HK.dk logo

16. oktober 2015

Om den lille mand der slagtes og kvinden der pludselig er fattig

Det kan ikke passe, at vi ikke har råd til at tage hånd om de af vores medborgere, som pludselig står med et behov. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?



Forleden aften sad jeg og så TV Syd-nyheder, da et kendt ansigt dukkede op på skærmen. En bekendt, som jeg har siddet i skolebestyrelse med, og som har haft børn i samme klasse i grundskolen, som vi har haft. Hendes mand har jeg kendt ”altid”. Hans forældre havde en gård på egnen, og den overtog mine bekendte for mange år siden. En pæn stor gård, som altid har virket veldrevet og velholdt.

Dette er selvfølgelig en subjektiv vurdering – jeg ved intet om landbrug. Årsagen til deres optræden på TV var, at gården var tvangssolgt af banken, og at de nu var i gang med at pakke 30 års familieliv ned i flyttekasser.

Urimeligt? Jeg synes det, når vi lige har hørt en historie om en anden landmand på egnen, som har fået eftergivet 100 millioner kroner af sit pengeinstitut. Han skyldte så meget væk, at banken ikke så anden udvej, men den lille mand slagter man bare.
Som Margrethe Vestager udtrykte det: Sådan er det jo.

Kontingentet betalt – dækningen halveret
Samme dag var der en historie om en kvinde, der var faldet ud af dagpengesystemet. Hun fik ingen hjælp overhovedet, fordi hendes mand tjener for meget. Hun har betalt til en ordning, som blev voldsomt forringet af Venstre og Dansk Folkeparti i forening, og er nu pludselig ”fattig”.

Ikke fattig, som vi ser det i flygtningelejre fra Mellemøsten, men i forhold til os andre. Hendes børn kan ikke gå til sport, og tøjindkøb til børnene skal planlægges som fødselsdagsgaver eller julegaver etc.
Urimeligt? Jeg synes det. Hun har forsøgt at forsikre sig mod den slags hændelser, hun har betalt sit kontingent, men pludselig halveres dækningen.

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
Jeg synes, at vi - med Poul Nyrup Rasmussens ord - burde kunne gøre det lidt bedre. Det kan ikke passe, at vi ikke har råd til at tage hånd om de af vores medborgere, som pludselig står med et behov. Vi skal passe på, at det velfærdssamfund, vi kender og holder af, ikke udfordres unødigt.
Vi skal også passe på, at sparehensyn og rationaliseringer ikke splitter vores samfund helt til atomer.

Sidst Venstre havde regeringsmagten, havde vi den største centraliseringsbølge i Danmarks historie. Nu ser det ud til, at de sidste af de små sygehuse og decentrale institutioner bliver lukket. Er det den vej, vi ønsker at gå?



Politik Dagpenge

Ole Kjær

Afdelingsformand

HK Sydjylland


Jeg skriver om det, der har betydning for vores medlemmers tilværelse og arbejdsliv. Især har jeg fokus på uddannelse, både i bred forstand og specifikt erhvervsskoler og akademier i Sydjylland. Jeg er også optaget af beskæftigelsespolitik. Jeg ser arbejde som noget, vi ikke kun gør for arbejdets og for pengenes skyld - men også fordi arbejde giver identitet.

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Log ind som medlem