8. marts er Kvindernes internationale kampdag, og i en tid, hvor der bliver diskuteret ligeløn, barselregler, lønstrukturkomite og ikke mindst hjemmearbejde, kalder dagen måske også på en anden refleksion.
Under pandemien og de hjemsendelser, der fulgte med, spurgte vi i HK flere gange jer medlemmer om jeres arbejdsforhold – senest i en survey den 21. juni 2021. Her svarede hele 57 procent, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv for dem ville blive dårligere, når vi nu alle skulle vende tilbage til fysisk tilstedeværelse på arbejdspladserne.
Derfor udtrykte mange i samme undersøgelse et stærkt ønske om vide muligheder for at arbejde hjemmefra – også efter pandemien.
Europæiske undersøgelser viser, at det er især kvinder, som gerne vil arbejde hjemmefra. – helt eller delvist. Hvordan ønskerne til omfanget af hjemmearbejde fordeler sig mellem mænd og kvinder blandt præcist HK’s medlemmer har jeg ikke tal for. Men jeg ved, at 4 ud af 5 medlemmer i HK Stat er kvinder. Altså over 80 procent. Og jeg ved som nævnt, at hjemmearbejde er et hit blandt flertallet af jer. Meget forståeligt, for gode muligheder for at arbejde på distancen er med til at gøre arbejdslivet mere fleksibelt og få dagligdagen med dens mange gøremål til at hænge sammen. Tid til transport sparer mange også.
MEN der er en hage ved hjemmearbejdet, som vi skal have løst!
Da jeg arbejdede i Udenrigsministeriet, gik der en fortælling om, at hvis man blev på sin pind til efter klokken 17, så var man med, når de spændende opgaver blev fordelt. Det var sjovt nok også samme mekanisme, der gik i funktion, når der blev fordelt tillæg.
Når man så på, hvem der fik tillæg, så var det meget ofte mænd – det var jo dem, der kunne blive til efter 17. Nu er det en del år siden, og der er løbet meget vand i den hjemlige ligestillingsdebat. Fordelingen af opgaverne har også ændret sig i mange hjem. Men jeg rejser alligevel flaget: Hvis vi ser kolleger, som vælger hjemmearbejde i stort omfang, så må vi ikke ”glemme” dem.
Vi må gøre sandheden i den gamle vending "Ude af øje, ude af sind" til skamme. Hverken mulighederne for kompetenceudvikling eller lønforhøjelser bør hænge sammen med, om man fysisk er til stede på arbejdspladsen. Vi skal alle – både dem, som kommer hver dag på arbejdspladsen, og de kolleger, som vælger hjemmearbejdspladsen – huske at vise flaget og fortælle om vores arbejde og resultater, så vi ikke bliver glemt.
God kampdag!
