mønter i stakke

Nogle nyuddannede må klare sig med en lavere dagpengesats, og dagpengeperioden bliver kortet ned for nogle dimittender. Samtidig får nogle lønmodtagere og selvstændige et såkaldt beskæftigelsestillæg lagt oven i de almindelige dagpenge de første 3 måneder, de er arbejdsløse.

Det er nogle af de væsentlige ændringer af dagpengereglerne, som træder i kraft fra 1. maj i år. Her ser vi på beskæftigelsestillægget. Det indfører regeringen ifølge en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeren for at gøre tilværelsen mere tryg for lønmodtagerne.

For at kunne få den højere dagpengesats under de første 3 måneders ledighed – det svarer til 481 timer – skal man have været medlem af en a-kasse de seneste 4 år, inden man bliver ledig, og sammenlagt have haft 2 års fuldtidsansættelse de seneste 3 år. Der er altså tale om ekstra kroner til lønmodtagere med nogle år på bagen på arbejdsmarkedet og som arbejder fuldtids det meste af tiden.

Ekstra sikkerhedsnet til 1,5 millioner

Og den gruppe er stor. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) glæder sig i en pressemeddelelse over, at "vi med dagpengetillægget øger trygheden for omkring 1,5 millioner lønmodtagere, som kan få behov for et sikkerhedsnet mellem to job. Det vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet for den enkelte, der er blevet ledig," siger ministeren.

Beskæftigelsestillægget indebærer, at man får udbetalt dagpenge med op til næsten 119 procent af dagpengesatsens maksimum. Dog som hidtil højst 90 procent af den hidtidige løn. Det vil sige, at det ny tillæg kan hæve modtagerens dagpenge fra de nuværende 19.728 kroner til 23.449 kroner pr. måned i højst 3 måneder. De 23.449 kroner er hermed den nye højeste dagpengesats.

Den ekstra dækning fra selve dagpengene har betydning for, hvornår der kan ske udbetalinger til ledige fra HK’s kollektive lønforsikring. Den sikrer som hidtil sammen med dagpengene de omfattede medlemmer op til 80 procent af deres hidtidige løn i op til 6 måneder. Omfattet af forsikringen er medlemmer af HK Stat med dagpengeret.

HK’s forsikringsråd, hvor blandt andre HK Stats formand er med, er ansvarlig for HK’s lønforsikring. Rådet har for nylig besluttet, hvordan reglerne for udbetaling fra forsikringen skal se ud, efter at dagpengene nu bliver højere for nogle medlemmer under de første 3 måneders ledighed.

Også med de nye regler fra 1. maj er det månedslønnen før ledighed, der afgør udbetalingen fra HK’s lønforsikring.

LØN UNDER 24.578

For medlemmer med en hidtidig månedsløn under 24.578 kroner sker der ingen ændringer. De vil fortsat ikke kunne få erstatning fra lønforsikringen, fordi dagpengene allerede dækker 90 procent af deres hidtidige løn. (HK’s lønforsikring beregner 90 procent for medlemmer under kr. 24.578 – og 90 procent af hidtidig løn er, hvad man højst må få ifølge dagpengelovgivningen). Disse medlemmer kan i stedet søge om kontingentfritagelse i op til 6 måneder. Det sparede kontingent svarer nogenlunde til minimumsudbetalingen fra lønforsikringen. Den er på 623 kroner om måneden. For medlemmer af HK Stat er kontingentet på 52 fradragsberettigede kroner pr måned. Det opkræves som en del af det samlede kontingent til HK.

LØN MELLEM 24.578 OG 30.089 KRONER

Medlemmer, der tjener mellem 24.578 og 30.089 kroner om måneden, før de oplever en ledighedsperiode, vil først få udbetalinger fra HK’s lønforsikring, når de 3 måneder med de forhøjede dagpenge – altså beskæftigelsestillægget – er gået. Derefter vil de, som hidtil, kunne få penge fra lønforsikringen i op til 6 måneder. Udbetalingen fra lønforsikringen bliver med andre ord blot skubbet 3 måneder. Af samme grund kan medlemmer med lønninger mellem 24.578 og 30.089 ikke søge kontingentfritagelse.

LØN OVER 30.089 KRONER

Medlemmer, der hidtil har tjent over 30.089 kroner om måneden, vil fortsat få 80 procent af deres hidtidige løn udbetalt takket være kombinationen af dagpenge og midler fra lønforsikringen.

HK Stats formand, Rita Bundgaard, glæder sig på alle danske lønmodtageres vegne over, at det nye beskæftigelsestillæg er med til at sikre en mere økonomisk tryg periode mellem to job.

- For mange, der pludselig mister deres arbejde, vil de hidtidige dagpenge ofte betyde en væsentlig nedgang i indtægt. Med de ekstra dagpenge i en 3-måneders periode får flere mere ro til at fokusere på deres vej til et nyt job, siger Rita Bundgaard.

- Netop sådan en økonomisk støtte i overgangen mellem to job var også formålet med at indføre den oprindelige lønforsikring fra HK Stat for godt og vel 10 år siden. Siden har HK og hele fagbevægelsen argumenteret for at forhøje dagpengene. De dækker nemlig en stadig mindre del af folks løn, tilføjer hun.

Måske råd til at forbedre HK’s lønforsikring

Rita Bundgaard lægger op til at se på mulighederne for at forbedre HK’s lønforsikring i de kommende år. Det nye dagpengemaksimum for nogle medlemmer kan nemlig lette økonomien i lønforsikringen, konstaterer hun.

- Det nye beskæftigelsestillæg kan betyde, at det økonomiske træk på vores egen lønforsikring bliver lidt mindre under de første måneder af de højestlønnede medlemmers ledighedsperioder. Så afhængig af, hvordan ledigheden udvikler sig – for tiden er den lykkeligvis lav – kan der vise sig at være plads til at forbedre vores allerede stærke og billige lønforsikring, siger Rita Bundgaard.

Uden at lægge sig fast på noget, nævner hun en mulig længere dækningsperiode og en kortere karensperiode. I dag skal man have været medlem af HK og HK’s a-kasse i 12 måneder for at have ret til udbetalinger fra lønforsikringen. Desuden kan målrettet hjælp til kompetenceudvikling og jobsøgning for ledige medlemmer være en mulighed, som Forsikringsrådet kan se nærmere på, nævner Rita Bundgaard.

Læs mere om de nye dagpengeregler – herunder de lavere satser for nyuddannede  

Tjek dækningen fra din kollektive lønforsikring