Pernille Gaba, 59 år, økonomimedarbejder hos Civica. Foto: Carsten Bundgaard
Kursusbeviser og ECTS-point har altid været mindre vigtigt for mig. Det, der har drevet mig, er en lyst til hele tiden at lære nyt og bringe mig selv i spil på en ny måde.
Tilbage i 2016 havde vi besøg af HK’s Karrieretelefon på den arbejdsplads, hvor jeg var ansat. Det besøg gav mig et kæmpe spark bagi. Jeg blev klogere på, hvordan jeg kunne søge midler til efteruddannelse, men de fortalte også, at efteruddannelse ikke nødvendigvis behøver være målrettet et specifikt karrieremål. Det gav mig et helt nyt perspektiv på efteruddannelse. Som regnskabsfører havde det været oplagt at tage kurser i Excel, men efter det her besøg begyndte jeg i stedet at se mod efteruddannelse, der kunne løfte mig som menneske.
Samme år begyndte jeg på en akademiuddannelse i ledelse. Ikke fordi, jeg havde - eller har - ledelsesambitioner, men fordi ledelse jo også handler om at lede sig selv og sit arbejdsliv. Jeg kan huske, da jeg talte med min daværende chef om det, sagde han ”jeg bakker dig op - bare du lover kun at tage det, du synes, er sjovt”. Det har været styrende for mig lige siden - hvad har jeg lyst til? Jeg tror på, at hvis jeg gør noget godt for min egen skyld, så får min arbejdsplads også noget ud af det.
Læs også: Gør dig selv en tjeneste og efteruddan dig
Jeg tog fire megaspændende fag - et om året. Det har været fag, som jeg alle har kunnet bruge på mig selv, som jo var hele formålet, nemlig at vokse som menneske og udvide min horisont. Det har givet mig nye perspektiver, som jeg også har kunnet bringe i spil i mit arbejde. Det handler både om den selvtillid, man får af at gå til eksamen, som i arbejdssammenhæng har gjort, at jeg nok har turdet lidt mere, fx i forhold til forhandlinger. Men fx har coachingfaget også givet mig nogle konkrete teknikker, som jeg bruger i mit samarbejde med andre. Jeg er en meget struktureret person og arbejder som økonomimedarbejder, hvor der er en masse regler og deadlines, der er nødt til at blive overholdt.
Jeg har altid arbejdet steder, der har været præget af kreativitet, og hvor der har været mange forskellige kulturer til stede. Det kan godt give, lad os kalde det ”nogle spændende dynamikker”, når man som strukturperson arbejder sammen med fx skuespillere og musikere, der har en noget løsere tilgang til den slags. Der har coachingfaget hjulpet mig med at opnå større forståelse for, hvordan de tænker, og være lydhør over for, hvorfor de gør, som de gør.
Det her med at åbne døren til en masse nysgerrighed har jeg fortsat. Lige nu går jeg på Folkeuniversitetet, hvor jeg blandt andet tager kurser i sundhed og hjernen og så i positiv psykologi igen. Selv om jeg har taget et kursus i det før, er det fedt med et nyt perspektiv på det.
Jeg tror på livslæring, det har jeg altid gjort. Jeg vil gerne give mig selv et spark bagi, inden jeg størkner helt. Det sidste stykke tid har det for mig også handlet om at forberede mig på at blive en god pensionist, selv om der stadig er lang tid til.