
- Det er ikke rimeligt overfor medarbejderne, siger HK Kommunals næstformand, Kasper Ejlertsen. Foto: Tom Ingvardsen.
Den politiske afklaring om, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal skrues sammen, så den matcher de udstukne mål om milliardbesparelser og frisættelse, er igen skudt til hjørne.
Regeringen plan har været, at den mest omfattende beskæftigelsesreform i årtier skulle præsenteres i sidste uge. Væsentlige knaster mellem forhandlerne har imidlertid betydet, at den endelige reform tidligst bliver præsenteret i den kommende uge 11.
Borgere og medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen har ellers i nu to et halvt år ventet på en afklaring om, hvad de kan forvente sig af fremtidens jobindsats – fra de første politiske udmeldinger i efteråret 2022 over SVM-regeringens arbejdsgrundlag og til Ekspertgruppens anbefalinger.
Tusindvis af medarbejdere ved altså fortsat ikke, om de til næste år eller til næste år igen fortsat har et arbejde.
Tiden er knap
Samtidig haster det af helt praktiske grunde med at lande en aftale, fordi beskæftigelsesreformen efter planen skal indfases allerede næste år, hvor den første sparede milliard skal realiseres.
I HK Kommunal finder næstformand, Kasper Ejlertsen, det både bekymrende og urimeligt, at den politiske afklaring trækker ud, så kommunerne og deres medarbejdere nu har endnu kortere tid til at indrette sig efter rammerne i den kommende reform.
- Det er ikke rimeligt overfor hverken medarbejdere eller ledere i kommunerne, som skal forsøge at udarbejde et budget fra næste år, siger Kasper Ejlertsen til NB Beskæftigelse.
Ny usikkerhed
Næstformanden appellerer til folketingspolitikerne om igen at gentænke størrelsen på den planlagte milliardbesparelse, der i sidste ende vil ramme udsatte borgere.
Han mener derudover, det er under al kritik, at regeringen vil pålægge kommunerne selv at finde 800 millioner kroner i form af blandt andet besparelser på vejledningstilbud og mentorordninger. De besparelser skal ifølge et lækket notat findes for, at man kan nå det endelige sparemål på tre milliarder kroner i 2030.
- Det betyder, at det limbo, de ansatte efterhånden længe har befundet sig i, ser ud til at fortsætte i kølvandet på reformen. Meget peger på, at det her er en spareøvelse, og når det nu forholder sig sådan, så bør de 800 millioner kroner som minimum droppes, når regeringen ikke selv er i stand til at finde dem, mener Kasper Ejlertsen.
Dyre besparelser
Hvis tusinder af medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen mister deres job som følge af den kommende reform, vil det ifølge HK Kommunals næstformand blive en dyr løsning, fordi det så ikke vil lykkes at hjælpe flere ind i arbejdsfællesskabet.
- Vi skal huske, at en halv procents strukturel ledighed koster seks milliarder kroner, siger Kasper Ejlertsen til NB Beskæftigelse.
HK Kommunals formandskab sendte i sidste uge en appel til partiernes beskæftigelsesordførere, hvor de advarer mod konsekvenserne af de store besparelser på beskæftigelsesområdet.