Under min orlov blev marketingteamet og analyseafdelingen lagt under samme leder, og de tilbød mig så at rykke op på karrierestigen fra SoMe projektleder til intern marketingkonsulent.
Jeg takkede ja, men fordi jeg var derhjemme, vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til, så jeg håbede på en god overlevering. Det viste sig at være et powerpoint-slide og et møde på en time.
Problemet var, at i min gamle rolle var jeg mere hands on, jeg skulle finde og koordinere gode historier fra virksomheden og få dem ud at leve på sociale medier. Men i den nye rolle var opgaverne mere abstrakte: udforme en marketingstrategi og rådgive – hvad vil det overhovedet sige?
Så jeg var fra start i tvivl om, hvad min nye rolle indebar, og jeg kunne ikke gennemskue, om jeg levede op til det, jeg skulle.
Dårlig ledelse er dyrt og dumt
Jeg spurgte min chef under mine 1:1-møder, om jeg gjorde tingene rigtigt? ”Jo, men det lyder fint nok,” sagde han bare. Forholdt sig passiv. Problemet var, at han ikke vidste noget om marketing. Så jeg kunne ikke sparre med ham, og han stillede ingen krav, der var ligesom ikke noget at leve op til.
Så jeg måtte selv prøve mig frem. Det føltes virkelig som at famle i blinde. Jeg tog nogle kurser, prøvede at opkvalificere mig og skabe struktur. Jeg prøvede at mødes med de andre marketingkolleger i afdelingen, men de var supertravle og pressede, og de var desuden 10-15 år ældre end mig, hvilket gjorde det svært.
Og som tiden gik, blev jeg mere og mere bange for, om nogen ville opdage det og se mig som en slags ”bedrager”. Altså, hvornår ville der komme nogen og gennemskue mig? Pege på mig og sige, hey hende der har slet ikke styr på det.
Jeg fik opgaver jeg ikke havde kompetencer til
Kun få kender ikke til dårlig ledelse
- 3 % - Nej
- 56 % - Ja, i mit nuværende job
- 53 % - Ja, i tidligere job
Sådan svarede 903 medlemmer på spørgsmålet ”Har du erfaringer med dårlig ledelse?” i en rundspørge i uge 15/2025 blandt medlemmer, der får HK Privats nyhedsbrev. Retfærdigvis skal det siges, at vi opfordrede medlemmer, der havde erfaringer med dårlig ledelse, til at deltage i undersøgelsen – og således kunne der potentielt være en større andel, der aldrig har stiftet bekendtskab med en dårlig chef, som blot ikke deltog i undersøgelsen.
Så jeg gik til min chef og fortalte ham om mine symptomer. Jeg var ret åben om, at jeg havde det svært, både med hvad jeg skulle leve op til og med min krops stresssymptomer.
Og altså … Han lyttede, men han lyttede ikke. Han sagde bare, at det var han ked af at høre, og spurgte, om jeg havde ringet til sundhedsforsikringen. Han gjorde ikke noget, han gik ikke videre til HR, han spurgte ikke, om han kunne hjælpe med noget.
Det var på den tid, jeg begyndte at få angstanfald. Jeg fik hjertebanken og vejrtrækningsproblemer og blev senere diagnosticeret med stressudløst, generaliseret angst.
Efter at have talt med en nær ven af familien, sygemeldte jeg mig. Jeg var sygemeldt i 8 uger.
Jeg gik fra at være vellidt til uduelig i min chefs øjne på et øjeblik
For mig var problemet, at min chef ikke så, hvor jeg var. Så ikke mig. Jeg synes, det er dårlig ledelse, når du ikke ser dine medarbejdere som hele mennesker. En god leder skal både udfordre og støtte. Her var der rigelig udfordring, men ingen støtte.
Efter flere kolleger blev stresssygemeldt, kom der heldigvis en ny chef ind, som forbedrede mange ting. Det er 4 år siden nu, jeg har siden skiftet job, men angsten lever jeg stadig med. Jeg er medicineret for det. Når jeg er i stressede perioder i mit liv, får jeg hjertebanken igen.