Kate Kengen (t.v.) og Rita Bundgaard, da de ved en tidligere lejlighed mødtes med justitsminister Mattias Tesfaye. Torsdag er de inviteret til møde med Folketingets Retsudvalg som optakt til ny 4-årig aftale for domstolsområdet.
Både sagsbehandlingstider og HK-job er i spil, når HK Stat-formand Rita Bundgaard og Kate Kengen, formand for HK Danmarks Domstole, torsdag møder op i Retsudvalget sammen med formændene for Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen.
Udvalget har inviteret fagforeningslederne til et møde som led i forberedelser til de kommende forhandlinger om domstolenes økonomi. Forhandlingerne skal munde ud i en ny, 4-årig aftale på området.
LÆS OGSÅ: Bunkerne svulmer ved domstolene
Den nuværende aftale udløber allerede med udgangen af 2022. Derfor har regeringen i sit forslag til finanslov for næste år sat penge af til at ”prioritere midler til en videreførelse af domstolenes økonomi i 2023, herunder bunkebekæmpelse,” fremgår det af en pjece om forslaget til finanslov.
Flere krav ved at blive imødekommet
Forud for mødet i Retsudvalget har HK Stat sammen med Kate Kengen forberedt sig på at inspirere medlemmerne af udvalget med gode forslag, der kan få domstolene til at køre velsmurte og effektive. ’Fjern den løbende besparelse, som omprioriteringsbidraget udgør’, lyder et af forslagene.
Måske behøver de to HK Stat-repræsentanter ikke argumentere længe for forslaget – for det ser af regeringens forslag til finanslov for 2023 ud til, at netop domstolene slipper for dette dræn i økonomien næste år.
Også et krav om at videreføre en særlig bevilling til brug for at bekæmpe bunker i form af sager, der har hobet sig op, bliver måske indfriet, hvis regeringens forslag til finanslov bliver vedtaget. For som nævnt sætter regeringen penge af til netop dette formål i sit finanslovsforslag. Og det er positivt, mener Rita Bundgaard.
Brandsikring, ikke brandslukning, tak
Men et enkelt års videreførelse af en særlig bevilling til at nedbringe store sagsbunker er ikke tilstrækkeligt, understreger hun før torsdagens møde:
- Det er fint nok, at man bevilger en pose ekstra penge, når domstolene er ved at drukne i sager. Men det reelle behov er et andet. De særlige midler til bunkebekæmpelse er som brandslukning. Vi har brug for en brandsikring af de danske domstoles funktion. Der skal være tilstrækkelig økonomi og bemanding til, at domstolene kan udfylde deres rolle og funktion i den samlede straffesagskæde. Vi taler om varig finansiering frem for at springe fra tue til tue, siger Rita Bundgaard.
LÆS OGSÅ: Straffesagskæden: Alt for dyrt, at dommere, anklagere og politifolk laver HK-arbejde
Også Dommerforeningen er optaget af, hvordan domstolene kan indrettes og prioriteres højere økonomisk.
”Domstolene har gennem en årrække reduceret antallet af kontorfunktionærer ved domstolene med den følge, at dommerne i dag udfører mere og mere kontorarbejde. Det er en ualmindelig dårlig udnyttelse af de i forvejen alt for få ressourcer ...” Sådan skriver Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen, i et brev til Folketingets Retsudvalg forud for mødet torsdag.
”Dommerforeningen så derfor gerne, at man allerede nu begynder ansættelsen og oplæringen af det kontorpersonale, der er så vigtigt for at kunne afvikle sagerne mest hensigtsmæssigt,” fortsætter brevet til retspolitikerne fra Dommerforeningens formand.
Tudetosset at dommere laver HK-arbejde
Kate Kengen, der er mangeårig formand for alle HK’erne ved domstolene, kunne ikke være mere enig.
- Det er uhensigtsmæssigt – for ikke at sige tudetosset – at dommere skal bruge mere og mere af deres arbejdstid på opgaver, som dygtige HK’ere tidligere har løst og fortsat kan løse.
I 2020 lød der samme meldinger fra Dommerforeningen, som der lyder her i 2022. Og også i 2020 konstaterede Kate Kengen, at der var for få HK’erne i forhold til faggruppens arbejdsopgaver ved domstolene.
- Hvis ikke vi har de dygtige retssekretærer, kommer dommerne til at lave meget mere administrativt arbejde, som vi ellers sagtens kunne lave. Derfor opfordrer jeg stærkt politikerne til at bevilge et markant løft i årsværk til domstolenes sekretærer. Og samtidig bør de skrotte omprioriteringsbidraget på 1,2 procent, sagde Kate Kengen dengang.