Kasper Ejlertsen, næstformand i HK Kommunal. Foto: Tom Ingvardsen
Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i småjob er steget markant gennem de seneste år. Det skyldes ikke mindst, at jobcentrene har opprioriteret indsatsen med at få udsatte ledige i job i et mindre antal timer om ugen på ordinære vilkår. Det skriver KL’s magasin, Momentum.
Og nye analyser viser, at selv få timers lønnet arbejde kan have en markant positiv effekt på lediges vej mod selvforsørgelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vej til selvforsørgelse
Fra 2008 til 2023 steg antallet af aktivitetsparate ydelsesmodtagere med lønnet arbejde fra 18.000 til 29.000, viser tal fra jobindsats.dk. Det svarer til en stigning på næsten 60 procent. I dag har 18 procent af denne gruppe småjob. Det er mere end en fordobling over det seneste årti.
Ifølge professor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet har småjob en bemærkelsesværdig effekt. To år efter deres første lønnede time har 23 procent af småjobbere fundet et fuldtidsjob, mens det samme kun gælder for seks procent af dem uden småjob.
- Småjob øger folks selvforsørgelse og giver en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er et oplagt værktøj i beskæftigelsesindsatsen, siger Michael Rosholm, der har været medlem af regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, til Momentum.
Nødvendig håndholdt indsats
I HK Kommunal ser næstformand, Kasper Ejlertsen, de bemærkelsesværdigt gode resultater som en konsekvens af det tætte samarbejde mellem virksomheder og jobcentre.
- Det er helt afgørende for vores arbejdsmarked og for hele samfundet, at den virksomhedsrettede indsats fortsat kommer til at udgøre en hovedhjørnesten i fremtidens beskæftigelsesindsats. Samarbejdet mellem kommuner og virksomheder skaber grundlaget for et både fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked, siger Kasper Ejlertsen.
Forudsætningen for, at de aktivitetsparate ledige kan vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, er ifølge HK Kommunals næstformand, at de får en helhedsorienteret og håndholdt indsats.
- Mange af de udsatte ledige har andre udfordringer end lige ledighed. De har brug for, at vi tilbyder dem en række kombinerede indsatser af for eksempel af social art eller i form af mentortimer. Den tilgang er også noget af det, mange jobcentermedarbejderne virkelig mestrer, lyder det fra HK Kommunals næstformand.
Appel: Drop sparedagsordenen
Den nuværende succes med at få aktivitetsparate ledige ind på arbejdsmarkedet kan imidlertid hurtigt få en ende, hvis de bebudede milliardbesparelser på beskæftigelsesindsatsen bliver til virkelighed, mener Kasper Ejlertsen.
- Besparelser i den størrelsesorden kan ikke undgå at føre til afskedigelser af en stor del af de virksomhedskonsulenter, der er så afgørende for, at tingene kan lykkedes i samarbejdet mellem kommuner og virksomheder. Uigennemtænkte besparelser vil med stor sandsynlighed betyde, at man i beskæftigelsesindsatsen mister en stor del af det omfattende netværk af kontakter og relationer til de lokale virksomheder, siger Kasper Ejlertsen og fortsætter:
- Jeg vil gerne sende en appel til folketingspolitikerne om kraftigt at genoverveje den beskæftigelsespolitiske sparedagsorden. Lad nu være med at smide succesfulde indsatser ud med badevandet. Det har hverken borgerne eller samfundet brug for.
I Dansk Industri (DA) fokuserer underdirektør, Steen Nielsen, også på, hvordan samarbejdet med virksomhederne stiller krav til jobcentrene.
- De ledige har ofte nogle udfordringer, som virksomhederne ikke er vant til at løse, så det kræver en god support fra jobcentrets side, for det er dem, der har forstand på at håndtere de udfordringer. Så der skal være et virkelig tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomheder for at lykkes, siger Steen Nielsen til Momentum.