Martin Karstoft, erhvervspsykolog og organisationskonsulent: - I et trygt miljø kan man være åben om svære ting, uden at det bliver brugt imod en senere.
Kan du tale åbent og ærligt om de ting, der er svære, uden frygt for negative konsekvenser? Føler du, at du godt tør påpege et problem uden at være bange for, at det bliver brugt imod dig? At kunne det kaldes psykologisk tryghed.
Begrebet psykologisk tryghed er på få år gået fra at være et ukendt fænomen til at være noget, der bliver taget meget seriøst på flere og flere arbejdspladser, erfarer erhvervspsykolog og chefkonsulent hos Matzau Erhvervspsykologer og organisationskonsulent ved SDU, Martin Karstoft, der arbejder med organisationsudvikling og arbejdsmiljø herunder stress.
LÆS OGSÅ: Vi taler åbent om fejl og frustrationer
- Det er noget af en øjenåbner, når jeg forklarer folk, hvad psykologisk tryghed kan. Det er simpelthen grundforudsætningen for at opnå trivsel og et godt arbejdsmiljø i en organisation. Jeg ser desværre også en tendens til, at man nogle steder har arbejdet en lille smule med det, men ikke rigtig fanget essensen i det. Det bliver mere et buzzword, end at det gør en forskel, siger han.
Medarbejderne skal involveres
Arbejdet med psykologisk tryghed starter hos ledelsen. Hvis lederen ikke kan gå forrest og indrømme fejl eller tale om de ting, der er svære, så er det rigtig vanskeligt at få en kultur, hvor medarbejderne gør det. Medarbejderne skal også involveres i at få sat psykologisk tryghed på dagsordenen. Det giver god mening fx at arrangere en workshop – også selv om det blot er en halv dag eller nogle timer, mener Martin Karstoft.
- På den måde kan man gå fra at have en masse tabuer, som man ikke snakker om, til at det pludselig er legitimt at tale om de ting, der er svære. Det skaber en positiv forandring for dynamikken i en gruppe, når man kan det her, siger han.
Ifølge erhvervspsykologen fungerer det fx godt, at man gør psykologisk tryghed til en del af mødestrukturen. På teammødet kan der være et punkt, som handler om, hvad der fylder rigtig meget lige nu, og hvad der bliver særligt udfordrende for alle det næste stykke tid. På den måde bliver der nærmest lagt op til, at man deler ting, som er svære frem for, at man skal sidde og række hånden op og sige det, som går én på. Det bliver helt naturligt.
Bedre at indrømme fejl
Når der ikke er psykologisk tryghed i en afdeling eller gruppe, ser man ofte en lang række dysfunktionelle træk, fx at folk ikke vil indrømme, at de har begået en fejl. I stedet kommer de med undskyldninger for, hvorfor det ikke var dem, men peger på andre, der har fejlet eller misforstået noget.
- Hvis man i stedet indrømmer, at man har dummet sig og egentlig godt kunne bruge hjælp, bliver det meget nemmere at samarbejde om det. Der er kæmpe forskel på arbejdsmiljøet og trivslen i de grupper, som kan det, og de grupper, der ikke kan det, forklarer Martin Karstoft.
Det har negative konsekvenser, hvis man får mere ris end ros for sin arbejdsindsats, bliver hånet eller ydmyget for at tale om sine bekymringer og ikke tør sige det højt, hvis man har lavet fejl. Så har man ikke længere lyst til at dele sine udfordringer med andre. Og så kan travlhed være hovedårsagen til, at man bliver stresset eller ligefrem udbrændt.
Er det psykiske arbejdsmiljø derimod godt, og man trives i sit arbejde, fører det ikke nødvendigvis til stress at have travlt på jobbet. Det viser nyt dansk studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdsopgaver i hobevis og et højt arbejdstempo er ikke per definition dårligt for vores helbred, hvis samarbejdet med kollegerne fungerer godt, man bliver mødt med anerkendelse, får støtte fra kollegerne og opbakning fra sin leder og har en stor grad af indflydelse på sine egne opgaver. Det er disse psykiske faktorer, som tilsammen skaber et godt arbejdsmiljø, trivsel og tryghed.
Hvad er psykologisk tryghed?