Når en far tager orlov, styrkes de nære bånd til barnet, og svenske undersøgelser viser, at sandynligheden for, at han bliver skilt er lavere. Foto: Lisbeth Holten
Hver gang far er hjemme på barsel med lille Anker eller Alberte én dag, så er mor det i ni dage. For 91 procent af al barsels- og forældreorlov i Danmark står mor for. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Blandt HK/Privats medlemmer er der også massiv forskel på, hvor længe mændene og kvinderne går hjemme med familiens nyeste skud. Over halvdelen (56 procent) af de mandlige HK/Privat-medlemmer mellem 25 og 45 år, der har børn, holdt under en måneds orlov i forbindelse med deres yngste barn. Kun 6 procent holdt fem måneder eller derover. Omvendt holdt 8 ud af 10 kvinder i samme aldersgruppe mindst 9 måneders orlov. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for HK/Privat blandt 1.467 HK/Privat-medlemmer mellem 25 og 45 år.
Alt sammen næppe særlig overraskende. Kvinden står for amningen og har skrevet 18 ugers øremærket barsel ind i loven (fire uger før fødsel og 14 uger efter). Men HK/Privats mænd vil gerne have mere. Godt halvdelen svarer, at de i forbindelse med deres yngste barn gerne ville have holdt en længere orlov, end de gjorde.
Kulturen skal ændres
Men hvorfor holder de så ikke bare noget mere? Spørger man dem selv, er topscorerne blandt svarene, at det var mest naturligt, at moderen tog det meste; at orloven var vigtigst for moderen, og at det ville have været for dyrt, hvis det var ham, som havde taget en lang barselsorlov.
Og spørger man Lisbeth Odgaard Madsen, der er direktør i Potential Company, der rådgiver virksomheder til blandt andet at skabe en kultur, hvor mænd tager mere barsel, får man det korte svar:
- Kulturen på stort set alle fronter er ikke til det.
Hun uddyber:
- I familierne er der altså ikke mange mødre, som skubber på, for at manden skal tage en længere barsel. På arbejdspladserne bliver der, i det øjeblik graviditeten og den forestående barsel er kendt, sat det helt store apparat i gang hos teamleder, HR-afdeling og så videre. For kvinden, altså. Manden skal bare give kage.
- Man tager ikke samtalen om hans rettigheder og muligheder. Og i samfundet har vi en minister for området og politikere i det hele taget, som taler om, at vi skal bibeholde det frie valg - selv om der ikke er frit valg. For kvinden, altså.
Læs også: Det er svært at slippe følelsen af, at jeg tager noget fra min kone
Mænd har samme potentiale for nærhed
Men det er også en stor civilisatorisk skude, vi skal vende, forklarer Svend Aage Madsen, der er mandeforsker og forskningsleder på Rigshospitalet.
- Det kan godt være, at vi synes, det går lidt langsomt, men vi skal også huske på, at mænd aldrig før i civilisationen har været så tæt på deres børn, som de er nu. Det er en million år gammel tradition om, at det er mor, der bliver hjemme og tager sig af barnet, som vi er ved at bryde, siger Svend Aage Madsen, der slår fast, at mænd på barsel er en gevinst på alle fronter.
- Det er en berigelse for både far, mor, barn og parforholdet, at mænd kommer tidligt ind og skaber et fortroligt forhold til barnet. Nære relationer opstår via tid sammen med hinanden, og den relation, du skaber tidligt i fx en barselsorlov, ved vi, at man bærer videre gennem hele livet, siger Svend Aage Madsen.
- Det kan være svært at måle på. Men når man fx gennem årene har lavet undersøgelser, hvor man spørger børn på 12-16 år, hvem de kan snakke fortroligt med, så er mor den klart foretrukne. Det gælder både drenge og piger. Men der er forandringer på vej, og mænd har altså psykologisk set et lige så stort potentiale til at opnå nærhed.
Han fremhæver også svensk forskning, som viser, at mandlig barsel sænker risikoen for skilsmisse og styrker fars fysiske og mentale helbred.
Barslen er helt afgørende for ligestillingen
Svend Aage Madsen mener, at der er brug for en hjælpende hånd for at få mændene til at blive hjemme, og han er ikke bange for at tilskynde dem i form af øremærket barsel, som går tabt, hvis manden ikke holder den.
Netop denne øremærkede barsel til mænd har de senere år været genstand for debat. Det var så langt fremme, at Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF havde skrevet tre måneders mande-øremærkede måneder ind i deres regeringsgrundlag. Det blev dog droppet et par år inde i regeringsperioden.
Nu foreslår blandt andet Socialdemokratiet en administrativ løsning, hvor de 32 uger, som er til deling - men som administrativt ligger hos mor - bliver ændret, så der ligger 16 uger til hver forælder. Som så godt nok selv kan bytte rundt.
I HK/Privat bakker man op om forslaget. Midlertidigt, i hvert fald. For det er ikke slutmålet.
- Det er et skridt på vejen. Der er først og fremmest et supervigtigt signal i at sige, at far nu helt officielt har 16 ugers forældreorlov i sin pulje, siger Marianne Vind, der er næstformand i HK/Privat.
- Jeg tror på, at det vil gøre en forskel, i forhold til at diskussionen starter et andet sted, når barslen som udgangspunkt er delt. Men det er også kun et skridt i forhold til det, vi gerne vil opnå: ligestilling. Og der er barselsorloven helt central. Jeg ville ønske, at vi var klar til at øremærke barsel til manden, ligesom der er til kvinden, fordi vi kan se, at barsel koster kvinderne dyrt, fx i forhold til at de typisk ikke får lønstigninger før, under og efter barslen.
Læs også: Jeg havde et stærkt ønske om at lære min søn at kende
Arbejdsgivere åbner op for nye regler
Der mangler ikke studier til at påvise, at børn og barsel koster kvinder dyrt. I 2016 viste et studie fra Københavns Universitet og London School of Economics blandt forældrene til 350.000 danske børn, at en kvinde 10 år efter fødslen kan notere sig 10 procent mindre i løn, end hun ellers ville have haft. Og det er altså pr. barn.
Rockwool Fondens Forskningsenhed regnede sig i 2017 frem til, at lønforskellen mellem far og mor kan reduceres med op til 14.000 kroner om året, hvis far blot tager én uges ekstra barsel. Og da mandens løn er mindre påvirket af barsel, vil den samlede indkomst i husstanden også stige. Og senest har en ny rapport fra det internationale rådgivningsfirma Boston Consulting Group slået fast, at der er en direkte sammenhæng mellem, at danske mænd holder kort barsel, og at der er få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv.
Alt dette får da også landets største arbejdsgiverforening, Dansk Industri, til at genoverveje deres position i spørgsmålet.
- Vi kan se, at der stadigvæk er for få kvinder, der gør karriere og lykkes med at komme i lederstillinger. Det betyder også, at der er kvinder, som ikke får vist deres fulde potentiale, og det er vi optaget af at finde løsninger på. Her kan vi se, at barslen formentlig er et af mange svar, siger Steen Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri.
- Hvis det viser sig, at det er øremærkning af barslen til mænd, der skal til for at styrke kvinders karrierer, så er vi klar til at kigge på det. Men det er noget, vi selv diskuterer internt lige nu, så vi har ikke truffet nogen konklusioner om en model.
Læs også: Jeg har aldrig sovet så lidt og samtidig følt mig så frisk
Svært for kvinden at gå imod normerne
Mandeforsker Svend Aage Madsens ønskescenarium er en model med øremærket barsel til mænd, hvor begge forældre går hjemme de første 1-2 måneder, og hvor far holder mindst 3 måneder mod slutningen af barslen.
De mandlige HK/Privat-medlemmer så i hvert fald gerne en virkelighed, hvor mere af barslen tilfaldt dem. 6 ud af 10 mænd mellem 25 og 45 år mener, at barslen bør fordeles mere ligeligt mellem kønnene. Det synspunkt har kun 4 ud af 10 kvinder. Mere end hver femte mand mener endda, at barslen bør fordeles 50/50.
- Det viser også, at det ikke kun handler om lovgivning, men om en kulturændring, hvor det er ok, at mødrene giver lidt slip. Som normen er nu, bliver du stemplet som ravnemor, hvis du giver slip for tidligt, og det kræver ualmindelig meget stamina for den enkelte mor, hvis hun selv skal gå imod denne norm, siger Lisbeth Odgaard Madsen, der mener, at der er behov for en tvungen, øremærket barsel til mændene.
Så er spørgsmålet om man vil lægge yderligere barsel oveni den samlede pulje, eller øremærke til mænd fra den mængde barsel, som allerede er der. De fleste hælder til sidste løsning, da det er billigst.
- Men et af problemerne i den her diskussion er, at det så kommer til at handle om, hvorvidt man skal tage noget fra et af de meget få privilegier, kvinder faktisk har fået, siger Lisbeth Odgaard Madsen.
I den ideelle verden så hun gerne en 50/50-fordeling af barslen.
- Men kan vi nå 60/40, vil jeg være rigtig, rigtig glad. Det er også et meget ambitiøst projekt. Så kan det godt være, at vi skal først skal igennem en administrativ løsning med de 16 uger, som ikke er bundne, til hver for at komme i gang. Det er der noget nudging i, og det er fint. Men det er også kun et babystep.
Som enhver forældre ved, så er lige netop sådan et skridt også rimelig vigtigt.