Tillidsrepræsentant Pernille Lærke Siegenfeldt gør det klart for sine kolleger, at hvis de uddanner sig, vil de få flere spændende opgaver. Privatfoto
Da tillidsrepræsentant Pernille Lærke Siegenfeldt startede på en akademiuddannelse i 2018, var hun meget begejstret. Hun tænkte, at alle kollegerne automatisk ville strømme til efteruddannelserne, når de hørte, hvor fantastisk Pernille syntes det var.
Hvem: Pernille Lærke Siegenfeldt
Job: Studieadministrativ medarbejder og tillidsrepræsentant hos UCN, Aalborg
Efteruddannelse: Akademiuddannelsen i ledelse
Finansiering af uddannelse: De fleste moduler er finansieret af Den statslige Kompetencefond
Men sådan gik det ikke. Kollegerne var tilbageholdende, og tillidsrepræsentanten besluttede derfor at skrive en opgave om, hvordan man motiverer andre.
LÆS OGSÅ: HK Stat-medlem: Uddannelse har givet mig bedre selvtillid og faglig ballast i rygsækken
- Jeg fandt ud af, at jeg bedre kan motivere kollegerne, hvis jeg er realistisk om vores fremtid. Teknologien overtager mange af de manuelle opgaver, vi sidder med, og det er ikke sikkert, at de job vi har nu, er der om 5 år. Derfor er vi nødt til at videreudvikle os, så vi kan byde ind på andre opgaver, siger Pernille Lærke Siegenfeldt, der er tillidsrepræsentant på UCN i Aalborg.
Meget tyder på, at tillidsrepræsentanten har haft succes med sin nye metode, for lige nu er 7 ud af 14 medarbejdere på kontoret i gang med en uddannelse.
Kollegerne hjælper hinanden
”Vi har ikke tid” er en af de begrundelser, tillidsrepræsentanten oftest hører fra kolleger, der ikke ønsker at starte på en uddannelse. Dem svarer hun:
- Du får fri de dage, du skal i skole, men lektier og opgaver skal du lave i din fritid. Det betyder dog ikke, at du skal bruge alle dine aftener på at læse. Da jeg startede på uddannelsen og fik de første to bøger, tænkte jeg: ”Hvordan skal jeg få det til at hænge sammen? Jeg har 3 små børn.” Men da jeg kom i gang, føltes det slet ikke som lektier, det var bare vildt spændende læsning.
Et er fritiden, men hvad med de arbejdsopgaver, man ellers skulle have løst de dage, man er i skole?
I Pernille Lærke Siegenfeldts afdeling har de lavet en klar aftale om, at den dag man er i skole, sætter man autosvar på sin mail, og kollegerne svarer ens telefonopkald.
- I starten var alle ikke lige begejstrede for at løbe stærkere, når kollegerne var i skole, men nu er der kommet en anden stemning, hvor vi hjælper hinanden, siger hun og tilføjer:
- Vi støtter også hinanden, når det kommer til selve uddannelsen. Vi deler erfaring og viden, og vi hepper på hinanden, når vi skal til eksamen.
Forskel på voksenuddannelse og folkeskolen
Hvis tillidsrepræsentanten har en kollega, der ikke mener, at han eller hun kan finde ud af at gå i skole, svarer Pernille Lærke Siegenfeldt:
- Der er stor forskel på voksenuddannelse og folkeskolen. Du bliver ikke hørt i dine lektier næste dag. I stedet sidder du i grupper og diskuterer. Og du skal huske, at det heller ikke er sikkert, de andre har styr på det hele. Jeg tog en akademiuddannelse i ledelse. Alle de andre på holdet var ledere, og i starten var jeg bange for, om de ville sige, at jeg ikke burde være der. Men jeg sprang bare ud i det og prøvede at bidrage med mine perspektiver. Jeg tænkte, at det hele nok skulle gå, og det gjorde det.
Overbevis skeptiske ledere
På Pernille Lærke Siegenfeldts arbejdsplads er de så heldige at have fuld opbakning fra ledelsen. Men hvad kan man gøre, hvis man er på en arbejdsplads, hvor cheferne ikke er lige så støttende?
- Lav et grundigt forarbejde, inden du går til din leder. Du skal finde du af, hvad du og dine kolleger kommer til at kunne bidrage med, når I får nye kompetencer, og du skal undersøge, om I kan få økonomisk støtte af Kompetencefonden.
Respekterer dem, der siger fra
Halvdelen af Pernille Lærke Siegenfeldts kolleger er i gang med en uddannelse, men der er stadig nogle på kontoret, der ikke er interesseret.
- Det respekterer jeg, og jeg bliver ikke ved med at presse på. Men jeg har gjort det klart for dem, at uddannelse kun gavner dem selv. De får flere spændende opgaver, og de undgår at blive overflødige, når de manuelle opgaver forsvinder. Jeg tror faktisk også, at flere af dem langsomt er ved at blive mere åbne for ideen.
Selvom Pernille Lærke Siegenfeldt allerede har en akademiuddannelse, er hun slet ikke færdig med at gå i skole endnu. Hvad den næste uddannelse bliver, ved hun endnu ikke, men hun skal i hvert fald i gang med noget.
- Det er dumt andet, når vi har muligheden. Nu er det eneste problem, at mange af mine kolleger også er blevet vilde med uddannelse, og vi kan jo ikke alle være væk på samme tid. Men det er jo et luksusproblem, griner hun.