Bliver det næste, at sygeplejersker og SOSU’er skal lade patienter vente, fordi de liige skal lave afdelingens lønregnskab? Eller selv skal installere deres nye PC…?

 

Er det sygehus-ledelsens opfattelse, at man blot kan tage nogle centrale administrative tandhjul ud af maskineriet og så levere patienterne den samme service og patientsikkerhed?

Det synes at være en noget forsimplet udlægning af en hverdag på OUH, hvor der er et komplekst samspil mellem mange forskellige faggrupper.

Bliver det næste, at sygeplejersker og SOSU’er skal lade patienter vente, fordi de liige skal lave afdelingens lønregnskab? Eller selv skal stå for indkøb af remedier? Eller selv skal installere deres nye PC…? Selvfølgelig er eksemplerne her karikerede, men hvis OUH realiserer planen om at spare 10 millioner kroner på administrative funktioner, så vil der være andre faggrupper, der står med det, de vil opfatte som en forkert prioritering af deres tid. De vil nemlig stå med forskellige administrative opgaver, som de ikke er uddannede til, og som de ikke føler et kald i forhold til.

Uddannede til administrative opgaver er til gengæld HK’erne, og de føler endda et kald i forhold til at levere engageret, velorganiseret administrativt arbejde, der giver mange andre faggrupper større mulighed for at arbejde med deres faglighed. Det er de rette kompetencer til rette opgaver-princip, som OUH med de planlagte besparelser vil sætte ud af spil.

 

De ansatte på sygehusene giver ofte udtryk for, at de mangler ressourcer i hverdagen til dem, som det egentlig handler om: Patienterne! For de bliver de store tabere, når OUH tager så mange administrative tandhjul ud af maskineriet og tror, at de øvrige faggrupper kan performe på samme eller højere niveau, når deres administrative backup udhule
 

 

Det bliver allerede på kort sigt en dyr logik – eller mangel på samme, når en ret ensidig administrativ besparelse ses som en genvej til at frigøre ressourcer til andre faggrupper. Især hvis en del af formålet er at gøre de sundhedsfaglige områder mere attraktive både set i forhold til at fastholde og tiltrække medarbejdere. I FS-artiklen gør sygeplejerskerne også opmærksom på, at det ikke virker hensigtsmæssigt med så store besparelser i en tid, hvor der allerede er mangel på kolleger og alt for lange ventelister.

Alle ansatte på vores sygehuse løber allerede nu temmeligt stærkt, og med besparelser som disse får endnu flere medarbejdere samtidig mere mudrede fagprofiler og opgavetyper, der bringer dem endnu længere væk fra deres egentlige fagområder. De giver ofte udtryk for, at de mangler ressourcer i hverdagen til dem, som det egentlig handler om: Patienterne! For de bliver de store tabere, når OUH tager så mange administrative tandhjul ud af maskineriet og tror, at de øvrige faggrupper kan performe på samme eller højere niveau, når deres administrative backup udhules og en del opgaver glider over på de forkerte hænder.

 

Vi bliver dog aldrig trætte af at påpege, hvor ulogisk det er med disse ensidigt administrative besparelser. Det gør i hvert fald ikke de andre sundhedsfaglige fag mere attraktive, hvis de mudres ind i endnu mere administrativt arbejde

 

I HK Kommunal Midt er vi helt klar over, at OUH-ledelsens ”besparelses-logik” afspejler en bekymring for det signal, det sender, ved at spare på de helt patient-nære funktioner. Vi bliver dog aldrig trætte af at påpege, hvor ulogisk det er med disse ensidigt administrative besparelser. Det gør i hvert fald ikke de andre sundhedsfaglige fag mere attraktive, hvis de mudres ind i endnu mere administrativt arbejde, som andre er uddannet og føler sig kaldet til. Jeg håber, at OUH hermed føler sig kaldet til at gentænke sine besparelsesplaner ved at betragte helheden og respektere de roller, som vi hver især spiller på OUH-holdet for patienternes skyld.