De danske arbejdspladser skriger på arbejdskraft. Også i staten er rekruttering og fastholdelse et lige så varmt emne, som junivejret indtil videre.
Alligevel oplever vi, at staten diskriminerer.
I HK Stat kan vi se, at ledigheden stiger markant, når vores medlemmer kommer forbi de 60 år. Og det sker, selv om vi også ved, at en del forlader arbejdsmarkedet helt, og dermed ikke optræder i statistikken som ledige.
Undersøgelser fra Djøf har gang på gang vist, at har du som offentligt ansat nået eller passeret de 50 år, er der en markant større risiko for at blive fyret. Og det er sværere at blive ansat igen.
Det er selvfølgelig helt urimeligt, at det offentlige begår diskrimination. Og det giver slet ingen mening, når vi ved, at konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft kun ser ud til at blive hårdere i de kommende år.
Væk med fordommene
Ny forskning fra Københavns Universitet viser også, at myter og fordomme overfor andre aldersgrupper kan føre til, at folk forlader deres arbejde og går på pension tidligere. Der må vi bare sige, at hvis de ledelsesmæssige beslutninger i staten bliver taget på baggrund af fordomme – fx om ældre kolleger – så er det jo uprofessionelt. Derfor siger vi: væk med fordommene! Og det skal også være lettere at få et job uden ledelse, selv om man er tidligere leder. Vi skal simpelthen være bedre til at bevæge os ”ned” og ”til siden”. Og ikke kun opad.
Når de statslige ledere skal besætte en stilling, gør de fleste sig nok klart, præcis hvilke kompetencer de mangler. Hvad skal den nye medarbejde kunne?
Men gør de sig også seriøse overvejelser om, hvad det er for en profil, man mangler for at sikre forskelligheden? Erfarne medarbejdere bidrager ofte med noget andet og mere end den professionelle baggrund. Et godt mix af forskellige profiler kan gøre arbejdspladsen mere robust. Og så er risikoen for, at den nye kollega stikker af til et konsulenthus måske også mindre, hvis hun er en moden medarbejder.
Som finansminister Nicolai Wammen påpegede, da han i maj opjusterede det finanspolitiske råderum med 16 milliarder kroner. Flere ældre, end regeringen havde forudsat, bliver længere på arbejdsmarkedet. Og det er med til at styrke de offentlige finanser.
Statens topchefer og politikerne må derfor tage ansvar nu og ændre den diskriminerende kultur. Staten bør gå forrest og vise vejen for et arbejdsmarked, som investerer i medarbejdernes kompetencer – og som bruger deres ressourcer langt bedre. Vi har brug for en kulturforandring. Lad os skabe nogle statslige arbejdspladser, hvor ingen føler sig presset ud på grund af deres alder. Og hvor arbejdsglæden giver flere lyst til at blive noget længere. Det er der mange gode grunde til. Og der er både menneskelige og kontante gevinster at hente.
