4,42, 5,02, 6,75.
Procenter og promiller føg gennem luften og medierne, da først de statsansatte og en uge senere kollegerne i kommunerne fik nye overenskomster.
LÆS OGSÅ: Forlig sikrer reallønnen
I staten er der aftalt lønstigninger til alle på i alt 4,42 procent over 3 år. I kommunerne er der udsigt til 5,02 procent i samme tidsrum. Altså en forskel på 0,6 procent i kommunalt favør.
Men så kommer en beregnet udmøntning fra reguleringsordningen indover. Det er den mekanisme, som skal sørge for, at lønningerne i det offentlige og det private område udvikler sig parallelt.
Reguleringen vil over de næste 3 år bringe den samlede lønstigning til alle statsansatte op på 5,05 procent, mens de kommunalt får generelle stigninger på samlet 5,29 procent, når reguleringen er talt med.
Her blev forskellen altså lidt mindre, end den først så ud til at være – fordi reguleringen kaster mindre af sig i kommunerne end i staten.
Gå efter lokale lønforbedringer
Og så kommer endnu en forskel på de to forlig: Reststigningen. Den er et skøn over, hvor meget arbejdsgivernes udgifter til løn kommer til stige udover de aftalte, generelle stigninger. I staten er reststigningen sat til en halv procent om året, mens den kun er sat til 0,2 procent om året i kommunerne.
Begrebet dækker over de ekstra lønudgifter, arbejdsgiverne får, når ansatte får tillæg ved lokale lønforhandlinger eller bliver rykket op på et højere løntrin. Også ændringer i personalesammensætningen tæller med. Som når fx akademikere med højere lønninger rykker ind, hvor der før sad en HK’er.
- Reststigningen er i statens forlig sat til i alt 1,5 procent. Men den enkelte ansatte nyder kun godt af denne stigning, hvis han eller hun skifter til en højere lønnet stilling eller får et tillæg, forklarer Lina Lauritsen. Hun er forhandlingschef i HK Stat, og kvinden bag sammenligningen af det statslige og det kommunale forlig om OK21.
Hun tilføjer, at der i det kommunale forlig er blevet plads til organisationspuljer på hele 0,5 procent. I modsætning til i det statslige forlig. Og med disse puljepenge vil de enkelte fagforeninger kunne aftale yderligere lønforbedringer for udvalgte grupper af medlemmer. Lige som HK Stat gjorde ved OK18 – hvor der var en pulje på 0,4 procent til det formål.
- Her i 2021 er næsten hele rammen brugt på generelle lønstigninger – og så er der altså regnet med hele halvanden procent til reststigning, konstaterer Lina Lauritsen.
Hun opfordrer på den baggrund tillidsrepræsentanterne til give den en ekstra skalle til lønforhandlingerne, så der kan hentes mest muligt hjem i lokale lønforbedringer. På den måde kan der sikres fortjent lønudvikling til de dygtige og vigtige HK’ere i staten.
Sammenligning af det statslige og det kommunale forlig
Det statslige og det kommunale forlig er indgået inden for den samme samlede økonomiske ramme på 6,75 pct.
De to forlig indeholder forskellige prioriteringer og forskellige udmøntninger af de generelle lønstigninger. Der er også anlagt forskellige vurderinger af, hvad bidraget fra reguleringsordningen vil medføre.
I det statslige forlig medregner man reststigningen i den økonomiske profil, hvilket man ikke gør i det kommunale forlig. Reststigningen på det statslige område er skønnet til 1,5 pct. i perioden (0,5 pct. årligt) og den kommunale reststigning er skønnet til 0,6 pct. i perioden (0,2 pct. årligt). Derfor er skemaerne nedenfor med den økonomiske profil for det statslige og det kommunale forlig ikke identiske.
Hvis man hiver de væsentlige poster ud af det statslige og det kommunale forlig og sammenstiller dem, kommer følgende overblik:
|
|
Statsligt forlig |
Kommunalt forlig |
|
Generelle lønstigninger |
4,42 pct. |
5,02 pct. |
|
Reguleringsordning, skøn |
0,63 pct. |
0,27 pct. |
|
Reststigning, skøn |
1,5 pct. |
0,6 pct. |
|
Subtotal |
6,55 pct. |
5,89 pct |
|
Organisationspulje |
|
0,5 pct. |
|
Særpuljer/andre formål |
0,2 pct. |
0,15 pct. |
|
Total |
6,75 pct. |
6,54 pct. |
Det statslige forlig har dermed en større værdi end det kommunale forlig, da der på det kommunale område skulle afregnes en gæld på 0,21 pct. fra reguleringsordningen fra overenskomstperioden 2018-2021. Gælden er et udtryk for, at lønudviklingen på det kommunale arbejdsmarked har været større end på det private arbejdsmarked, hvilket skyldes de økonomiske udfordringer som følge af Corona-pandemien.
Der var ikke en gæld på det statslige område, da denne gæld blev afregnet i forbindelse med lønudmøntningen (fra OK18-forliget) den 1. februar 2021, der resulterede i en mindre lønnedgang på 0,09 pct. i de statslige lønninger. Gælden fra reguleringsordningen på det statslige område var dermed afregnet inden forhandlingerne om OK21. Der skulle derfor ikke i forhandlingerne tages højde for afregningen af gæld fra reguleringsordningen på det statslige område.
I det følgende vises skemaer for den økonomiske profil for henholdsvis det statslige og det kommunale forlig.
Økonomisk profil for det statslige forlig:
Økonomisk profil for det kommunale forlig:
Som det fremgår af ovenstående, tælles reststigningen ikke med i den økonomiske profil på det kommunale område. Den kommunale reststigning skønnes til i alt 0,6 pct. i perioden, hvilket skal tillægges til ovenstående total. Dette betyder, at det kommunale forlig samlet koster 6,54 pct.
Forskellen til det statslige resultat på i alt 6,75 pct. skyldes alene den gæld fra reguleringsordningen, som der var på det kommunale område på 0,21 pct.
Kilde: Lina Lauritsen, forhandlingschef i HK Stat