Seniorer står ofte forrest, når der skal uddeles fyresedler i staten. Og bagerst, når der skal ansættes nye folk. Det kræver en kulturforandring at gøre noget ved det. Og det offentlige bør gå forrest, lød det fra panelet i HK Stats folkemødedebat.
Det kan ikke være rigtigt, at vi afgør folks muligheder på jobmarkedet på baggrund af deres personnummer.
Med de ord bød næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen velkommen til debat fredag den 16. juni på årets folkemøde i Allinge.
Hvorfor smider staten senior-guld på gaden? Sådan lød overskriften, som DJØF og HK Stat havde sat til debat. Til at diskutere det tema havde de to fagforeninger inviteret to rutinerede folketingsmedlemmer, to eksperter suppleret med en beretning om ledelse i ”virkeligheden”, som den bliver oplevet af HK’erne på en stor statslig arbejdsplads.
Brug for mangfoldighed og diversitet
Undersøgelser fra Djøf har gang på gang har vist, at risikoen for at blive fyret i staten er markant større for dem, der er fyldt 50. Og det er svært at blive ansat i et nyt job igen.
- Vi oplever det som et kæmpe problem for den enkelte, men også for arbejdspladserne. Seniorer er overrepræsenterede i fyringsrunderne, og det er jo helt galt, fastslog formand for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann.
- Vi har brug for mangfoldighed og diversitet. Det giver en langt bedre opgaveløsning. Vi skal gøre brug af det, seniorerne kan, og vi skal gøre os fortjent til, at de har lyst til at blive hængende, lød det.
LÆS OGSÅ: Ny rapport: Det er blevet sværere for seniorer at vende tilbage i job
Pia Kjærsgaard (DF) er i en alder af 76 år stadig særdeles aktiv på det politiske arbejdsmarked. Og som hun fortalte i HK-teltet på årets folkemøde, er hun harm over aldersdiskriminationen.
- Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg hilser alle de her debatter velkomne, for jeg tror, det er den eneste måde, vi kan gøre op med det på, sagde hun.
- Jeg synes, der skal gives mange flere fordele til folk, der har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Nedsat arbejdstid, en ferieuge mere om året. Og så skal alle de ting, der giver et pres, væk. Det offentlige skal gå foran, lød det fra den erfarne politiker.
Alt for mange forkælede arbejdsgivere
Karsten Hønge (SF) mente, at der er alt for mange alt for forkælede arbejdsgivere i Danmark, der bare sidder og venter på, at velkvalificerede medarbejdere kommer flyvende til dem. Og hvorfor så bekymre sig om at fastholde folk?
SF’eren refererede til tal for ansatte i Finansministeriet, der i 2020 viste, at det centrale ministerium i en årrække ansatte 277 nye medarbejdere, men kun én af dem var fyldt 50 år.
Jeevitha Qvist og direktør i HK A-kasse, Morten Binder. - Noget af det, som vi satser på i HK er at give bedre muligheder for dem, der gerne vil skifte job også selv om de ikke er helt unge, bedre muligheder. Vi har en jobbørs, hvor vi prøver at hjælpe folk med det. Det tror jeg er en af de måder, man opretholder sin værdi på arbejdsmarkedet at man skifter job og position en gang i mellem. Og det tror jeg, at vi alle sammen kommer til at gøre mere, sagde Morten Binder. HK's jobbørs til stede i teltet på Bornholm og fortalte om deres forskellige tilbud til ledige medlemmer og arbejdsgivere på jagt efter folk.
- I det ministerium, der mere end nogen andre fortæller, at vi skal blive på længere tid på arbejdsmarkedet. Dem, der hele tiden taler om, at vi skal udvide arbejdsudbuddet, havde selv i deres egne rækker kun ansat én over 50. Det synes jeg, er et tal, der er værd at hæfte sig ved. Der skal være en seniorpolitik på alle offentlige arbejdspladser. Det kan vi gøre fra på mandag, lød det.
Forsker fra Aalborg Universitet, Jeevitha Yogachandiran Qvist, fortalte om forskning der klart viser, at seniorer systematisk bliver fravalgt på arbejdsmarkedet. Faktisk betyder alder markant mere end fx køn eller etnisk baggrund for, om man bliver siet fra, forklarede hun.
- Vi kan dokumentere, at seniorer bliver diskrimineret, så vi kan sige, at det ikke bare er noget, der foregår oppe i deres hoveder. Vi kan se, at alder er det stærkeste parameter (for diskriminationen, red). Det mønster er noget, der går på tværs af alle brancher og både det private og offentlige arbejdsmarked, forklarede forskeren.
Slesk tale og billig portvin er ikke nok
Karsten Hønge advarede mod at tro, at kampagner eller ”slesk tale, billig portvin og magiske strygninger” kan løse problemet og få arbejdsgiverne til at ansætte flere seniorer.
- Det er jo åbenlyst åndssvagt, at man ikke bruger de kompetencer. Vi er nødt til at gå anderledes hardcore til værks. Der skal være nogle rettigheder for seniorerne som fx ret til at gå ned i tid, når man fylder 60. Venlig tale er ikke nok!
LÆS OGSÅ: Ullas blog: Staten skal have et nyt syn på folk over 50
Ulla Moth-Lund Christensen påpegede, at et arbejdsliv ikke altid behøver at pege ”op ad”.Vi skal huske, at karriere kan være mange ting, og det behøver ikke kun være op. Vi skal måske have mere fokus på, at man har et helt arbejdsliv, hvor også tidligere ledere kan skifte spor.
Nyansat kollega på 73 år
Ulla Fabricius, formand for de cirka 4.300 HK-ansatte i Skatteforvaltningen, deltog også i debatten.
- Vi ansætter rigtig mange og kikker faktisk ikke på alder. Vi har for nylig ansat en mand på 73 år til vores motorstyrelse, fordi han er ekspert i motorcykler. Han kommer fra mc-branchen og vil gerne arbejde nogle timer hos os. Det er jo dejligt.
Ulla Fabricius fortalte, at Skatteforvaltningen siden 1. januar 2022 har ansat cirka 1.000 på HK’s overenskomst, og ud af dem er 170 over 55 år.
- Så vi har ikke det problem. Men vi har nok et andet problem. Vi får også mange nye ledere. Og de har simpelthen ikke viden nok om vores organisation til, at de fastholder de erfarne medarbejdere.
Chefer laver "mågeledelse"
Ulla Fabricius brugte et eksempel med en ”Britta på 60, som har 40 års erfaring i moms”. De nye chefer har ikke altid øje for, at Britta har en stor værdi, påpegede hun.
- De har ikke viden nok om vores organisation til, at de anerkender medarbejdernes kompetencer. De har ikke øje for den ældre medarbejders kvalitet, og giver dem ikke fleksibilitet, selv om vi har en seniorpolitik. Vi har nogle, der kommer ind og laver ”mågeledelse”. De kommer ind og er der et kort øjeblik, skider på det hele og forlader os igen.
- De er der ikke længe nok til at finde ud af, hvad Britta kan. Det er en udfordring, og det skal man gøre noget ved ledelsesmæssigt og sørge for, at de ledere, vi får ind, bliver onboardet ordentligt, opfordrede formanden for HK’erne i Skatteforvaltningen.
Undervejs i fredagens debat var der flere spørgsmål og kommentarer fra deltagerne i teltet.
- Seniorer er ikke en belastning, de har en kæmpe værdi. Det er en fundamental kulturholdning, vi skal have ændret i samfundet, lød en kommentar fra en af tilhørerne i teltet.
Finanslov kom med et nyt videnscenter
I aftalen lyder det: ’Seniorer udgør en vigtig ressource på arbejdsmarkedet. Øget fastholdelse af gruppen kan bidrage til at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet i Danmark. Aftalepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til en styrket indsats og vil senere drøfte den konkrete udmøntning. Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2023, 10,0 mio. kr. i 2024 og 15,0 mio. kr. årligt i 2025-2026 til formålet.HK Stat har sammen med bla Djøf arbejdet for at skabe bedre vilkår i staten for medarbejdere i alle aldre.’
HK Stat har løbende arbejdet for at sætte fokus på temaet.
I 2020 sendte statens øverste arbejdsgiver på det tidspunkt, skatteminister Morten Bødskov, efter aftale med HK Stat, Dansk Magisterforening og Djøf et brev til de øvrige ministre med opfordring til at rekruttere og fastholde modne medarbejdere.
'Det er regeringens politik, at ældre medarbejdere skal blive ved med at være en aktiv, kvalificeret, fleksibel og efterspurgt arbejdskraft,’ lød det i brevet.