Marianne og Carl

Det er vigtigt, at man som medarbejder altid kan komme med idéer og sige det højt, hvis man har spørgsmål og bekymringer, lyder det fra TR Marianne Pedersen og enhedschef Carl Christian Larsen Lange hos Fødevarestyrelsens Eksport Kontrol Center. Foto: Michael Drost-Hansen

’Glade medarbejdere i en sikker og stabil drift’.

Sådan lød sidste års arbejdsoverskrift hos Fødevarestyrelsens Eksport Kontrol Center i Vejen. Sloganet skulle understrege, at det allervigtigste er, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Her arbejder ledelse og medarbejdere målrettet på at opnå psykologisk tryghed, for holdningen er, at det er hele fundamentet for trivslen og samarbejdet.

Alle skal føle sig trygge ved at gå til ledelsen med hvad, der måtte være af problemer. Man skal altid kunne sige det højt, hvis man har lavet en fejl eller er frustreret over en beslutning, som ens chef har taget. Og det virker.

Tillidsrepræsentant og administrativ medarbejder Marianne Pedersen kan mærke, at hun og HK-kollegerne er blevet gladere for at gå på arbejde, efter at arbejdspladsen er begyndt at have fokus på psykologisk tryghed.

Det går meget bedre med trivslen og samarbejdet efter, at vi er begyndt at snakke om psykologisk tryghed.
- Marianne Pedersen, TR

- Ja, vi kan tale åbent og ærligt om de ting, der er svære. Det kan både være om opgaveløsningen, trivslen og samarbejdet. Der er ikke nogen, som ikke tør udtrykke en bekymring om måden, en opgave skal løses på, eller stille tvivlende spørgsmål til, om det er den rigtige vej, vi går. Det gør jeg også selv, siger hun.

Kage og gåture er ikke det afgørende

Arbejdsoverskriften ’Glade medarbejdere i en sikker og stabil drift’ er resultatet af en workshop, hvor medarbejderne har siddet med ved bordet og budt ind med, hvad der er det vigtigste for dem.

Medarbejderne startede med at lave en live wordcloud, hvor de skrev de ord ind, som betyder mest for dem, når de går på arbejde. Jo flere, der skrev et bestemt ord, jo større blev ordet i ordskyen. De ord, som endte med at blive størst, var ’trivsel’, ’tryghed’, ’samarbejde’, ’hjemmearbejde’, ’arbejdsglæde’ og ’tillid’. Medarbejderne fremhævede ’synlig ledelse’ som afgørende for at opnå dette. Herefter blev medarbejderne inviteret med i tre arbejdsgrupper, hvor de kunne komme med deres konkrete forslag til, hvordan trivslen kan øges, hvordan samarbejdet kan forbedres, og hvordan man kunne få en mere synlig ledelse.

LÆS OGSÅPsykologisk tryghed er et værn mod stress

- Arbejdsgrupperne kom frem til, at alt det med kage, pauser og gåture er meget godt, men det er jo ikke det afgørende. Det, der virkelig rykker, er samarbejdet, og hvordan vi egentlig har det sammen. Der kom rigtig gode bud på, hvordan vi skulle blive bedre til at samarbejde, og dem har vi implementeret. Det er fx mere synlig ledelse og mere effektive møder, fortæller enhedschef Carl Christian Larsen Lange.

Som nyansat leder i foråret 2022 overtog han en afdeling, hvor antallet af langtidssygemeldte var rekordhøjt, så han har i sin første tid som leder haft et stort fokus på at få folk tilbage på jobbet.

Konkret tiltag på tovholdermøderne

Som et eksempel har arbejdet i arbejdsgrupperne resulteret i et konkret tiltag på de møder, hvor tovholderne fra enkelte teams mødes.

- Vi er begyndt at fremlægge de ændringer, der sker i vores team – fx ny lovgivning – for de andre teams. Og så spørger vi ind til, om det har nogen konsekvenser for dem, at vi gør sådan her i stedet. Det har forbedret vores faglige trivsel og samarbejde, fortæller Marianne Pedersen.

Hun ser dog stadig en opgave med, at alle 40 medarbejdere oplever psykologisk tryghed som enhed. Det har været svært at opnå på grund af coronatiden, distancearbejde, udskiftning i ledelsen, og at medarbejderne i de to store teams sidder fysisk adskilt i forskellige lokaler. Men det er målet.

Fælles oplevelser skaber tryghed

Medarbejderne skal også fremover være med til at drive processen med psykologisk tryghed. Det er planen at gentage workshoppen.

- Vi kommer til at lave den samme øvelse i år. Den bedste måde at opnå psykologisk tryghed og sammenhold på er ved at skabe en fælles oplevelse og snakke om det, der rører sig - ikke bare fagligt, men også personligt. Vi bliver trygge ved at dele de her ting, fremhæver Carl Christian Larsen Lange.

HK Stats arbejdsmiljøkonsulent: Nulfejlskulturen hersker stadig

Nulfejlskulturen hersker stadig på nogle statslige arbejdspladser. Når man som medarbejder laver fejl, bliver der sat fokus på det på den negative måde. Sådan lyder det fra nogle af HK Stats lokalafdelinger, som arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat Betina Halbech har talt med.
Oplever man en nulfejlskultur på arbejdspladsen, som hæmmer medarbejderne i at trives og udvikle sig, kan psykologisk tryghed være det, der skal til for at få en bedre arbejdskultur, mener hun.
- Psykologisk tryghed kan være noget, som hele organisationen vælger at sætte fokus på. Det kan lige så vel være en afdeling eller et mindre team, der inddrager det som en del af arbejdet med arbejdsmiljøet, siger hun.
Ifølge arbejdsmiljøkonsulenten læner psykologisk tryghed sig op ad andre begreber inden for det psykiske arbejdsmiljø, fx social kapital, samarbejde og tillid samt arbejdsfællesskaber. Omdrejningspunktet er lidt det samme: tillid, indflydelse, kollegial støtte, respekt og anerkendelse. Og i virkeligheden handler det om god ledelse.
Det er lederne, der skal tage initiativ til at arbejde med psykologisk tryghed i organisationen. De skal inddrage medarbejderne og understøtte processen. For at få det til at fungere, er det afgørende, at medarbejderne kender hinanden godt og har et stærkt arbejdsfællesskab.
- Når man har et stærkt kollegialt fællesskab, er det også tit lettere at understøtte et godt opgavefællesskab. Jo mere jeg kender til dig privat og socialt, jo nemmere kan vi samarbejde om en opgave. Psykologisk tryghed handler jo også om at dele lidt ud af sig selv, forklarer Betina Halbech.