Lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer vil kunne skabe en rød tråd for patienterne, siger formand for HK Kommunal, Lene Roed. Foto: Tom Ingvardsen.
- I kommunerne ser jeg et betragteligt potentiale i at lade vores sundhedsadministrative medarbejdere indgå i bestræbelserne på at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb.
Sådan skriver HK Kommunals formand, Lene Roed, i et større indlæg i Magasinet Kommunen.
Med henvisning til regeringens vision om at skabe et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen med mindre ulighed peger formanden på, at lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer er nøglespillere i de bestræbelser.
- De medarbejdere kan om nogen bevare overblikket mellem de forskellige aktører, skabe en rød tråd for patienten og aflaste læger og sygeplejersker for koordinerende opgaver, lyder det i Lene Roeds indlæg.
HK Kommunals formand har tre konkrete forslag til, hvordan sundhedsadministrative medarbejdere kan styrke den nære sundhedsindsats i kommunerne.
Koordinator til udfordrede borgere
For det første ser hun gode perspektiver i, at hver kommune tilknytter en sundhedsadministrativ koordinator – en patientkoordinator – til specielt de borgere, der har mange sygdomme eller på anden måde er udfordrede.
- Sundhedskoordinatoren vil være ansvarlig for at holde styr på aftaler, transport, journalindhold og kontakten til hjemmepleje og andre offentlige instanser. Det vil frigive tid for det behandlende personale i kommunerne. Koordinatoren skal have adgang til de nødvendige it-systemer og sikre, at borgeren ikke falder ned mellem to stole i det komplekse sundhedssystem, skriver Lene Roed.
Hun fremhæver Ærø Kommune som et eksempel på, hvordan man på forsøgsbasis har forsøgt sig med netop en sådan koordinator – med gode resultater til følge.
Forebyggelse ude i virkeligheden
For det andet er der ifølge HK Kommunals formand brug for bogstaveligt talt at rykke sundhedsydelserne tættere på borgerne.
Hun foreslår, at kommunerne tilknytter en sundhedskoordinator, der kan virke i de kommunale sundhedshuse, i tilknytning til almene boligområder, ved jobcentret eller i forbindelse med for eksempel beskyttede boliger.
- Sundhedskoordinatoren skal i det hele taget møde borgeren alle de steder i kommunen, hvor behovet er størst. Koordinatoren skal kunne guide borgeren gennem de mange forebyggende tilbud, hvad enten det handler om diabetes, rygestop eller vægttab. Og koordinatoren skal være den, andre sundhedsfaglige kan henvende sig til, fordi de har kendskab til borgeren, skriver hun.
Nye sundhedsløsninger
Lene Roeds afslutter med et forslag til en økonomisk model, der skal skabe incitamenter til forebyggelse og innovation. En sådan model vil ifølge formanden kunne understøtte kommunerne i at investere i kompetenceudvikling, teknologi og nye sundhedsløsninger.
- Vores sundhedsadministrative medarbejdere har stærke kompetencer inden for dataanalyse og kvalitetssikring, hvilket er essentielt for at kunne udvikle og optimere de nære patientforløb, forklarer hun og understreger, at det vil være til gavn for både borgerne og kommunernes økonomi.
- Min appel skal være, at man ude omkring i de kommunale sundhedstilbud og hos de praktiserende læger forstår at bruge de rette sundhedsadministrative kompetencer til de rette opgaver. Det kan bidrage til, at der skabes bedre og mere sammenhængende patientforløb til gavn for både borgere, sundhedspersonale og kommunekasse slutter Lene Roed sit indlæg i Magasinet Kommunen.