Måske husker du fra HK Stats medlemsblad eller nyhedsbrev Daniel Kuburovic, den 32-årige studiesekretær med diagnosen ADD?

Daniel, som i modsætning til mange med en opmærksomhedsforstyrrelse som hans, er i job til både sin egen og bestemt også til sin arbejdsgivers fulde tilfredshed. Det fortalte de to om på HK Stats velbesøgte arrangement på årets Folkemøde.

Her havde vi sat os for at skabe opmærksomhed om, hvordan statens arbejdspladser kan blive bedre til at rumme nogle af de mange mennesker, som lever med umiddelbart usynlige handicaps som fx ADD eller ADHD. 

Desværre er danske arbejdspladser generelt ikke for gode til at inkludere de anslået op til 140.000 mennesker, der lider af ADHD og ADD. Det viser undersøgelser. Og det er jo vildt, når man fra eksempler som Daniels ved, hvor langt man kan komme med åbenhed, forståelse og fleksibilitet fra ledelsens og kollegernes side.

Heldigvis er vores øverste statslige arbejdsgiver, skatteminister Bruus, tydeligvis optaget af at åbne statens arbejdspladser mere for flere. For ham er det vigtigste, at alle mennesker har lige mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, også selv om man ikke har lige forudsætninger. Det slog han fast på Folkemødet.

Blandt andet derfor har vi et godt grundlag for at arbejde videre med både at slå statens porte op for mennesker med diagnoser og for byde dem, der allerede er ansat, de rette vilkår. Men for at få et job skal man som regel også have en relevant uddannelse. Og så langt når mange unge med diagnoser eller handicap aldrig.

Det er et kæmpe problem, som vi skal have løst sammen – og som fik mig til at skrive denne blog.

Kun cirka 60 procent af de unge med ADHD, autisme eller et andet psykisk handicap er som 18-årige i gang med eller færdige med en ungdomsuddannelse. Blandt alle unge er tallet 88 procent. 46.000 unge mellem 18 og 25 år har hverken uddannelse eller job. Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), bestilt af Danske Handicaporganisationer. Og 40 procent af dem har et handicap.  

Hvis tal og procenter ikke siger dig så meget, så prøv at læse om en af de unge, der indgår i statistikken. Hun faldt ud af sin ungdomsuddannelse, fordi hun blev handicappet efter en ulykke.

Læs på dr.dk: Cecilie faldt af hesten og kunne ikke klare gymnasiet: Unge med handicap misser ofte job og uddannelse

Meget tyder på, at disse unge mennesker bliver ladt i stikken, senest når de forlader grundskolen. I folkeskolen bliver der brugt kræfter på at inkludere elever med handicap og diagnoser. Hvis de ellers når at blive diagnosticeret i tide. For mange sker det først senere. Og efter grundskolen er der ingen hjælp at hente mere, som formanden for Danske Handicaporganisationer har formuleret det.

Det betyder i princippet, at også elever på kontoruddannelsen og laborantpraktikanter – grupper som HK Stat organiserer og som er fødekæden til fremtidens statslige HK-job – kan komme i klemme. De kan ende i en fælde, hvor de ikke kan få den hjælp, de har behov for, for at kunne stå uddannelsen igennem trods deres særlige udfordringer med fx en diagnose. I værste fald dropper disse unge ud af uddannelserne. I bedste fald gennemfører og består de, men skal så ind på et arbejdsmarked, som ikke lige rummer dem.

Vi ved, at frafaldet på netop kontoruddannelsen er bekymrende højt. Om det har noget med manglende muligheder for elever med handicaps at gøre, ved jeg ikke. Senere på året bliver der sat en analyse af frafaldet i gang. Men jeg ved, at Danmark er så ressourcestærkt et samfund, at vi både kan og skal gøre det muligt for langt flere unge med handicap eller andre udfordringer af forskellig art at få en uddannelse.

For uden uddannelse er risikoen større for stå uden for arbejdsmarkedet. Med triste konsekvenser for både den enkeltes og samfundets økonomi. Og ikke mindst på grund af de skræmmende konsekvenser af at stå uden for de kollegiale fællesskaber, som er så vigtige for mange mennesker. Om det er muligheden for at forlænge uddannelserne for unge med handicap, eller det er andre midler, der skal til, vil jeg overlade til eksperter på området. Heldigvis bliver der arbejdet på at finde løsninger. Til efteråret kommer fx forslag fra en reformkommission.

Det afgørende er, at vi handler. Der er ingen tid at spilde, når vi på den måde forpasser unge menneskers muligheder, fordi vi venter med at handle.