Det fleksible arbejdsliv. Arbejdstid der kan tilrettelægges. Arbejde der kan tages hjemmefra. Arbejde der kan tages med til udlandet. Fritvalgsordning der kan betale for flere fridage.

Ja, der er mange måder, et arbejdsliv kan se ud, og det er forskelligt fra arbejdstager til arbejdstager, hvad der konstituerer et fleksibelt arbejdsliv, og hvordan det planlægges til at passe familie, venner, fritidsinteresser og andet.

Derfor er der selvfølgelig også mange forskellige måder, danskerne strukturerer deres arbejde, og det er langt fra alle strukturer, der inkluderer børn – og for nogle inkluderer det heller ikke et ønske om børn.

Efter Moderaternes udmelding er der flere ting, vi bider mærke i. For det første mener vi ikke, man kan sætte det så sort og hvidt op med en hypotese om, at danskerne ikke får børn, fordi arbejdslivet ikke tillader det.

Der kan nemlig være rigtig mange grunde til, at danskerne ikke får børn:

  • Utroligt mange danskere oplever infertilitet, hvorfor flere er ufrivilligt barnløse
  • Nogle ønsker ikke børn – og det er på trods af, at de måske allerede har det fleksible arbejdsliv, Moderaterne taler ind i
  • Der er mange forskellige konstellationer, når vi taler forhold – f.eks. skal et forhold mellem to mænd, hvor der er et ønske om at få børn, ud i andre løsninger for at få børn

 

Der kan derfor være en del flere grunde til, at danskerne ikke får flere børn. Vi vil selvfølgelig også anerkende vores rolle i at sørge for så gode forudsætninger for danskerne på arbejdsmarkedet – om de ønsker børn eller ej -, men det er essentielt, vi har forståelse for, at vi sammen skal gribe bolden og spille bold med hinanden om et endnu bedre arbejdsmarked i Danmark.

Én af udmeldingerne fra Moderaterne inkluderer også et forslag om, at danskerne potentielt kunne arbejde mindre, mens de har små børn og arbejde mere på andre tidspunkter. Her kunne man være tilbøjelig til at tro, Moderaterne ønsker, forældrene skal arbejde mere, når børnene bliver større. Det er en ærgerlig måde at sætte en potentiel model op: Det betyder, at jo ældre børnene bliver, jo mindre ser de deres forældre. Skal der være en aldersgrænse for barnet? At når de bliver en bestemt alder, så kan de ikke længere nyde godt at forældrenes fleksible arbejdsliv? Det kan ramme i de formative år for børnene, og det kan i den grad påvirke forholdet mellem barn og forældre.

Det er et forsøg på at planlægge noget, der ikke kan skemalægges, for betyder det så, man i de perioder, man skal arbejde mere, ikke må tage hjem fordi barnet er syg? At man ikke kan nå med til forældremøder, fordi arbejdet kræver arbejdstimer fra 8-18 qua ’arbejd mindre nogle perioder vs. Arbejd mere i andre perioder’-modellen? Børn er jo netop ikke altid forudsigelige, hvorfor vi ikke umiddelbart kan se, hvordan den model ville kunne hænge sammen.

Et andet forslag var at øge muligheden for hjemmearbejde. Der er helt specifikke regler for hjemmearbejde. Dem kan du blandt andet blive klogere på her. Det betyder blandt andet, at hvis du arbejder hjemme regelmæssigt og mere end 2 dage om ugen som et gennemsnit set over en måned, så er der krav og regler for virksomheden i forhold til indretning af hjemmearbejdspladsen. Det kan blandt andet være en årsag til, det ikke er alle virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde i et større omfang (2+ dage om ugen).

Derudover er det ikke alle, der har lige gode forudsætninger for at arbejde hjemme, da det ikke er alle roller, der kan udføres fra hjemmet. Indenfor HK’s fag kan det blandt andet inkludere butiksansatte, tandklinikassistenter, lægesekretærer, lagermedarbejdere og meget andet, hvorfor det ikke er en ’endegyldig løsning’ at tilbyde hjemmearbejde: Det vil gavne nogle, og for andre vil det langt fra give mening, så hvis det var løsningen i sig selv, kan den langt fra omfavne alle. Det gælder jo også områder, HK ikke dækker: Brandmænd, sygeplejersker, lastbilchauffører, gartnere og meget andet. Hvis hjemmearbejde dermed er den eneste fleksibilitet, man vil ’skrue på’ er der en stor gruppe danskere, der står tilbage uden muligheden for at gøre brug af goden.

For HK ligger der selvfølgelig et ansvar i at gøre arbejdsmarkedet på attraktivt som muligt og sørge for de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv, men der er klart også parametre, vi som fagforening ikke er herre over – herunder folks egne ønsker om, hvorvidt de vil have børn eller ej.

Har du bud på, hvad der er grunden til, danskerne ikke får flere børn?