Grafik: Mostphotos
Spørgsmålet kan være, om vi gør nok. Eller måske, om vi overhovedet gør det rigtige. For rent faktuelt står det klart, at ligestillingen på det danske arbejdsmarked nu for tredje år i træk ikke har bevæget sig.
En ny større datagennemgang af tænketanken Equalis viser så få livstegn på området, at konklusionen må være ’stilstand’ i ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Og det til trods for en større bevågenhed på at få kørt kvinder i stilling til mere indflydelse og bedre betalte jobs.
LÆS OGSÅ: Da Lise Nørgaard vakte vrede med opsang om deltid
Fx viser undersøgelsen, at kvinder fortsat er stærkt underrepræsenterede i de øverste ledelseslag på det private arbejdsmarked. Kvinder udgør kun 18 procent af de administrerende direktørstillinger og 25 procent af direktørstillingerne. Stadigt flere kvinder har ellers en uddannelse, der kunne sende dem på ledelsesgangen.
Det står skidt til med ligestillingen
Det går lidt bedre i den offentlige sektor, hvor det siden 2023 er lykkedes at øge antallet af kvinder i de ’øverste ledelseslag’ med fire procent. Samtidig har der generelt på arbejdsmarkedet været en positiv udvikling i forskellen i lønvækst mellem kønnene. Der er sket en halvering i forskellen mellem mænds og kvinders lønvækst de første fem år efter uddannelse. Til gengæld er mænds startløn fortsat fem procent højere end kvinders.
Equalis’ omfattende undersøgelse ’Diversitetsbarometeret’ kortlægger årligt ligestillingen på det danske arbejdsmarked. Og det generelle billede er fortsat, at i de fleste hjørner af arbejdsmarkedet står det stadig skidt til med ligestillingen.
Fx registrerer kvinder stadig flere perioder med fravær end mænd, de tager flere ’barns første sygedag’ end mænd, mens en del færre kvinder end mænd er i fuldtidsbeskæftigelse. Og mændenes stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet gør, at deres pensionsopsparing fortsat er 29 procent større end kvindernes.
Den kvindelige talentmasse er der
HK Stats næstformand Ulla Moth-Lund Christensen mener, det er positivt, at den offentlige sektor så småt er ved at rette op på kønsuligheden på ledelsesgangen. Men skævheden på det danske arbejdsmarked er fortsat stor, når rigtig mange kvinder bliver forbigået, selv om de faktisk har den uddannelse, der skal til for at sætte sig i chefstolen.
LÆS OGSÅ: Kvinder er meget hårdere ramt af psykisk dårligt arbejdsmiljø end mænd
- Vi har andre tal, som viser, at den kvindelige talentmasse er til stede på det danske arbejdsmarked. Men det går åbenbart meget dårligt med at udnytte den. For der er da i høj grad behov for kvindelige chefer at spejle sig i for andre kvinder. Og begge køn skal være repræsenteret, når der udpeges en retning for arbejdslivet og Danmark, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Danmark skal tilbage i førersædet
Næstformanden mener, det giver god mening, at et moderne samfund som det danske går forrest, når det handler om at sikre lige vilkår og lige aflønning i det samme job for mænd og kvinder.
- Gamle kulturer og normer i samfundet og i arbejdslivet skabte ulighed mellem mand og kvinde. Vi kom videre, og Danmark har tidligere ført an i verden på ligestillingsområdet. Det gør vi ikke længere, men vi bør sikre en ny kultur, der kan få os tilbage i førersædet. Det handler både om ligeværd, sammenhængskraft og økonomisk vækst, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
LÆS OGSÅ: LIGELØNSBEREGNER: Får du lige løn for lige arbejde?
Danmark figurerede i 2014 helt fremme på femtepladsen på listen ’Global Gender Gab’ fra World Economic Forum, der hvert år rangordner verdens lande i bestræbelserne på at nå ligestilling mellem kønnene. Derefter forsvandt Danmark fra top-10, som over mange år har været toppet af Island, Finland og Norge. På listen fra 2024 er Danmark placeret som nummer 15 i verden blandt andet bag Moldova.