Det digitale tigerspring, corona-pandemien har nødvendiggjort, har gjort det muligt for danske lønmodtagere at arbejde effektivt hjemmefra. Og faktisk har de arbejdet så effektivt, at de ikke bare har fastholdt, men ifølge flere kilder boostet produktiviteten i Danmark – trods nedlukning og krisetendenser.
Det har på det seneste fået flere virksomheder til at overveje, hvordan de får designet en holdbar hybrid-løsning, som forener det bedste fra den fysiske og den digitale arbejdsplads. Samtidig ønsker medarbejderne, at arbejdsgiverne imødekommer deres behov for et fleksibelt arbejdsliv.
Det forklarer Liselotte Lyngsø, som er fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, på et dialogmøde om hjemmearbejde for HK Privats tillidsvalgte, hvorefter hun uddyber over for redaktionen:
Vi kommer til at se permanente forandringer. Der kommer til at være en forsøgsperiode, hvor vi afprøver, hvad der virker. Men der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde er kommet for at blive – også på den anden side af pandemien. Det bliver ikke enten hjemme eller på kontoret, men hybride løsninger – arbejdslivet kommer altså til at bestå af to eller flere arbejdspladser, siger hun.
HK Privat har samlet en masse viden og værktøjer om hjemmearbejde på www.hk.dk/hjemmearbejde.
Fokus på life-work balance
- Det gamle arbejdsliv, hvor vi stemplede ind klokken ni og ud klokken fem, er helt færdigt. Vi kommer til at tage udgangspunkt i, hvad vi er for nogle mennesker selv. I stedet for work-life balance kommer vi til at fokusere på life-work balance. Vi kommer derfor også til at se mange forskellige versioner af arbejdsliv, for ’one size’ passer ikke alle, siger Liselotte Lyngsø.
Distancearbejdet giver os mulighed for at blive såkaldte tidsejere i stedet for tidsslaver, hvor vi pludselig bliver frie til selv at designe vores arbejdsliv, forklarer fremtidsforskeren. En af årsagerne til, at danskerne kan indrette arbejdslivet på alternative måder, er, at danskere er meget tillidsfulde:
- Arbejdet bliver gjort. Det kan vi have tillid til. Og det stiller os ret frit. Hvis man ser på andre samfund, fx Frankrig, som ikke er tillidsbaseret, så ville det slet ikke lykkes på samme måde. Der optager de hele deres arbejdsdag og sender det til chefen, som kan kontrollere, om det er godt nok, siger Liselotte Lyngsø.
Men det er ikke kun franskmænd, der bliver kontrolleret på hjemmearbejdspladsen, forklarer hun. Amazon-ansatte bærer armbånd, der lytter med. Og der bliver løbende udviklet algoritmer, der assisterer arbejdsgiverne med at overvåge deres ansatte. Og det kommer vi til at se mere af.
Læs, hvorfor næstformand Anja C. Jensen mener, at hjemmearbejde skal være frivilligt
Arbejdsgivere dropper de fysiske kontorer
Ifølge Liselotte Lyngsø bliver hjemmearbejde et kæmpe konkurrenceparameter, når der skal rekrutteres arbejdskraft. Men der er mange arbejdsgivere, der allerede nu leger med tanken om delvist eller fuldstændigt at droppe de fysiske kontorer. Og førstnævnte tendens bliver bekræftet af en lang række deltagere på dialogmødet. Hos dem er faste pladser allerede udskiftet med fuld flexordning, flyverpladser, hot desking eller fleksible seating. Ordninger, der får næstformanden i HK Privat til at se rødt.
- Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad de kalder det. Det er et simpelt forsøg på at spare penge på faciliteter. Det har ikke bund i den viden om adfærd og trivsel, vi sidder tilbage med efter godt et år med hjemmearbejde. Arbejdsgiverne glemmer, at hjemmearbejde ikke er for enhver. Du kan både have din livs- eller boligsituation imod dig, men du kan simpelthen også bare være en del af den halvdel, der bare ikke trives ved at sidde alene derhjemme, Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat og understreger:
Alle skal have ret til en plads på jobbet – ikke nødvendigvis en fast plads – men en plads. En plads, der tager højde for personlige præferencer og behov. Det dur ikke, at vi fx skaber et a- og et b-hold, hvor a-holdet har faste pladser, og b-holdet er hjemløse, der skal gå og tigge sig til en plads en til flere gange om dagen. Det er heller ikke alle, der har et job, hvor de kan pakke hele opgaveporteføljen sammen i et rullende skuffemodul, som de så kan flytte fra skrivebord til skrivebord. Det nomadeliv er ikke for enhver. De prioriteringer kan gå hårdt ud over trivslen og fagligheden blandt medarbejderne.
Selv om 49 % af HK Privat-medlemmerne ifølge en Epinion-undersøgelse helst ser, at de får lov at arbejde mere hjemmefra, når pandemien har lagt sig, så synes 82 %, det skal være frivilligt, om man vil. Og det hænger dårligt sammen med nedlæggelsen af skrivebords- eller sågar lukning af arbejdspladser, mener næstformand Anja C. Jensen.
Få seks gode råd til, hvordan I kommer godt tilbage på arbejdspladsen
Skrivebordsnomader
Julie, hvis rigtige navn redaktionen kender, er et af de HK Privat-medlemmer, som ikke har nogen fast plads på storrumskontoret. Hendes virksomhed har vækstet i en sådan grad, at de alene i corona-tiden har fået 50 % flere fastansatte i den mellemstore virksomhed. Og det udfordrer kapaciteten på arbejdspladsen i en sådan grad, at kun nogle har faste pladser. Og desværre, synes Julie, er der ikke engang etableret flyverpladser til de øvrige medarbejdere, der – ligesom hende – trives allerbedst med at møde ind på jobbet.
- Når jeg møder ind, er jeg nødt til at sætte mig et vilkårligt sted. Og så risikerer jeg at skulle flytte mig igen og igen. Det er vildt frustrerende. Jeg har også siddet og tudet flere gange. Fx da jeg for fjerde gang samme dag blev smidt væk fra en skrivebordsplads, siger Julie.
Hun fortæller, at hun ofte løser det ved at sætte sig i kantinen på sin bærbare, selv om hun har et meget bedre kontor-setup derhjemme og kunne have sparet flere timers transport. Og når det ikke kan blive til en fast plads, vil hun allerhelst have flyverpladser, som de kan koordinere brugen af indbyrdes i en gruppe.
Jeg er rigtig glad for mit arbejde, men de her organisatoriske ting har været lidt for hårde lidt for længe. Og jeg har en grænse. Jeg overvejer indimellem, om jeg skal finde en anden arbejdsgiver, der sætter så stor pris på mig, at de vil afsætte to kvadratmeter til et skrivebord til mig. Heldigvis er det ikke hver dag, jeg har det sådan, siger Julie.
HK’erne har fået større fleksibilitet under corona. Nu vil de beholde det. Læs, hvad der skal til
Feedback-paradokset
Liselotte Lyngsø forstår godt, at Julie ikke trives med at arbejde hjemme eller under de forhold på arbejdspladsen. Rigtig mange trives ikke med hjemmearbejde. Et af dilemmaerne ved hjemmearbejde er nemlig det sociale aspekt af arbejdslivet, forklarer fremtidsforskeren. Det kaldes feedback-paradokset, for på den ene side vil vi gerne selv, men vi har brug for andre.
Og rent teknologisk er vi ikke et sted, hvor vi kan gøre hjemmet til vores eneste arbejdsplads. Vi har stadigvæk brug for samtale, bekræftelse og feedback. Og den kan vi kun hente fysisk. Det kan ikke ske virtuelt – endnu!, siger Liselotte Lyngsø.
Ifølge hende bliver fremtidens arbejdsplads som minimum tredelt. På den fælles arbejdsplads er der nærvær og socialisering. Derhjemme står den på løsning af fordybelsesopgaver. Og så bliver der skabt såkaldte pop-up kontorer i ens nærområde, hvor vi kan holder møder og sparre med kollegerne.