Formålet med den nye lov, som træder i kraft 1. juli, er at sikre, at reglerne for henholdsvis for hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid bliver overholdt. Illustration: Mostphotos.
Der er valg til EU-parlamentet lige om lidt, og selvom EU til tider kan forekomme som en fjern og bureaukratisk institution, så træder et stykke EU-lovgivning i kraft på det danske arbejdsmarked fra 1. juli. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og iværksætteren Martin Thorborg har hver især overfor DR kaldt de nye regler for ’irriterende’ og ’overformynderisk’. Men faktisk er der tale om et sæt forholdsvis håndgribelige regler for registrering af arbejdstid for helt almindelige lønmodtagere.
Ændringen i EU’s arbejdstidsdirektiv betyder blandt andet, at danske lønmodtagere skal registrere deres samlede daglige arbejdstid. Arbejdsgiverne er dermed forpligtet til at indføre et system, hvor den enkelte medarbejder skal registrere sin arbejdstid:
'Arbejdsgiver skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid med henblik på at fastslå om bestemmelserne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid er overholdt', siger ordlyden i lovteksten.
Med arbejdstid menes den tid, du er ansat til ud fra din overenskomst. Formålet er at sikre, at reglerne for henholdsvis for hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid bliver overholdt.
Fart og tidspres stresser stats-HK’erne
I en ny HK Stat-medlemsundersøgelse om arbejdspres besvaret af mere end 1.200 medlemmer fortæller mere end 40 procent, at det 'ofte' eller 'altid' er nødvendigt at arbejde i et meget hurtigt tempo. 14 procent fortæller, at de ’sjældent’ eller ’aldrig’ har tid nok til deres arbejdsopgaver. 13 procent svarer, at de ’altid’ har tid nok til at løse opgaverne.
Ud af den gruppe, som i større eller mindre grad mangler tid til arbejdsopgaverne, svarer hver 6., at de inden for det seneste år ’ofte’ eller ’altid’ har været ramt af arbejdsrelateret stress som følge af en længerevarende arbejdsbelastning. Og knap 40 procent svarer, at de ’altid eller ’ofte’ er nødt til at arbejde mere, end deres ugentlige arbejdstid foreskriver.
Så selv om et flertal af stats-HK’erne i undersøgelsen svarer, at de har tid til at holde pause og for det meste har tid nok til deres opgaver, er der også en anden side af mønten, der kan forklare omfanget af arbejdsrelateret stress.
Råd og støtte: Læs alt om arbejdstidsreglerne i staten
Arbejdsrelateret stress er et stigende problem
Også flere undersøgelser af stress og arbejdspres blandt danske lønmodtagere generelt indikerer, at der kan være god grund til at holde et vågent øje med arbejdstiden. En undersøgelse fra Arbejdstilsynet sidste år viste, at næsten 10 procent af de danske lønmodtagere har kæmpet med arbejdsrelateret stress indenfor de seneste 2 uger.
I samme undersøgelse i 2021 var det kun hver 13. lønmodtager, der oplevede arbejdsrelateret stress.
Det nye registreringskrav gælder fra 1. juli i år. Tilbage i januar blev loven vedtaget med et flertal i Folketinget bestående af de 3 regeringspartier samt Alternativet og De Radikale.
Q&A: Hvad betyder de nye regler for dig som statsansat?
- Hvad betyder den nye lov helt konkret for mig som ansat i staten?
- Langt de fleste offentligt ansatte i Danmark er allerede omfattet af en registreringspraksis, hvor man stempler ind og ud, og derfor kommer de nye registreringskrav ikke til at have den store betydning i praksis for dig som statsansat.
- Skal jeg blive ved med at stemple ind og ud, som jeg plejer?
- Ja.
- Hvem er undtaget fra registreringskravet?
- Registreringskravet af arbejdstiden gælder ikke for lønmodtagere, der er såkaldte selvtilrettelæggere af deres arbejdstid, eller har en funktion med særlige karakteristika i jobbeskrivelsen, der gør, at arbejdstiden ikke kan måles eller fastsættes på forhånd. Er man selvtilrettelægger, så skal det fremgå af ansættelseskontrakten, før undtagelsen gælder.
- Hvad er forskellen på en lov og det, der står i min overenskomst?
- Lovgivning om arbejdsvilkår skal ses som de overordnede rammer for, hvad der kan aftales i en overenskomst. EU’s arbejdstidsdirektiv, som også gælder i Danmark, siger eksempelvis, at der skal være 11 timers hvile mellem dine vagter, og at du ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på 4 måneder. Derudover har du også ret til 5 ugers ferie om året. I CFU-aftalen med staten har du derudover også krav på en 6. ferieuge, og dermed skal direktivet kun ses som nogle minimumsstandarder, som overenskomsterne har til formål at forbedre.
- Må min chef gerne kigge på mine tidsregistreringsdata?
- Som lønmodtager har du ret til at tilgå egne registrerede oplysninger om din arbejdstid. Arbejdsgiveren er forpligtet til at opbevare dine data i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af arbejdstiden. Arbejdsgiverens kontrol og brug af dine data i registreringssystemet er underlagt GDPR og databeskyttelsesloven. Det betyder, at din chef gerne må kigge i systemet for at tjekke, om der sker overholdelse af arbejdstidsreglerne og hviletidsbestemmelserne.
Kilde: Christian Esgaard Christensen, chef for forhandling, arbejdsmiljø og uddannelse i HK Stat.
FAKTA
Registreringskrav har rod i faglig sag på spansk
Danmark er som EU-medlem forpligtet til at implementere EU-lovgivning i dansk lov, men inden direktivet nåede folketingssalen, så har Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) indgået en partsaftale med regeringen, der fungerer som en forståelsesramme for, hvordan direktivet fra EU skal skrives ind i dansk lov.
Udgangspunktet for EU’s fokus på tidsregistrering tager dog sit udspring under mere sydlige himmelstrøg. Den tager afsæt i en faglig sag i Spanien, der endte ved EU-domstolen. Spaniens største fagforening, Comisiones Obreras (CCOO), der direkte oversat betyder arbejderkommissionen, lagde i 2017 sag an mod den tyske storbank Deutsche Banks spanske afdeling.
Fagforeningen mente, at Deutsche Bank ifølge spansk lov var forpligtet til at registrere medarbejdernes arbejdstid med det formål at holde øje med om arbejdstidsreglerne blev overholdt. Banken var af en anden opfattelse. Den eneste form for tidsregistrering, de opererede med, var et system, hvori de ansatte kunne registrere fravær.
Den spanske højesteret, Tribunal Supremo, fortolkede reglerne i spansk lov, således at arbejdsgiveren faktisk var forpligtet til have et system, hvor overarbejdstimer skulle noteres. I samme ombæring blev domstolen usikker på om spansk lov levede op til standarderne i EU’s arbejdstidsdirektiv.
EU’s arbejdstidsdirektiv siger nemlig, at:
- medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger i forhold til at sikre, at alle medarbejdere får en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver 24-timersperiode.
- At den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dagesperiode ikke overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.
Dermed røg sagen videre til EU-domstolen. I første omgang noterede EU-domstolen sig, at arbejdstidsdirektivet ikke indeholdt regler for, hvordan medlemslandene skulle kontrollere, at arbejdstidsreglerne blev overholdt. Dog lagde EU-domstolen vægt på, at national lovgivning, der ikke forpligter arbejdsgiverne til at etablere et system, der kan kontrollere arbejdstiden, reelt fratager medarbejdernes mulighed for at holde øje med om de arbejder indenfor arbejdstidsreglerne.
Med dette hensyn som det tungeste og en række andre forhold nåede EU-Domstolen i 2019 frem til, at medlemsstaterne er forpligtede til at pålægge arbejdsgiverne at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.
Kilder: EU-domstolen, Bech-Bruun og Kammeradvokaten.
