ældre mands hænder på tastatur

7 ud af 10 ansatte i staten, som er over 55 år, har deltaget i én eller flere former for kompetenceudvikling inden for de seneste 2 år.  Langt størstedelen (83 procent) af dem ønsker at deltage i kompetenceudvikling fremadrettet.

Det viser helt nye resultater af en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle statens ansatte over 55 år. Det er de statslige overenskomstparter, som i fællesskab har sat sig for at få undersøgt, hvad der har betydning for, at man deltager i kompetenceudvikling.

Tid og penge er knappe

Resultaterne viser også, at mange 55+ ansatte oplever både tiden og midlerne til kompetenceudvikling som en knap ressource. En del af både ledere og ansatte betragter deres eventuelle kompetenceudvikling som en dårlig investering, fordi de ikke har mange år tilbage på arbejdsmarkedet.

Deltagelse i kompetenceudvikling for statsansatte falder da også generelt, når man har rundet de 55 år. Men overenskomstparterne i staten er enige om, at det er vigtigt, at folk i alle aldersgrupper, fastholder og udvikler deres kompetencer.

- Undersøgelsen viser, at mere end hver anden af medarbejderne på 55 år og derover oplever stigende krav til deres kompetencer i arbejdet. Det understreger vigtigheden af kompetenceudvikling i hele arbejdslivet. Jeg er glad for, at vi nu med denne undersøgelse har fået et solidt afsæt for det videre arbejde med kompetenceudvikling for 55+ medarbejderne, siger Rita Bundgaard, der udover at være HK Stat-formand, også er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

- Jeg er meget glad for, at tallene viser, at så mange faktisk får og ønsker nye kompetencer. Det er et stærkt udgangspunkt for at få endnu flere både medarbejdere og ledere til at prioritere kompetenceudviklingen. Det er vi nødt til, fordi udviklingen går så stærkt, siger hun.

Medst: Ingen skal bag i køen på grund af alder

Og statens arbejdsgivere bakker op om den ambition.

- Det er vigtigt, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikle sine kompetencer. Ingen skal sættes eller sætte sig selv bagerst i køen på grund af alder. Der er brug for erfarne kræfter, og derfor er det vigtigt at vedligeholde sine kompetencer, udtaler Christian Liebing, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Parterne er enige om, at det er særligt vigtigt at skærpe bevidstheden hos både 55+ medarbejdere og deres ledere om vigtigheden af kompetenceudvikling også i denne del af arbejdslivet.

- Behovene kan ændres løbende. Derfor er det også vigtigt, at både ledere og medarbejdere tager ansvar for den løbende dialog om kompetenceudvikling, lyder det fra kompetencedirektøren.

60-årige får færre kompetencekroner

Nye og knastørre tal viser også, at der er forholdsvis færre af de ældre stats-HK’ere, som søger og får del af pengene i Den statslige Kompetencefond. For gruppen af HK’ere over 59 år viser tallene, at de udgør 13 procent af årsværkene i staten, men tager kun en beskeden del af kompetencekronerne, nemlig 3 procent.  

Og det er rigtig ærgerligt, mener HK Stats uddannelseskonsulent Patrick Terman-Andreasen.

- Med det tempo, vi ser på udviklingen fx i nye teknologier, er det afgørende, at man bliver ved med at udvikle sig i jobbet. For mange af de arbejdsopgaver, der findes i dag, vil se helt anderledes ud om bare 5 år. Derfor er det min klare anbefaling, at man som HK’er uanset alder, løbende tager mere uddannelse, også selvom man er i den sidste del af sit arbejdsliv, sagde han i starten af juni til HK Statbladet.

LÆS OGSÅ: Du bliver aldrig for gammel til at blive klogere

Hvorfor smider staten seniorguld på gaden?

Hvorfor står de ældre medarbejdere forrest, når staten skal fyre og bagerst, når man skal hyre? HK Stat og Djøf satte i sidste uge statens evne til at fastholde og rekruttere ældre medarbejdere til kritisk debat på årets Folkemøde i Allinge. Og netop løbende kompetenceudvikling også af de mest erfarne medarbejdere var et vigtigt emne.

Man kunne fx have et særligt fokus i MUS og andre samtaler på, hvad der skal til for at medarbejderne vil blive længere påpegede næstformand i HK Stat, Ulla Moth-Lund Christensen. Og direktør Morten Binder fra HK’s A-kasse supplerede.

- Noget, som har rigtig stor betydning, er jo ledelse. Mange gange er det jo sådan, at hvis man ender på fyringslisten, så er der en masse undladelsessynder inden. Hvad er det, man ikke har fået gjort i de år inden? Der har ledelsen en kæmpe opgave. Det er konkret at gå i dialog med sine medarbejdere om den udvikling, der er over et arbejdsliv. Og det er vi ikke gode til. Jeg tror også, at der er mange af os, der skal tænke over, hvad er vores næste identitet som arbejdstager, lød opfordringen fra A-kassedirektør Binder.

LÆS OGSÅ: Flere jobs til seniorer: Venlig tale er ikke nok!

FAKTA

Det siger de store undersøgelser om statens ansatte

Kompetencesekretariatet har netop offentliggjort resultatet af Kompetenceudvikling 55+, en ny stor undersøgelse bestående af to forskningsprojekter, som begge har kortlagt af motiver, barrierer og muligheder for kompetenceudvikling blandt de ansatte i staten, som er 55+ år. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Forskningsundersøgelserne er sendt til alle 55+ medarbejdere i staten, deres ledere samt udvalgte statslige arbejdspladser. Her er nogle af undersøgelsens fund:
Der er behov for i højere grad at anerkende kompetenceudvikling, der ligger ud over den formelle kompetenceudvikling, da mange 55+ ansatte deltager i og efterspørger dette. (..) Det handler grundlæggende om at lære noget nyt og blive bedre til sine opgaver, så man som medarbejder kan bevare og udbygge sine kompetencer til nuværende og fremtidige opgaver og jobs.
7 ud af 10 55+ ansatte i staten, har deltaget i én eller flere former for kompetenceudvikling inden for de seneste 2 år.
Mere end hver anden 55+ ansat i staten, oplever stigende krav til deres kompetencer i arbejdet. Dette understreger vigtigheden af, at de 55+ ansatte deltager i kompetenceudvikling.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen (83%) af de 55+ ansatte ønsker at deltage i kompetenceudvikling fremadrettet.
Lederne er ofte gatekeeper for de ansattes deltagelse i kompetenceudvikling, og vil helst tilbyde de 55+ ansatte kompetenceudvikling af kortere varighed eller noget som kan integreres direkte i arbejdet.
Mange 55+ ansatte oplever tiden som en knap ressource og sidder grundet deres erfaring ofte i centrale driftsstillinger, hvor de ikke let kan afse tid til kompetenceudvikling. De værner derfor om tiden og tyr til hurtig og uformel læring, når det kan presses ind mellem driftsopgaver.
Mange 55+ ansatte oplever midlerne til kompetenceudvikling som en knap ressource, og finder det naturligt at de unge prioriteres højere end dem.
En del ledere og 55+ ansatte betragter deres eventuelle kompetenceudvikling som en dårlig investering, fordi de ikke har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og fordi de har rigeligt med kompetencer.
En del 55+ ansatte benytter sig dog af egne initiativer og betaling for kompetenceudvikling, hvilket viser at behovet er der, men det er ofte usynligt for arbejdspladsen.
Forskningsprojekterne peger på, at kompetenceudvikling dækker bredt, men at arbejdspladserne i højere grad bør anerkende værdien af kompetenceudvikling ud over den formelle. (..) der er behov for at udbrede og anerkende ikke-formelle former for kompetenceudvikling såsom fx netværksgrupper, studieture og mentorordninger.
Baggrunden for undersøgelsen er, at det er vigtigt at have et stærkt, videnbaseret grundlag, til gavn for 55+ medarbejderne, deres ledere og de enkelte arbejdspladser i staten. Sådan skriver Kompetencesekretariatet, der blandt andet varetager de statslige kompetencefonde og andre samarbejder mellem statens arbejdsgivere og lønmodtagernes organisationer.
Kilde: Kompetencesekretariatet

 

Vis mere