
Jeg er blevet bedre til at vælge mine kampe, siger Helle Dahl, 64 år og Bogholder.
Jeg var en 48-49 år, da jeg første gang opdagede, at der var noget ”undervejs”. Jeg er som regel et venligt og imødekommende menneske, men en dag overfusede jeg pludselig en sød mand på gaden. Jeg blev stiktosset og svinede ham til, selv om han bare pænt bad mig om at gå over på den anden side ad gaden på grund af en filmoptagelse. Bagefter tænkte jeg, ”hvem er hun?”.
Et par dage efter var det min daværende mand, der fik en overfusning af den anden verden, og jeg begyndte at forstå, hvad det var, der var på spil. Da jeg blev opmærksom på mine humørsvingninger, begyndte jeg også at kunne fornemme, når de kom. Det gjorde også, at når det opstod på arbejdet, så kunne jeg nå at trække mig væk. Jeg husker ikke nogen konkrete episoder, hvor det gik ud over mine kolleger, men der er ingen tvivl om, at jeg var mere pirrelig og utålmodig i en årrække.
Læs også: Overgangsalderen har presset mig lidt ekstra
Jeg sov også rigtig dårligt i flere år. Det, at jeg ikke fik min nattesøvn i så lang en periode, påvirkede mit arbejde og mit liv generelt. Jeg havde en følelse af at køre på reserverne. Jeg kunne godt falde i søvn et sekund eller to foran computeren, og så vågnede jeg med et chok. Min hukommelse svigtede også på grund af træthed - der var helt almindelige ting, jeg pludselig ikke kunne huske længere, og jeg begyndte også at tabe ting. I perioder var jeg nødt til at tage en lur, når jeg kom hjem fra arbejde for at kunne klare resten af dagens gøremål. På de værste dage måtte jeg tage en sygedag, men det var ikke mange, og ellers klarede jeg mig igennem arbejdsdagen. Her, på den anden side af overgangsalderen, er den gode søvn heldigvis vendt tilbage igen.
Det ville bestemt have været rart, hvis jeg dengang havde haft mere fleksibilitet i mit arbejdsliv, så jeg fx havde kunnet møde lidt senere eller arbejde hjemmefra. Det er jo ved at være et stykke tid siden nu, og dengang arbejdede jeg aldrig hjemme, derfor tænkte jeg heller ikke på det som en mulighed. Jeg havde heller ikke en chef på det tidspunkt, som jeg var fortrolig nok med til at tale om mine gener med. Til gengæld havde jeg en kollega, der var samme sted som mig, som jeg talte med om overgangsalderen. Vi havde de samme søvnproblemer, det var tit, en af os sagde ”jeg tænkte på dig i nat” - det gav en følelse af ikke at være alene.
Læs også: Når min chef er gået hjem, kan jeg godt finde på at smide skoene
Nu har jeg været ude på den anden side af overgangsalderen i nogle år efterhånden. Det er virkelig rart at slippe for menstruation, det må jeg bare sige. Jeg oplever også en anden ro. Det er, som om jeg kender mig selv bedre. Jeg anerkender mig selv mere for mine gode sider, og jeg lader mig heller ikke køre rundt med af følelserne mere, men kan i stedet læne mig tilbage på en anden måde. Det har givet en ro, som bestemt også påvirker mit arbejde i en positiv retning. Jeg er blevet bedre til at vælge mine kampe, og så er jeg nok heller ikke helt så impulsiv mere. Tidligere kunne jeg godt hoppe ud i noget, og så bagefter tænke, det kunne jeg nok godt have håndteret bedre, hvor i dag tænker jeg over det, inden jeg bare springer ud i det.
Jeg synes, det er vigtigt, vi taler om overgangsalderen på arbejdspladsen, men det skal være baseret på viden. Jeg er selv arbejdsmiljørepræsentant og efter årets arbejdsmiljøkonference i HK Privat, hvor overgangsalderen var et tema i et af oplæggene, tog jeg faktisk emnet op på et personalemøde. Jeg mener, det er vigtigt, at der er respekt omkring samtalen om overgangsalderen. Vi skal gøre op med latterliggørelsen, og så mener jeg også, det er vigtigt, at der bliver skabt åbenhed på arbejdspladserne, så det som minimum er okay at sige til sin chef, at man har en off-dag. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får spillet en masse bolde op i luften og tænkt lidt ud af boksen i forhold til, hvad man som arbejdsplads kan gøre, hvis én har det lidt svært i overgangsalderen. Livet er jo fyldt med faser, og overgangsalderen er en af dem, som vi jo skal igennem, og det vil være godt, hvis man ikke skal kravle på arbejde, hvis man har svære gener i overgangsalderen, men i stedet får den nødvendige støtte og fleksibilitet til at komme godt igennem.