
Næsten alle skal snart have registreret deres arbejdstid. Foto: Mostphotos
Langt de fleste ansatte vil være omfattet af tidsregistrering efter de nye regler, som træder i kraft 1. juli.
Der er dog en undtagelse – nemlig for de såkaldte ”selvtilrettelæggere”, men undtagelsen er meget snæver.
Og hvem er så det, er det naturlige spørgsmål?
Ja, det er dem, hvor ”arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis lønmodtagerne selv kan fastsætte den, når der er tale om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.”
Den lidt kringlede formulering fremgår af arbejdstidslovens § 1, stk. 6.
Gælder kun for ganske få
At være selvtilrettelægger indebærer desuden, at regler om pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og natarbejde ikke gælder.
Men den gruppe er meget, meget begrænset, slår Lina Gisselbæk Lauritsen, juridisk konsulent i HK Kommunal fast.
Vi skal ret langt op i ledelseshierarkiet, førend man er selvtilrettelægger, viser praksis fra EU-Domstolen. Og det at man selv har indflydelse på sin arbejdstid gør ikke én undtaget fra kravene om tidsregistrering.
Undtagelser for arbejdstid er en del af kontrakten
Pointen er desuden, at disse undtagelser for arbejdstidsloven skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Det betyder, at medarbejderen skal give sit samtykke til fravigelsen – og dermed også, at arbejdsgiveren ikke bare kan bestemme ensidigt, at nogle medarbejdere er ”selvtilrettelæggere”, understreger Lina Gisselbæk Lauritsen.
Arbejdsgiveren må heller ikke skære alle i en gruppe over en kam og beslutte at fx alle personaleledere er undtaget som selvtilrettelæggere.
Der skal foretages en konkret vurdering af hvert enkelt ansættelsesforhold, og som sagt er det en del af ansættelseskontrakten og kan derfor kun besluttes i enighed og med samtykke.
Søg vejledning uanset enighed
Derfor er Lina Gisselbæk Lauritsens klare opfordring, at hvis en arbejdsgiver mener en medarbejder eller leder er at betragte som en ”selvtilrettelægger” – og medarbejderen ikke er enig i det – så skal vedkommende kontakte sin HK-afdeling for at søge rådgivning.
Men selv i de tilfælde, hvor medarbejderen er enig i arbejdsgivers vurdering af, at medarbejderen er ”selvtilrettelægger”, kan det være en god idé at søge vejledning i HK-afdelingen.
Vurderingen har nemlig stor betydning for de arbejdstidsregler, der gælder for den ansatte. Uanset hvad bør du ikke skrive under på et tillæg på din ansættelseskontrakt, uden at have søgt vejledning først.
Læs mere om tidsregistrering her: https://www.hk.dk/raadogstoette/arbejdstid/saadan-er-loven/registrering-af-arbejdstid