Kampen for faglige rettigheder til lønmodtagerne bæres her frem med faner og slogans ved OK18. Arkivfoto: Philip Davali
"Helt vildt imponerende."
Sådan beskrev professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet i 2018 resultatet af urafstemningen om den nye overenskomst, OK18.
Baggrunden for de store ord var, at 77,6 procent af HK Stats medlemmer brugte deres stemme og deltog i afstemningen. Et massivt flertal på 94 procent sagde ja.
Sejre har der været mange af. Ikke bare for de danske lønmodtagere og fagbevægelsen, men for hele det danske samfund, der ofte hyldes for den fleksible danske model, når faglige organisationer kommer overens med arbejdsgiverne om løn og vilkår.
LÆS OGSÅ: Forlig sikrer reallønnen
Ferie, fridage og omsorgsdage, ret til løn under barsel, frokostpause og arbejdsmarkedspension er ikke kommet af sig selv. De samlede rettigheder er optjent, forhandlet og tilkæmpet gennem generationer.
Kold optakt til sidste OK
OK18 blev indledt efter længere tids bundfrost i forhandlingsklimaet. Et hårdt tiltrængt fælles projekt fra OK15 om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø var blevet ”lagt i vindueskarmen,” som Rita Bundgaard formulerede det.
Moderniseringsstyrelsen forsøgte i 2016 at indføre flyttepligt for de statsansatte og markerede senere et lavpunkt ved at antyde, at 10 procent af de statsansatte er ’low performere’.
Det hjalp heller ikke på humøret hos mange offentligt ansatte, da arbejdsgivere i Børsen op til OK18 meddelte, at det offentlige havde holdt lønfest. Derfor sagde de #Nokernok.
Det meget lange forhandlingsforløb kulminerede efter strejkevarsel og stor-lockout af 121.000 statsansatte, som akkurat blev undgået med en aftale i overtidens tillægstid.
’Ukendt’ sejr var måske den største
OK18-aftalen betød en samlet lønramme på 8,1 procent, generelle lønforhøjelser på 6,07 procent og ekstra kroner til de lavest lønnede og nogle elever, der steg op til 20 procent i løn.
Med musketereden blev den betalte spisepause sikret for dem, der ikke – som HK Stat - havde den i overenskomsten i forvejen. Der blev lavet en aftale for lærerne, og det lykkedes at få fjernet den skæve regulering og afskaffet det såkaldte privatlønsværn.
Som mediet Finans.dk skrev i 2018: Privatlønsværnet var åbenlyst skævt i arbejdsgivernes favør. (..) På længere sigt kan det vise sig at være det vigtigste resultat for arbejdstagerne (i OK18, red.).
Bedre stemning – ukendt økonomi
Optakten til OK21 har været præget af mere tillid og et langt bedre samarbejde end i 2018, lyder det fra begge sider af bordet.
Den nye, tillidsfulde samarbejdsstil har allerede vist sin styrke, som direktør for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Signe Friberg i november sagde til HK Statbladet. Hun henviste til forhandlinger i foråret om en aftale om at afvikle ansattes frihed i forbindelse med corona-hjemsendelsen. Også drøftelserne om at forlænge OK18 ser hun som eksempel på god dialog.
LÆS OGSÅ: OK21: Nej, vi har ikke holdt os tilbage
Samtidig er alle normale forudsætninger og logikker sat ud af kraft på grund af coronaen. Staten har brugt milliardbeløb på redningspakker og støtteordninger, mange har mistet deres arbejde, og ingen kender de økonomiske konsekvenser for Danmark og de lande, vi er afhængige af.
Corona er en stor joker
Derfor ventede få iagttagere op til OK21, at arbejdsgiverne ville være klar til at flytte store bjerge denne gang. På Københavns Universitet følger de to forskere Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand forhandlingerne tæt. De gennemgår i en analyse forventningerne til OK21 og beskriver coronaen som en stor joker:
- Corona-pandemien har betydet en økonomisk krise, som vil få konsekvenser for OK21. Den største udfordring kan meget vel blive at ’ramme økonomien rigtigt’ og undgå en situation som ved OK08, hvor høje lønstigninger blev en klods om benet for de efterfølgende overenskomstfornyelser.
LÆS OGSÅ: ”De statsansatte skal jo ikke blive sådan en B-arbejdskraft”
- Ud over den aktuelle økonomiske usikkerhed står den offentlige sektor også over for strukturelle udfordringer i form af en aldrende befolkning med stigende plejebehov og en arbejdsstyrke med mange kvinder og høj anciennitet, der ofte trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, lyder det.
Netop spørgsmålet, om staten rekrutterer og holder på medarbejdere i alle aldre, har i 2020 fyldt meget i dialogen med skatteminister Morten Bødskov, så måske er der også blevet flyttet nogle små eller store sten på det område, når en ny overenskomstaftale formentlig bliver sendt til urafstemning i marts eller april.