Hjemmearbejde: Tillidsrepræsentanter indgår stribevis af lokale aftaler

HK Kommunal lavede i begyndelsen en af juni en vejledning til tillidsrepræsentanterne om, hvad de skal have med i overvejelserne, når de indgår lokale aftaler om hjemmearbejde. Den er blevet brugt flittigt, lyder tilbagemeldingerne. 

Allerede to måneder senere var mere end halvdelen af medlemmerne, 57 procent, omfattet af en lokal aftale om hjemmearbejde, viste en rundspørge foretaget af Epinion for HK i slutningen af august.

Endnu flere aftaler er kommet til siden da. TR-nyhedsbrevets redaktion har talt med to fællestillidsrepræsentanter i henholdsvis en region og en kommune om processen frem til de aftaler, som de har indgået for nylig.

Region Syddanmark havde gjort tidlige forberedelser

Fra at være nærmest ikke-eksisterende forventer FTR Edel Marie Laursen, at det nu bliver mere almindeligt for HK’erne i Region Syddanmark at arbejde hjemme.

I Region Syddanmark blev hjemmearbejdet løbende evalueret i MED-udvalget allerede fra den første hjemsendelse i 2020, og efterhånden som de positive tilbagemeldinger indløb, begyndte man også de første overvejelser om, hvad man kunne forestille sig fremadrettet.

- Vi havde faktiske aftalt en forsøgsordning, der skulle gælde efter den første periode med hjemsendelser, men den kom aldrig til at træde i kraft, fordi den anden store nedlukning kom i vejen. Så blev forsøget sat i bero, indtil vi alle kunne være tilbage igen, fortæller Edel Marie Laursen, TR siden 2007 og FTR siden 2016, for 350 ansatte på HK’s overenskomst i Region Syddanmark.

Men med planerne om en forsøgsordning var mange overvejelser allerede gjort, så det blev en overskuelig opgave at få skruet en aftale sammen efter sommerferien i år. 

- Både i ledelsen og blandt kollegerne var der en klar forventning om, at der skulle laves en fælles aftale for regionshuset i Vejle og tilhørende satellitter. Der blev arrangeret et møde 19. august for ledelsen og alle TR, der repræsenterer medarbejderne. Her lyttede ledelsen til de forskellige overvejelser, vi havde. 

Kollegerne ønskede 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage

Forud for mødet havde Edel Marie Laursen bedt om input fra medlemmerne, og hun var i dialog med HK Sydjylland og HK Midt på baggrund af materialet fra HK Kommunal.

- Det store flertal af mine kolleger ønskede en mulighed for 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage. Der var også et klart udtrykt ønske om, at en sygemelding skulle respekteres, så det ikke kunne forventes, at man arbejder hjemmefra under sygdom. Og med hensyn til overarbejde og flekstid skulle der gælde samme regler, uanset om man lagde sine timer på kontoret eller derhjemme.

Allerede 1. september blev der afviklet et nyt møde med samme deltagerkreds, og da kunne ledelsen præsentere udkastet til en aftale, som skal suppleres med en individuel aftale. Et ønske om betalt internetforbindelse ønskede ledelsen ikke at imødekomme. 

Emnet ”udstyr” brugte man ikke tid på at diskutere. Tilbage fra aftalen om en forsøgsordning genbrugte man blot formuleringer om, hvilket udstyr man kan få stillet til rådighed på hjemmearbejdspladsen. Ud over diverse it-udstyr er det både arbejdsbord, kontorstol og arbejdslampe, og man kan tilføje øvrigt udstyr ”efter konkret behov og aftale”, som det hedder i de individuelle aftaler. 

Distanceledelse og sammenhængskraft vurderes løbende

Den fælles lokalaftale blev ret hurtigt underskrevet af ledelsen og TR eller andre repræsentanter fra 17 fagforeninger. Hvor hjemmearbejdspladser nærmest var ikke-eksisterende blandt de HK-ansatte før corona, forventer Edel Marie Laursen, at det nu bliver mere almindeligt:

- Lokalaftalen er jo ret ny, men i mange afdelinger er man i fuld gang med at lave individuelle aftaler på baggrund af den fælles aftale. Gennem de halvandet år med udbredt hjemmearbejde under corona er det jo også blevet bevist, at det kan fungere rigtig godt. Der er områder, hvor vi kommer til at gøre os nye erfaringer, bl.a. med hensyn til distanceledelse og sammenhængskraft i de forskellige teams, men det kommer vi fremover til at drøfte løbende. 

Skabelon for lokale aftaler i Lolland Kommune

I Lolland Kommune vil aftalen om hjemmearbejde blive brugt i rekrutteringen af nye medarbejdere, fortæller FTR Birgitte Jensen.

I Lolland Kommune har processen frem mod aftaler om hjemmearbejde været i gang i et lille års tid.

- Vi vidste jo godt, at hjemmearbejde ville blive et tema under mere normale vilkår på den anden side af corona-nedlukningen. Mange kolleger havde et ønske om at kunne arbejde hjemme en-to dage om ugen. Derfor gik AC-tillidsrepræsentanten og jeg tidligt i gang med at udarbejde en skabelon for aftaler i alle 10 sektorer i kommunen og drøftede i den forbindelse forskellige dilemmaer, fortæller Birgitte Jensen, FTR for 317 HK-ansatte i kommunen.

Hoved-MED og alle sektor-MED i kommunen har været involveret undervejs. 

- Vi inddrog selvfølgelig også vores kolleger og blev meget klogere på, hvor forskellige vilkårene er på kommunens arbejdspladser.

Ingen betalte møbler til hjemmekontoret

Et af dilemmaerne var arbejdsmiljøet på et hjemmekontor.

- Arbejdsmiljøloven og arbejdsgiverens ansvar for arbejdsmiljøet gælder jo også ved hjemmearbejde.  Hvilke krav skulle vi stille til udstyr borde, stole og lys? Hvis en kollega får et voldsomt hold i nakken på grund af dårlig ergonomi ved hjemmearbejde, er det jo også arbejdsgiverens ansvar.

Kommunen var som arbejdsgiver indstillet på at tilbyde medarbejderne den fleksibilitet, der ligger i muligheden for hjemmearbejde, men man ville ikke betale for møbler til hjemmekontoret.

- I den forhandling havde ledelsen det kort på hånden, at ingen er tvunget til at arbejde hjemme. Hvis man ikke selv har stole og borde til en god ergonomi under arbejdet, kan man jo bare møde ind på sit kontor, lød holdningen. 

Pauser er også arbejdstid

I aftalen fik tillidsrepræsentanterne indføjet, at arbejdstiden i hjemmet også inkluderer restituerende pauser. 

- Det skulle jo gerne være sådan, at man ikke føler sig forpligtet til, at lyssignalet i Skype hele tiden lyser grønt som tegn på, at man er aktiv på computeren. Under corona-hjemsendelsen oplevede mange kolleger, at de i meget højere grad end på kontoret sad konstant foran skærmen i mange timer ad gangen, når de arbejdede hjemme, fortæller Birgitte Jensen. 

Aftalerne skal evalueres efter et år

Aftalerne for de enkelte sektorer i kommunen er ved at blive underskrevet. De indebærer alle, at der skal laves individuelle aftaler, når en ansat ønsker at arbejde hjemme. Det har betydning, at karakteren af opgaverne er forskellige, og det samme er fx behovet for to skærme, dockingstationer og headset.

Alle aftaler for hjemmearbejde gælder en-to dage om ugen. Arbejdsmiljøorganisationen skal løbende følge, hvad der sker i forbindelse med hjemmearbejdet, og det indgår i aftalerne, at de skal evalueres efter et år.

- Så må vi se, hvilke erfaringer vi har gjort os til den tid. Mine største bekymringer handler om arbejdsmiljøet. Vores arbejdsgiver vil ikke betale for arbejdsbord, stol og belysning, og vil det fx betyde et forværret arbejdsmiljø for dem, der ofte arbejder hjemme?

Kommunen vil aktivt bruge muligheden for hjemmearbejde i den fremtidige rekruttering af nye medarbejdere. 

- Vi kan have vanskeligt ved at trække arbejdskraft til Lolland. Det gælder ikke bare fx ingeniører og andre akademikere, som vi aktuelt gerne vil tiltrække i forbindelse med Femern Bælt-projektet, men også i forbindelse med HK-job. Det er godt at kunne fortælle potentielle ansøgere, der bor længere væk, at der i kommunen er en aftale om muligheden for hjemmearbejde en-to dage om ugen, siger Birgitte Jensen.

Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet

I HK Kommunals vejledning om hjemmearbejde lægges der vægt på, at en hjemmearbejdsplads er omfattet af de samme regler om arbejdsmiljø som en almindelig arbejdsplads: ”Arbejdsmiljøloven gælder som hovedregel også for hjemmearbejde. Det betyder, at arbejdsgiveren også har ansvaret for, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.”

Der opfordres i vejledningen til, at hjemmearbejde er et særligt fokusområde for arbejdsmiljøorganisationen. Desuden bør den hjemmearbejdende ansatte selv medvirke til at sikre, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, fordi det ikke er muligt for arbejdsgiveren at kontrollere forholdene på samme måde som på kontoret.