Kommunerne mangler, bl.a. grundet flere ældre og dårligere beskatningsgrund, penge til at få budgetterne til at hænge sammen. Foto: Mostphotos 

Omkring en fjerdedel af alle kommuner må skære i velfærdsbudgetterne for 2024 trods ekstrabevillinger fra staten. Det skriver Altinget.

Senest har regeringen i forbindelse med finansloven for 2024 ellers tilført kommunerne ekstra 650 millioner kroner og regionerne ekstra 350 millioner kroner. HK Kommunals formand, Lene Roed, har tidligere betegnet de beløb som værende helt utilstrækkelige.

Nu viser det sig så også, at mange kommuner – og regioner – ikke kan få 2024-budgetterne til at hænge sammen uden nedskæringer.

Ubetalte ekstraregninger

For kommunernes vedkommende skyldes trængslerne blandt andet eftervirkningerne fra den høje inflation, flere ældre og et dårligere beskatningsgrundlag. Men også nye lovkrav om for eksempel minimumsnormeringer og Barnets Lov har ifølge Altinget fået budgetterne til at skride i flere kommuner.

Og selv om hovedparten af kommunerne har skruet op for de samlede serviceudgifter til velfærd, så kan de lokale politikere have været nødt til at gennemføre besparelser, forklarer Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab ved Vive.

Langt størstedelen af kommunerne har for eksempel afsat flere penge til ældreområdet.

- Men når antallet af ældre stiger hurtigere, end bevillingerne kan følge med, så har man været nødt til at spare på serviceniveauet for den enkelte ældre, siger Kurt Houlberg til Altinget.

Ufinansierede forventninger

På den længere bane er der udsigt til en gigantisk underfinansiering af velfærden. I hver fald ifølge tænketanken Kraka. Tænketanken forudser nemlig ifølge NB Medier, at der kan mangle 100 milliarder kroner til velfærd i 2050, hvis den offentlige service skal leve op til borgernes forventninger til den tid. Godt halvdelen af det beløb vil mangle i kommunerne.

Det er nemlig ifølge Kraka ikke tilstrækkeligt bare at dække det demografiske træk med for eksempel en ændret befolkningssammensætning, hvis borgerne skal opleve, at velfærden ikke bliver dårligere.

Tænketanken opererer nemlig med, at der udover demografien bør lægges de fordringer, der kommer af borgernes forventninger til, at serviceniveauet i det offentlige følger med velstandsniveauet generelt.

Artiklen er opdateret 31. januar 2024