Her forlanger medarbejderne nærmest feedback

Direktionssekretær Julie Wessman Eir (t.h.) og kontorchef Katrine Thomsen har begge gode erfaringer med feedback. De er glade for, at det er blevet en del af kulturen i Klima, Energi- og Forsyningsministeriet. Foto: Andreas Egede

Feedback er helt afgørende for at udvikle sig fagligt, oplever 25-årige Julie Wessman Eir, der er direktionssekretær i Klima, Energi- og Forsyningsministeriet. Hun startede i jobbet for 4,5 år siden, og læringskurven har været stejl.

LÆS OGSÅ: Nej tak til din feedback

- Jeg synes helt bestemt, at feedback er med til at forbedre mig som sekretær. Jeg vil rigtig gerne vide, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer dårligt. Det er netop sådan, at man forbedrer sig. Jeg er da kommet til at lave et par fejl, men dem har jeg ikke lavet igen, fortæller hun.

På helt klassisk vis har Julie Wessman Eir statusmøde med sin kontorchef en gang om ugen, hvor de taler om, hvordan det går. Men hun inkorporerer nærmest også feedback ubevidst i dagligdagen. Hun er sekretær for tre afdelingschefer, og hun kan spørge dem på ethvert givent tidspunkt, hvad de synes. To gange om året inden henholdsvis sommerferien og årsskiftet tager hun initiativ til et møde med dem hver især, hvor de evaluerer, hvordan det går, for hun vil gerne videreudvikle sig. Derudover er der en udviklingssamtale i kalenderen en gang om året.

Det er mere en hjælp

Julie Wessman Eir kan sige nej tak til feedback, hvis hun ikke føler sig parat til det. Hun tror bare ikke, at hun kommer i sådan en situation, for i direktionssekretariatet er det helt naturligt at snakke åbent om både succeser og fejl. Den formelle feedback skal være en balance mellem ros og konstruktiv kritik. Det dårlige må godt pakkes lidt ind. På den måde får hun mest gavn af det.

- Hvis man kun får det negative at vide, føles det som om, at man ikke gør noget godt overhovedet, og det er jo tit en misforståelse. Generelt er man jo ikke så glad for at få kritik. Men det kommer meget an på, hvordan tingene bliver sagt. Jeg oplever det egentligt ikke som kritik, men mere en hjælp til, hvad man skal gøre bedre næste gang. I det daglige kommer lederne tit med nogle anerkendende ord, og det oplever jeg også som feedback, siger Julie Wessman Eir.

I de seneste år har ledelsen arbejdet målrettet på at gøre feedback til en hjørnesten i udvikling af medarbejderne. For i trivselsundersøgelser lyder tilbagemeldingen, at medarbejderne efterspørger det.

Bedre kvalitet, arbejdsglæde og trivsel

Feedback er et vigtigt ledelsesredskab for kontorchef Katrine Thomsen i Kontor for Undergrund og Forskning i Klima, Energi- og Forsyningsministeriet. Hun ser det som en mulighed for at forbedre kvaliteten i arbejdet og samtidig øge arbejdsglæden.

- Feedback kommer naturligt fra ledelsen. Katrine Thomsen giver mig rigtig ofte feedback. Hun får lige skrevet ”super godt klaret” og sådan nogle ting, fortæller Julie Wessman Eir. Foto: Andreas Egede

- Det er vigtigt for mig, at vi sammen løser opgaverne på bedst mulig vis. Feedback handler ikke kun om, at medarbejderne kan få konstruktive forslag til at justere og forbedre deres arbejde, men også i høj grad om arbejdsglæde og trivsel, fordi der også er et anerkendende aspekt i det. Vi skal synes, at det er sjovt at gå på arbejde, siger Katrine Thomsen.

Hun er ikke direkte leder for Julie Wessman Eir. Men hun samarbejder med hende dagligt.

I Kontor for Undergrund og Forskning har man indført et fælles sprog for feedback i form af leveregler, så alle i kontoret ved, hvordan, hvorfor og hvornår feedback kommer i spil. Det er hendes erfaring, at feedback virker bedst, når modtageren forstår baggrunden for, hvorfor hun eller han får denne tilbagemelding. Psykologisk tryghed er helt afgørende for at kunne give feedback, mener hun. Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig trygge ved at gå til deres leder og sige, hvad der fungerer godt og mindre godt.

- Jeg gør rigtig meget ud af at prøve at arbejde med nogle sproglige greb, hvor jeg løfter fokus over på bolden og væk fra manden. Så jeg bruger ret tit vi-formen, for så bliver det mere generelt og ikke kritik af personen, og det, oplever jeg, fungerer rigtig godt. Jeg er også meget bevidst om at have blik for, om medarbejderen er modtagelig og klar til at modtage feedback, fortæller hun.