på lønbudgetterne i de statslige institutioner.

- Vi tror, at en del af forklaringen ligger i, at man rigtig mange steder på statens område stadig er omfattet af omprioriteringsbidraget. Lønbudgetterne er låst fast, men ved at omprioritere på driftsbudgetterne kan man få plads til vikaransættelser, sagde hun for nylig til Altinget.

Sagsbehandlingstiden bliver længere, da der bliver færre medarbejdere til flere opgaver, og samtidig bliver de mange flere vikarer i sidste ende en dyrere løsning.

- Jeg synes, det skal mane til eftertanke hos den statslige arbejdsgiver, der forvalter borgernes penge. Jeg ved ikke, om de forvalter dem bedst muligt, når man i det omfang bruger vikarer, som er en dyrere arbejdskraft end faste medarbejdere.

Nye tal fra skatteminister Morten Bødskov viser, at der i januar var mindst 1.437 coronavikarer ansat i staten til ekstra opgaver i forbindelse med covid-19. Over 1.000 af dem arbejder i Rigspolitiets smitteopsporing.

Ender i det fagretslige system

Vikarernes manglende ret til løn under sygdom har været et centralt omdrejningspunkt for den seneste tids kritik, hvor Altinget også har afdækket omfattende covid-19-udbrud blandt vikarer hos Erhvervsstyrelsen og Rigspolitiet.

Også formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at staten undergraver de statslige overenskomster, ved i stedet at bruge vikarbureauer med en privat overenskomst.

- Vi må tage den i det fagretslige system, for det principielle er, at arbejdsgivere ikke kan gøre det uden aftale med overenskomstparten, og på den måde omgå de vilkår, vi har aftalt, siger hun til Altinget.

Vikarbureauerne sælger som udgangspunkt deres ydelser til staten gennem den såkaldte SKI-aftale (Statens og Kommunernes Indkøbsservice). Men statens arbejdsgivere kan sagtens ansætte folk midlertidigt på overenskomst med ordentlige forhold. Og det burde man gøre i langt højere grad, mener HK Stat-formand Rita Bundgaard.   

- Mange steder oplever vores medlemmer et akut behov for at sikre en bedre balance mellem opgaver og ressourcer for at lette arbejdspresset. Derfor er der brug for at tilføre flere årsværk – altså ansætte flere medarbejdere – varigt eller midlertidigt. Og ikke i form af privatansatte vikarer, sagde hun tidligere i 2021.

HK Stat er forsat i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for at drøfte mulighederne for at anvende de statslige overenskomster til fx midlertidige ansættelser.