seniorer - børn - Foto Mostphotos

De ansatte seniorer i staten "skal altid have plads til ferier og børnebørn", mener HK Stats formand Heidi Juhl Pedersen. Modelfoto: Mostphotos

Seniorerne, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har aldrig været ældre. Stadigt flere af de ældste kolleger bliver længere tid i job, og deres erfaring og viden kommer derved de danske virksomheder til gode. Men 75 procent af HK Stats seniorer vil helst trække sig før eller ved folkepensionsalderen, mens hver syvende vil fortsætte med at arbejde, viser spørgeundersøgelse.

Bedre helbred generelt hos de danske seniorer og en øget fleksibilitet fra virksomhederne er de vigtigste årsager til, at danskerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet. De garvede seniorer sidder inde med både masser af know-how, arbejdsvilje og erfaring fra arbejdslivet. Og på grund af arbejdsgivernes mangel på solid arbejdskraft er det grå guld igen blevet en eftertragtet vare.

LÆS OGSÅ: Cocktail-effekt får seniorer til at blive i jobbet

Det har betydet, at seniorernes tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for første gang har rundet 67 år. I gennemsnit er lønmodtagerne nu 67,1 år, når de stopper på arbejde og lader sig pensionere. Det er en stigning på hele 10 måneder over det seneste år. Det er den hidtil højeste tilbagetrækningsalder i Danmark.

Ansatte skal ”altid have plads til ferier og børnebørn”

En undersøgelse blandt et udsnit af HK Stats medlemmer på 50 år og derover giver et lidt andet billede, men også en forklaring på medlemmernes valg. Et spørgeskema blev besvaret af 429 medlemmer. Og det viste, at halvdelen af de adspurgte forventer at gå på pension før folkepensionsalderen (som i øjeblikket er 67 år, men stiger til 68 år om 5 år), mens en fjerdedel vil gå fra ved selve folkepensionsalderen. 15 procent regner med at arbejde længere tid.

Grafik pensionsalder HK

Den halvdel af HK Stat-medlemmer i undersøgelsen, som regner med at gå fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, vil i høj grad gøre det ud fra ønsket om ’mere tid til fx rejser, børnebørn og fritid’. Det gælder 48 procent af de adspurgte. For hver tredje er årsagen først og fremmest ’slitage og træthed efter et langt arbejdsliv’, mens 12 procent forlader jobbet tidligt med opfattelsen af at ’have givet meget uden at få nok tilbage’.

- Medlemmernes valg er ikke så underligt. En stor undersøgelse af arbejdspres afslørede fx sidste år, at HK’ere ansat i staten oplever et noget større arbejdspres end landsgennemsnittet for alle lønmodtagere. Det afspejler sig jo også i svarene, hvor medlemmerne fx angiver ’slitage og træthed’ som årsag til tidlig pensionering, så de kan få tid til ’rejser og børnebørn’. I mine øjne skal arbejdslivet ikke give slitage, men altid have plads til rejser og børnebørn, siger Heidi Juhl Pedersen. 


HK Stats formand Heidi Juhl Pedersen  er ikke overrasket over, at pressede HK'ere overvejer en tidlig pension. Foto: Nils Lund Pedersen

”Der skal være mening med at fortsætte”

Samtidig med det høje arbejdstempo er statens arbejdspladser ekstra pressede lige nu, hvor den politiske agenda handler om nedskæringer, pointerer hun. Så formanden mener da heller ikke, at undersøgelsens resultater er det endelige billede. Mange er måske ikke helt i balance i jobbet lige nu, men den balance skal selvfølgelig vende tilbage.

- Hvis HK’erne i staten får de rette muligheder og den nødvendige fleksibilitet, så er jeg sikker på, at mange flere vil blive i de jobs, de faktisk holder rigtig meget af. For langt de fleste af vores medlemmer i senior-segmentet har været trofaste medarbejdere i det samme job i adskillige år og har oparbejdet særlig viden samt betroede arbejdsområder. Mange af de krav til OK26, som vi får ind nu, kan ændre billedet, hvis de bliver til virkelighed. De statsligt ansatte HK’ere er vant til at påtage sig et samfundsansvar – også som seniorer på vej mod pensionen – men der skal være mening med at fortsætte i jobbet, siger Heidi Juhl Pedersen. 

I en tidligere undersøgelse fra 2024 om emnet er resultatet da også, at knapt halvdelen af HK Stats medlemmer gerne vil trække sig gradvist tilbage fra arbejdslivet.  

Grafik - hvorfor tidligt på pension

Blandt de 15 procent af HK Stats medlemmer, der lige nu vil blive længere tid i jobbet, angiver næsten halvdelen, at de vil fortsætte på grund af ’fortsat arbejdsglæde og lyst til at bidrage’. Hver tredje i gruppen vil blive i jobbet ud fra et ønske om ’at bevare en hverdag med job og kolleger (evt. på deltid) efter pensionsalderen, mens næsten hver femte krydser af i feltet ’behov for at tjene flere penge til pensionistlivet’.

”Det er et lykkeligt match”

Men generelt er det altså lykkedes for politikere og arbejdsgivere at få overtalt flere danske lønmodtagere til at fortsætte længere end til pensionsdagen på jobbet. Det meget lovpriste ’grå guld’ har ellers de seneste år haft mere end svært ved at finde gode grunde til at blive på et arbejdsmarked, der hellere ville have ’ungt, hurtigt og billigt’ end ’erfaren, pålidelig og godt lønnet’.

LÆS OGSÅ: TEMA: En senior er løsningen

Nu viser tallene altså, at manglen på arbejdskraft på et marked i højkonjunktur har givet seniorerne mere vind i sejlene. Direktør Jan V. Hansen i Pension i brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber (F & P), som står bag tallene for tilbagetrækningsalderen, kalder ligefrem den øgede arbejdsomhed hos seniorerne for ”hemmeligheden bag det danske beskæftigelsesmirakel med tårnhøj beskæftigelse sammen med udenlandsk arbejdskraft”.

- Det er et lykkeligt match mellem flere seniorer, som kan og vil, og flere virksomheder, der er indstillede på at give dem den nødvendige fleksibilitet, siger Jan V. Hansen til Ritzaus Bureau.

Seniorer ser om hjørner

Administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup pointerer over for Ritzau, at grunden til den voksende tilbagetrækningsalder er, at flere virksomheder og organisationer har fået øjnene op for seniorer som højt kvalificeret arbejdskraft med stor erfaring og væsentligt bedre uddannet end for 25 år siden.

- Samtidig modregnes folk ikke på samme måde i folkepensionen som førhen, når man bliver ved lidt længere. Mange seniorer er også glade for stadig at have noget at stå op til og selv kunne bestemme, hvornår de vil stoppe, siger Bjarne Hastrup til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Tema: Det grå guld smides på gaden

Han har til gengæld erfaret, at når ældre har forladt arbejdsmarkedet, så er det svært for dem at vende tilbage. Han vil derfor gerne have arbejdsgiverne til at snakke med de medarbejdere, som overvejer pensionering. Målet skal være at finde ud af, hvad der skal til for at få seniorerne til at fortsætte.

- Så har de til gengæld den værdifulde egenskab, at mens de unge kan løbe hurtigt om hjørnerne, så er seniorerne meget bedre til at se om hjørnerne, fordi de har en helt anden erfaring, siger Bjarne Hastrup.

Tilbagetrækningsreformen

* Tilbagetrækningsreformen fra 2021 er en række politiske aftaler, der har ændret reglerne for, hvornår man kan gå på pension i Danmark.

* Hovedformålet var at hæve pensionsalderen og tilpasse den til den stigende levealder.

* Det er sket med gradvise stigninger i både efterlønsalderen og folkepensionsalderen samt ved at indføre en levetidsindeksering, der sikrer, at pensionsalderen stiger i takt med, at danskerne lever længere. 

* Folkepensionsalderen er nu underlagt en levetidsindeksering, hvilket betyder, at den vil fortsætte med at stige i takt med, at danskerne lever længere. 

* Pensionsalderen reguleres nu hvert femte år i forhold til den forventede gennemsnitlige levetid ifølge reglerne i Lov om social pension. 

* Tilbagetrækningsreformen har ført til, at flere er på arbejdsmarkedet i en højere alder, og at den gennemsnitlige pensionsalder er steget. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Ritzaus Bureau