Den danske arbejdsstyrke består i stigende grad af løstansatte med begrænsede rettigheder. Modelfoto: Mostphotos
Nultimerskontrakter. Det kaldes den form for ansættelse, som et stigende antal arbejdere på det danske arbejdsmarked er udsat for.
En ny undersøgelse fra tænketanken Cevea viser således ifølge Dagbladet Politiken, at 11 procent af alle beskæftigede i Danmark er ansat på nultimerskontrakter. De er dermed endt som daglejere i bunden af den flok løstansatte, som efterhånden ifølge forskere udgør en tredjedel af den danske arbejdskraft.
De løstansatte har ikke det samme økonomiske sikkerhedsnet og ikke de samme rettigheder som fastansatte. Og arbejdere på nultimerskontrakter ved aldrig rigtig, hvornår eller hvor længe de skal arbejde – det er overladt til arbejdsgiverne at sætte dem i arbejde med kort varsel.
”Det er en rigtig dårlig idé”
- Du kan ikke have et privatliv i sådan et job, for du ved aldrig, hvornår du bliver kaldt på arbejde. Og man har jo brug for pengene. Så man tager, hvad man kan få. Jeg troede egentlig ikke, den slags ansættelser var lovlige, siger 25-årige Victor Solberg Agerskov, der var buschauffør i København på en nultimerskontrakt – uden nogen garanteret arbejdstid og løn, til Politiken.
Løstansatte
Samfundets ’løstansatte’ har været en voksende gruppe de senere år. Gruppen udgør nu ifølge undersøgelser af FAOS på Københavns Universitet knap en tredjedel af de ansatte på det danske arbejdsmarked. Gruppen af løstansatte defineres af forskerne som en samling af personer med ’ikke-fast’ arbejde plus alle deltidsansatte med mindre end 30 timers ugentligt arbejde. Løstansatte dækker over en bred vifte af ansættelser, der fx omfatter bureau-vikarer, solo-selvstændige, begivenhedsansatte, tidsbegrænsede og folk på nultimers-kontrakter.
De usikre ansættelser er særligt udbredt i den private sektor, navnlig i hotel og restaurationsbranchen, men findes også i forlystelsesparker, teatre, kirker og andre kultur- og fritidsinstitutioner, viser undersøgelsen. Og så dukker de i stigende grad op blandt kontorfolk, tolke og servicemedarbejdere, oplyser faglig konsulent i HK Service Hovedstaden Jeanette R. Hahnemann.
LÆS OGSÅ: Vi opdeler vores arbejdskraft i et A- og et B-hold
- Vi får flere henvendelser fra medlemmer, der bliver bedt om at underskrive de her nultimerskontrakter. Men så kan vi jo fortælle dem, at det er en rigtig dårlig idé. Skriver de under, kan de ikke være sikre på at få dagpenge de dage, hvor der ikke er noget arbejde. Og arbejdsgiveren har heller ikke samme pligt til at betale løn under sygdom eller i en opsigelsesperiode, siger Jeanette Hahnemann.
Voksende tendens på statslige arbejdspladser
Brugen af løstansatte medarbejdere i form af fx vikarer, ikke-faste timeansatte, solo-selvstændige og nu også nultimersansatte er vokset på det danske arbejdsmarked som en ikke-forpligtende måde for arbejdsgivere at ansætte medarbejdere på. Statens arbejdsgivere har også i stigende grad gjort brug af vikarer det seneste årti, selv om man kunne have benytte tidsbegrænset ansættelse med ordentlige vilkår for den ansatte.
LÆS OGSÅ: Statens brug af vikarer eksploderet
- Vi vil ikke acceptere vikaransættelser, der løber i det uendelige. Overalt på arbejdsmarkedet må misbruget af langvarige vikaransættelser høre op. Af hensyn til de løstansatte. Og fordi vi ikke vil have et arbejdsmarked – hverken offentligt eller privat – der deler arbejdskraften op i et A- og et B-hold! siger Rita Bundgaard, formand for HK Stat.
Hun kalder det ”helt uacceptabelt”, at den danske stat stadig slipper afsted med at ansætte vikarer i bundter. I nogle tilfælde på private vikaroverenskomster, hvor vilkårene er dårligere end dem, medarbejdere ville få på HK Stats overenskomst. Nogle uden ret til løn under sygdom for eksempel.