Sabine Jørgensen - Retten i Svendborg - privatfoto

Sabine Jørgensen er tillidsrepræsentant ved Retten i Svendborg, hvor medarbejdere og ledelse med held har fået gennemført et fokus på sundhed og bevægelse i arbejdsdagen. Privatfoto

Vi ved det jo godt. Det er noget sundere at spise frugt frem for chokoladebarer og vingummi. Og det er bedst for ens krop at holde en aktiv pause fra den stillesiddende position på kontorstolen. For en smule bevægelse, et par øvelser med udstrækning og en tur op og ned ad trapperne forebygger de skeletproblemer og smerter i nakke og skulder, som ellers opstår.

Men hvordan får man indlagt de sunde vaner og den lille aktive pause i arbejdstiden? Og hvordan holder man fast i de gode vaner, så man også vinder lidt bedre trivsel, fylder på af kollegakarma og undgår nedslidning? Ved Retten i Svendborg bryster de sig ikke af at have fundet den hemmelige formel, men de har fundet en vej med sundhed og bevægelse, der virker i arbejdsdagen.

LÆS OGSÅ: Tema: Den usynlige nedslidning

- Først og fremmest har det handlet om at kombinere det sociale med noget fysisk. Det har været understøttet af ledelsen, og det er sket med flot opbakning fra kollegerne, siger Sabine Jørgensen, der er fagansvarlig i familieretten samt tillidsrepræsentant for HK’erne.

Tillidsrepræsentanten fortæller, at de ansatte ved Retten i Svendborg var positive fra start, fulgte aktiviteterne og fik noget ud af det. Det var forskelligt, hvor meget bevægelse i forvejen spillede en rolle for den enkelte, heriblandt hende selv, men alle var motiverede fra start. Og da det blev besluttet, at det skulle være et fokusområde, gik ledelsen straks i gang med forskellige tiltag og tog imod forslag fra medarbejderne.

Enighed om tema-år om sundhed

- Vi bestemmer os hvert år for forskellige fokusområder i forbindelse med handlingsplanen ved Retten i Svendborg. Det bliver ofte faglige temaer som fx ’ensartet sagsbehandling’ eller lignende, hvilket selvfølgelig også indgår. Men da vi i efteråret 2023 skulle beslutte fokusområder for næste års handleplan, blev der fra medarbejdersiden foreslået, at 2024 hos os skulle være et ’sundhedsår’, hvilket ledelsen med det samme tiltrådte, siger Sabine Jørgensen.

Så 2024 blev et tema-år med fokus på bevægelse, sundhed og aktive pauser. Målet var sundhed - både fysisk og mental sundhed. Sabine Jørgensen understreger, at fokusområdet ikke blev igangsat på baggrund i sygefravær eller trivsel, men på grund af et ønske om at bringe sundhed og dets mange aspekter ind i arbejdslivet for de cirka 40 ansatte ved retten.

LÆS OGSÅ: Kropogkontor.dk: Forebyg smerter - få mere bevægelse i hverdagen

Slikhyldernes indhold blev udskiftet med nødder, dadler og knækbrød, mens der til et personalemøde i stedet for blødt brød blev serveret smoothies til alle som inspiration. Der blev også indgået aftaler med nogle trænere fra et fitnesscenter, som kom forbi og viste øvelser, der passede ind i en dagligdag, hvor man ofte sad for længe i samme stilling ved skrivebordet.

Fælles samling er centralt element

- Det blev implementeret naturligt, stille og roligt, så dette fokusområde fik tid til at blive rodfæstet. Ved Retten i Svendborg er der generelt et stort fokus på medarbejdernes trivsel, som fx kommer til at komme til udtryk ved en kommende temadag, hvor der vil være et oplæg om vejrtrækningsøvelser. Det hele har været og er fortsat en påmindelse om, at vi i arbejdsdagen skal passe på hinanden og helbredet, siger Sabine.

Sabine har som TR været stolt af og glad for, at handlingsplanen endte med at give et så markant fokus på medarbejdernes sundhed, bevægelse, fællesskabet og den generelle trivsel på jobbet. Intet er ifølge hende blevet påduttet medarbejderne, som frivilligt har kunnet deltage i det, de havde lyst til.

LÆS OGSÅ: TEMA: Motion på arbejdspladsen 

- Vi havde i forvejen i afdelingerne indført en kort fælles samling hver dag klokken 11, hvor vi lavede øvelser for at strække ud. Den praksis blev et centralt element i vores sundhedsår og er det fortsat. Nu har vi udbygget med ophængte ark, der er lavet af de trænere fra fitnesscenteret, som var forbi. De henviser til øvelser, der kan laves rundt på arbejdspladsen. Fx har vi i kopirummet mulighed for at lave lunges, mens vi venter på print og kopier, siger Sabine.

Der blev også i en periode indført yoga lige efter arbejde, så folk kunne tage ved lære af nogle af de rolige og kontrollerede øvelser. I en anden periode prøvede arbejdspladsen også i en periode i forlængelse af arbejdsdagens ophør fitness-dans af i kantinen.

Sports-ur med skridttæller til alle

Ledelsen har taget initiativer til mange tiltag og har samtidig opfordret til, at medarbejderne kom med forslag. Dem har ledelsen været positivt indstillet overfor. Og det har været forskelligt, om det har været ledelsen eller de enkelte medarbejdere, som har stået for at arrangere den enkelte aktivitet.

- Det vigtige blev, at man gjorde det sammen med andre, så det også blev socialt. Derfor var simple aktiviteter som gåture og en tur op og ned ad trapperne selvfølgelig lige så vigtige som de foreslåede øvelser, siger Sabine, der som TR også sidder i samarbejdsudvalget.

LÆS OGSÅ: Tre råd: Sådan får I mere bevægelse på arbejdet 

Ledelsen valgte i forbindelse med det forstærkede fokus på bevægelse og sundhed at give et sports-ur med skridttæller til alle ansatte i julegave i 2023, så de var ’klar’ til sundhedsåret. Der blev i sommeren 2024 sat gang i en lille konkurrence om, hvem der gik flest skridt. Samtidig blev der indkøbt drikkedunke med anvisninger om væskeoptag til dem, der deltog i konkurrencen.

’Sundheds-året’ skal være permanent

- Beslutningen om sundhedsår som et fokusområde blev taget i samarbejdsudvalget, men der var god opbakning fra alle kolleger. Både de sunde snacks og frugtordningen var og er populære, mens der også var tilslutning til fx en svampetur i skoven uden for arbejdstiden.

LÆS OGSÅ: Danskernes sundhed: Læge og professor kalder mangel på forebyggelse ’pinligt’ 

Retten i Svendborg arbejder nu på at fortsætte fokus på bevægelse og sundhed, selv om sundhedsåret 2024 er afsluttet. Blandt andet undersøges det, om der kan oprettes et træningsrum på arbejdspladsen, så man ikke behøver gå i fitnesscenter. Og der er stadig en frugtordning og daglig udstrækning klokken 11.

- Både socialt og med hensyn til velbefindende har det været en succes. Så vi vil gerne fortsætte med at bringe det ind som en naturlig del af arbejdsdagen. Små øvelser i pauser kan reparere på dårlige arbejdsstillinger og manglende bevægelighed i fx skuldre, ryg og arme. Og vi har tidligere indkøbt en ’kontorcykel’, altså en kondicykel uden styr, som kan være under hæve-sænke-bordet og bruges, mens man arbejder. Den kan både få kropstemperaturen op og være til gavn for ben, puls og blodomløb – den passer lige ind i sundhedstemaet og kan fortsat benyttes. Det gør jeg selv fra tid til anden, mens jeg arbejder, siger Sabine Jørgensen.

Bevægelse, der batter

Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår forbedringer på helbredet.
Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Det kan være ustruktureret aktivitet og mere bevidst målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet kan med andre ord godt indgå som en del af hverdagen og ens sædvanlige gøremål.
Kilde: Sundhedsstyrelsen