- Med de nye fag får eleverne en bedre forståelse af domstolene som arbejdsplads fra start af. For mig er kernen af skolens opgave at give eleverne det teoretiske afsæt, siger Niles Bo Bramming. Foto: Pelle Håland Lindegard
- Jeg er ham, der er god til at igangsætte ting, men måske ikke altid lige så god til at få dem afsluttet. Det var så ikke tilfældet denne gang, lyder den ærlige analyse tilsat et stænk af tilfredshed fra Niels Bo Bramming.
Til daglig er han kontorfuldmægtig og foged ved Retten i Aarhus. Her er han også elevansvarlig, it-superbruger og underviser i fogedret for nyt kontorpersonale ved domstolene.
Det er tilbage i hans elevtid på samme matrikel, at han søsætter idéen, som nu er blevet virkelighed, til gavn for både domstolene og retsvæsenets fremtidige HK’ere. For takket være Niels kan kontoreleverne ved domstolene nu specialisere sig yderligere inden for retsområdet og styrke deres kompetencer med op til 7 nye valgfag fra advokatsekretærspecialet.
- Da jeg blev færdig i 2020, havde jeg egentligt lagt det på hylden, men jeg er glad for, at det nu er kommet igennem, og at fremtidens domstols-HK’ere får bygget flere kompetencer på. Fagene fra advokatsekretærspecialet beskæftiger sig langt mere nært med det retlige fagområde og giver mulighed for, at vi kan specialisere os, siger han.
De nye valgfag tæller blandt andet fagene 'retssystemet og advokaten' samt 'person-, familie- og arveret'. Både domstolselever og andre elever inden for specialet offentlig administration kan tilvælge dem fra det kommende skoleår – i det omfang, at den enkelte skole udbyder fagene.
Irrelevant forløb satte Niels i gang
Som et led i kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration var han i elevtiden tilbage på et obligatorisk skoleforløb for en stund. Og lige præcis i samspillet mellem teori og praksis var noget, som det ikke skulle være, erfarede den dengang 25-årige kontorelev. Så han skrev en rapport, hvori han undersøgte de andre domstolselevers holdning til det netop overståede forløb:
- Der får jeg ret hurtigt konkluderet, at der er mange, der brokker sig over forløbet: Der blev ikke taget hensyn til de arbejdspladser, vi kom fra, der manglede relevans, og det faglige niveau tog ikke højde for, hvilken ungdomsuddannelse man kom fra, lød tilbagemeldingen i rapporten, som HK Stat også har set.
Niels medgiver, at han har forståelse for, at det som skole kan være svært at favne alle retninger og baggrunde, men at lysten til at lære mere og specialisere sig gjorde, at han gik videre med at finde en løsning:
- Det var jo egentlig bare at gå ind ad døren ved siden af, siger Niels med henvisning til, at der fandtes fag af stor relevans for domstolseleverne på en anden af kontoruddannelsens retninger.
Det var en bold, der lige skulle sparkes i mål. Så let var det dog langtfra, måtte hans ungdomsgåpåmod erkende:
- Fagene fandtes på advokatsekretærspecialet, men da fagene var bundne specialefag dér, kunne vi på offentlig administration ikke få dem som valgfag.
HK Stat-ildsjæl går videre med idéen
Forklaringen var blot, at den ikke hørte under vores speciale, erindrer han.
- Det var ikke et godt nok argument, så det gik jeg videre med.
Som elevrepræsentant for kontoreleverne ved domstolene sad Niels med i Domstolsstyrelsens elevudvalg.
- Nu var jeg landet i denne store maskine, og jeg så det som et privilegie at prøve at skubbe lidt til tingene og få min mening hørt. Også selv om jeg i virkeligheden nok ikke rigtig vidste, hvad det var, jeg var ved at sætte i gang, genkalder han.
Gennembrud for ændringer
- Af erfaring har jeg også lært, at nogle gange skal man tie stille. Ikke i dette forløb, men fra livserfaring generelt. Men jeg følte, at her kunne jeg byde ind med noget og måske få sparket lidt til elevuddannelsen og den store maskine, som domstolene også er. For de nye generationer af elever kommer og stiller større krav, oplever jeg.
I udvalget sidder også en ildsjæl inden for domstolenes kontorpersonale, nemlig Kate Kengen. Hun er i høj grad den, der bringer tiltaget med ind i HK Stat, fortæller Niels.
Et par år er gået, og Niels hører ikke mere.
- Jeg tænkte, at det nok ikke blev til noget. Men så var jeg tilfældigvis på et kursus, hvor også HK Stats næstformand Ulla Moth-Lund Christensen var til stede. Hun nævnte så, at det var et tiltag, de arbejdede på, siger Niels Bo Bramming.
Og i dag er resten historie.
"Stil krav til din uddannelse"
HK Stat har sammen med arbejdsgiversiden plads i det faglige udvalg for kontoruddannelsen under Uddannelsesnævnet. Et organ, der er med til at sætte retningen på uddannelsen.
- Vi så en mulighed for, at eleverne kunne styrke deres faglighed. Domstolene er en særlig offentlig institution, og med Niels’ forslag så vi en mulighed for at skubbe balancen mere i retning mod også at kunne uddanne til mere fagspecialiserede områder, siger Patrick Terman-Andreasen, uddannelseskonsulent i HK Stat.
- At det kommer på baggrund af et indspark fra én af vores egne medlemmer, gør kun glæden endnu større, for det er godt at stille krav til sin uddannelse, supplerer han.
HK Stat lavede benarbejdet i kulissen
Da uddannelsessystemet og specialerne ude på skolerne er en ret fasttømret struktur bundet op på bekendtgørelser og studieordninger, var det ikke en ubesværet proces at lade domstolseleverne få adgang til de mere juridiske fagområder fra advokatsekretærspecialet, selv om det kan lyde enkelt, forklarer Patrick Terman-Andreasen:
Patrick Terman-Andreasen varetager HK Stat-medlemmernes uddannelsespolitiske interesser. Foto: Nils Lund Pedersen
- At det har taget noget tid, er udtryk for, at der er flere ting at tage hensyn til. Vi har taget vores netværk af TR’ere på området med på råd, og da specialet er en del af en større uddannelse, skal det også med i ligningen.
Da advokatsekretærspecialet er et lille speciale, var der i samme ombæring behov at se det i større perspektiv.
- Der var behov for en større revurdering af, hvordan man kunne gøre det mere attraktivt og brede indholdet ud, fortæller Patrick Terman-Andreasen.
De op til 7 nye valgfag på offentlig administration er retssystemet og advokaten, aftale-, købe- og lejeret, handel med fast ejendom, inkasso, insolvensretten, person-, familie- og arveret samt selskaber og personlige virksomheder.
Fremtidens elevuddannelse
Niels Bo Brammings tanker om fremtidens elevuddannelse og HK-opgaver ved domstolene:
// Med de nye fag lærer eleverne at kende begreberne inden for retsprocessen. Det giver en bedre forståelse af, hvad vi helt konkret arbejder med ved domstolene.
// Det kan være, hvilke veje en sag kan gå, og hvordan man udarbejder en stævning, og vurderer om den er fyldestgørende. Et teoretisk spadestik dybere.
// Vi bevæger os generelt i en retning, der er mere specialiseret. På grund af digitaliseringen skal kontorfunktionæren kunne noget andet end for 20 år siden.
// Det er både på godt og ondt. Jeg ved, at mange dommere gerne vil have sekretærer, der kan endnu mere, for i gamle dage kunne de nærmest skrive en hel retsbog.
// Vi færdes i en digital verden, og ved domstolene skal man kunne færdes i 5 forskellige systemer sammenholdt med den jura, der er på området også.
// Ved at forbedre nogle af de digitale sagsgange – lige nu sidder vi og retter manuelt i vores indkaldelser – kan vi frigøre tid hos juristerne.
// Stil spørgsmål til, hvordan I løser opgaverne. For medarbejdermotivation handler også om, at opgaverne skal give mening, og det kræver forståelse.
// Der er basis for, at et større kendskab til retsplejeloven kobles på uddannelsen, for her er der svar på, hvorfor opgaverne ved domstolene giver mening.
// En udvidelse af § 19-bemyndigelsen. Det er en paragraf i retsplejeloven, der med retspræsidentens accept tillader fuldmægtige at behandle sager uden tvister.
// Den kan give os flere opgaver af juridisk karakter, som kan aflaste og frigøre juristerne. I nogle politikredse kører en forsøgsordning, hvor kontorpersonalet kan agere anklagere i bødesager