Er fordeling af orlov ikke familiernes eget valg? Skal vi tvinge fædre på barsel? Sådan har spørgsmålene lydt de seneste uger, mens debatten har raset.
Jeg har tidligere delt den holdning, at familiernes fordeling af barsel ikke kommer samfundet ved, og at vi gennem aftaler og overenskomster skulle forsøge at ændre den dominerende samfundsopfattelse, at barsel er for kvinder. Det gør jeg desværre ikke mere.
Jeg ville ønske, det kunne være sådan, men vi kan se, at selvom mulighederne for en mere ligelig barselsfordeling er blevet bedre og bedre, har det ikke ændret ved, at kvinder holder langt størstedelen af barslen.
Problemet er et samfundsanliggende, fordi det har en række afledte konsekvenser for vores samfund og for ligestillingen, når familierne fastholder et forældet mønster, hvor mor passer børn, og far går på arbejde.
Nogle arbejdsgivere og kolleger ser skævt til mænd, der tager lang barsel, så selvom de længe har haft rettigheden, har det for nogle været svært at gøre brug af den. Dermed giver vi fædre langt dårligere muligheder for at opnå en tæt tilknytning til deres børn. Det er ikke ligestilling.
Samtidig har kvindernes lange fravær ved barsel betydet, at nogle arbejdsgivere er tilbageholdende med at ansætte unge kvinder, fordi man risikerer, at de pludselig er væk i næsten et år. Det har negative konsekvenser gennem hele kvindernes arbejdsliv, fx på den måde, at kvinders livsløn og pensionsopsparing er mindre end mænds. Statistikkerne viser desværre, at mange ægteskaber ikke varer evigt. Når boet skal gøres op, har kvinden en lavere pensionsopsparing og løn som følge af hendes fravær fra arbejdsmarkedet. Det er ikke ligestilling.
Med den nye model bliver det lettere for familierne at holde fast i, at far har ret til barsel, og mor har ret til at komme tilbage på arbejde. Med tiden vil det forhåbentlig betyde, at vi langt om længe kan bevæge os væk fra den fremherskende og støvede opfattelse af mænd og kvinders roller i familien og på arbejdsmarkedet.
