Vi kender alle minimum en, der har en historie med stress; om det er os selv, en af vores nærmeste eller for eksempel din kollega. Det er en af vores absolut største arbejdsmiljø- og sundhedsudfordringer på arbejdsmarkedet. Det er heller ikke overraskende, at vi alle kender én, når nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at arbejdsrelateret stress hvert år sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidsansatte som følge af sygefravær og færre arbejdstimer. Det betyder et samfundsmæssigt velstandstab på 55 mia. kr. årligt og koster 7,5 mia. kr. på de offentlige budgetter – hvert år. Sådan lyder indledningen til HK’s 15 forslag til en samlet indsats mos stress.
Disse tal er set på landsplan, og vi ved jo, at Nordjylland ikke går fri af den statistik. Det betyder også, at vi som fagforening selvfølgelig er ekstremt opmærksomme på, hvordan det påvirker de forskellige faggrupper under HK’s paraply.
Da der er 15 specifikke forslag, har jeg valgt at dykke ned i nogle enkelte. Den første, jeg vil dykke ned i, er også det første forslag i udspillet: 1) Ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø.
Når vi skal arbejde på at nedkæmpe og minimere stress, er det vigtigt, de, der leder os, er rustet til at klare opgaven: ”For at sikre, at arbejdsgivere i højere grad rustes til både at kunne forebygge og håndtere stress, bør alle ledere – uanset uddannelse – kunne deltage i AMU-kurser om psykisk arbejdsmiljø til samme deltagerbetaling som ufaglærte og faglærte.”
Sådan står det forklaret i udspillet. Det er vigtigt, vi ikke går på kompromis med den uddannelse, der er så vigtig for ledere at have. Det er én af de afgørende ting for, at arbejdsmiljøet blomstrer, og at der er positiv udvikling blandt medarbejderne.
Det andet punkt, jeg vil dykke ned i, er også punkt nummer to i udspillet: 2) Alle virksomheder skal have en stresspolitik.
Det lyder jo indlysende og lidt som en selvfølge, men det er det langt fra. ’Spillereglerne’ og retningslinjerne skal aftales, før en sådan politik kan formuleres og bruges i det daglige. Den skal have klare forklaring af, hvordan arbejdspladsen arbejder med forebyggelse af stress, og hvordan stresssygemeldinger håndteres i virksomheden. Jo bedre retningslinjerne er forklaret, jo nemmere kan de potentielt også være at følge. Der er det selvfølgelig vores klare anbefaling, at potentielle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter bliver inddraget i virksomhedens arbejde med stresspolitikken.
Det tredje punkt, jeg dykker ned i, er punkt nummer 6 i udspillet: 6) Kortlæg gevinster og barrierer ved forebyggelse af stress.
Sæt dig ind i, hvad det koster din virksomhed, at medarbejdere bliver ramt af stress. Hvad betyder en længere sygemelding? Vi kan godt garantere, det er dyrere, end hvis medarbejdere ikke er ramt af stress. Derfor er der ikke kun et arbejdsmiljømæssigt ræsonnement til at gøre noget ved stress – der er også et økonomisk aspekt i det.
De tre punkter, jeg har taget fat i indtil videre, er alle punkter, der henviser til behandling af stress, INDEN det indtræffer. Det næste punkt handler om, når en medarbejder er ramt af stress.
Det fjerde punkt, jeg vil tage fat i, er udspillets punkt 7: 7) Stress skal anerkendes som sygdom.
Det kan være meget nemmere at spotte et brækket ben hos en medarbejder end symptomer på stress. Derfor har vi også brug for en mere målrettet tilgang til udredning og behandling af stress, end der er tilfældet i dag. Det får vi kun, hvis vi giver stress den anerkendelse, der er nødvendig: Stress er en sygdom.
Ved at give denne anerkendelse kan det potentielt sikre, at arbejdstagere på det danske arbejdsmarked kan få henvisning til psykolog eller anden behandling. Der skal være en mere effektiv udredning, så vi kan tage hånd om de medarbejdere, der er ramt.
Sidst men ikke mindst vil jeg tage fat i udspillets punkt 10, der refererer til håndtering af stress EFTER: 10) Ret til gradvis opstart på jobbet efter stress.
Vi kan igen tage eksemplet med det brækkede ben; Ingen forventer, at en medarbejder kan gå uden krykker én uge efter, de brækkede benet. Derfor skal vi heller ikke forvente, arbejdstagere kan komme tilbage med det samme og præstere som før.
For rigtig mange er der en tryghed i at vide, de kan starte op i det små. Begynde at støtte og stole mere på sig selv igen, inden de er tilbage på samme arbejdstid, som før stress ramte. Det kan garantere en god tilbagevenden. Derfor er det også et vigtigt led i at forebygge og mindske stress: ”HK foreslår, at det præciseres i den ansættelsesretlige lovgivning, at når sygefravær skyldes arbejdsrelateret stress, skal arbejdsgiveren ikke kunne afvise medarbejderes ønske om at starte op på nedsat tid, når det er lægens råd”, lyder det i udspillets punkt 10.
Vil du vide mere om, hvordan stress potentielt kan forebygges? Læs HK Danmarks 15 forslag til en samlet indsats mod stress lige her.
