Det var selvfølgelig ikke overgangsalderen alene, der gjorde, at jeg endte med at blive syg af stress, konstaterer Lise Mac Iver, 54 år og Grafiker. Foto Astrid Dalum.
Jeg oplever, at overgangsalderen føles lidt som at være teenager igen. Der er alle de her følelser i kroppen, som jeg ikke helt ved, hvor kommer fra, samtidig med at jeg ikke helt forstår, hvorfor kroppen reagerer, som den pludselig gør.
Det er cirka 4 år siden, jeg oplevede de første tegn på overgangsalderen. Det startede med, at jeg begyndte at ligge og rode rundt i sengen om natten. I begyndelsen føltes det som en ”forstyrrelse” i kroppen, og så begyndte hedeturene. Det har ikke været sådan, at jeg skulle op og skifte sengetøj om natten, men mere bare, at jeg smed dynen. Jeg oplevede også at være ”præmenstruel” igen. Det var i hvert fald samme følelse af at have en meget kort lunte indimellem. Det gik ud over min datter, men også mine kolleger. Hvis en kom til mig med et eller andet, kunne jeg blive megasur uden en egentlig grund. Det er jeg virkelig ked af i dag. Hedeturene har jeg stadig, og de følger jo med hele døgnet og altså derfor også på arbejdet. De er heldigvis aftagende nu, men det har været sådan, at brillerne næsten gled ned ad næsen på mig, når der kom en. Når jeg får en hedetur, har jeg mest af alt lyst til bare at kaste mig ud ad vinduet - så det er godt, jeg har kontor i stueetagen, hvor jeg hurtigt kan gå ud på terrassen.
Læs også: Jeg oplever en anden ro efter overgangsalderen
Jeg havde også i begyndelsen - og har stadigvæk - en følelse af, at mit hoved er ekstra presset - som om det ikke rigtig kan følge med. Der er rigtig mange ting, jeg ikke kan huske. Da jeg gik i overgangsalderen, var jeg i en meget presset periode i mit liv, både på job og i mit privatliv.
Jeg endte desværre med at gå ned med stress - en dag stod jeg på p-pladsen på mit arbejde og kastede op uden at ane, hvordan jeg var kommet derhen. Det var selvfølgelig ikke overgangsalderen alene, der gjorde, at jeg endte med at blive syg af stress. Der var rigtig mange andre faktorer også, men jeg tror, den var med til at presse mig lidt ekstra. I dag har jeg skiftet job og er et helt andet sted, men jeg kan stadig have svært ved at huske ting, så jeg har gule post-it-sedler overalt på min skærm, det er jeg nødt til at have - ellers skal jeg bare spørge mine kolleger hele tiden.
Læs også: Når min chef er gået hjem, kan jeg godt finde på at smide skoene
Selv om det er 4 år siden, det begyndte, kan jeg stadig mærke, at jeg har cyklusser, der går op og ned, men det er aftagende. Jeg har en kollega, der også har været igennem hedeturene, som jeg taler med om det. Mine ellers søde yngre kolleger har jo af gode grunde ikke mærket, hvordan en hedetur føles. Derfor er det heller ikke altid, de forstår, hvorfor jeg sidder i undertrøje, når de sidder i striktrøjer. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vi kvinder er åbne om, hvordan det er.
Som arbejdsmiljørepræsentant har jeg netop selv bragt det op med mine kolleger i arbejdsmiljøgruppen. Hvordan vi kommer til at tackle det på vores arbejdsplads, ved jeg ikke endnu, men nu er dialogen og tankerne sat i gang.