Storrum

Antallet af kontoransatte eksploderer i starten af 1900-tallet, og med dem kommer storrumskontoret. Billedet her er fra København og er taget i 1922. Foto: Københavns Museum.

Det er en amerikansk arkitekt ved navn Frank Lloyd Wright, som har fået (den måske tvivlsomme) ære at stå fader til storrumskontoret. Vi er i 1903 i Buffalo, New York, hvor en sæbefabrik havde brug for en kontorbygning. En gammel fabrikshal blev taget i brug, og borde og stole blev stillet op på rad og række.

- Antallet af kontoransatte eksploderer i starten af 1900-tallet, fordi driften af virksomhederne blev så tilpas kompliceret, at der blev behov for administrative medarbejdere. Og med dem kom storrumskontoret, siger David Holt Olsen, der er museumsdirektør på Danmarks Industrimuseum.

Storrumskontorer giver flere fejl og sygedage

Hr. Wright selv havde en intention om at skabe et ligeværdigt rum for kommunikation og samarbejde. Men det er nu nogle andre ord, museumsdirektøren sætter på de tidligste storrumskontorer.

- Det var nærmere kontorarbejdets pendant til samlebåndsarbejdet, hvor medarbejderne var reduceret til et tandhjul i et enormt monotont arbejdsliv, siger museumsdirektøren og forklarer, at det dengang i starten af det 20. århundrede var meget oppe i tiden - ved såvel samlebånd som på kontoret - at alt skulle effektiviseres så meget som muligt. Medarbejdere skulle hverken bevæge sig eller tale sammen, så som ved et samlebånd blev medarbejdere placeret nøje efter deres plads i arbejdsgangen. Foruden at fremdyrke monotont arbejde var de tidligste storrumskontorer enormt stringent hierarkisk opdelt. Selvfølgelig med ledelsen på enekontorer i den ene ende. Og med et højt element af overvågning.

Enkeltmandskontorerne er i flere omgange blevet udskammet som
utrolig gammeldags. David Holt Olsen, historiker og museumsdirektør på Danmarks Industrimuseum.

Der var utilfredse medarbejdere. Og også i ledelseskredse. Men selv om HR-afdelinger begyndte at skyde op i især USA og Tyskland fra 1920’erne, så kommer der først en egentlig revolution i måden at indrette sig på i 1950’erne.

Den hedder ”bürolandschaft” (kontorlandskab) og kommer fra Tyskland. Grundtanken bag er, at kollegerne har brug for at tale mere sammen.

Støj er skidt for samarbejdet i storrumskontoret

- Det er sådan set stadig ét stort storrumskontor, men med en mere fleksibel inddeling med grupper af skriveborde adskilt af skillevægge og planter. Det er et forsøg på at få vidensdeling ind i arbejdslivet. De her bevægelser kommer altid med forsinkelse til Danmark, så vi ser det først slå igennem i Danmark i 1960’erne og 1970’erne. Det er helt klart også et opgør med det hierarkisk opdelte kontor, siger David Holt Olsen.

 

Storrum

Storrumskontoret forvandles til kontorlandskab i 1960’erne og 1970’erne, med grupper af skriveborde adskilt af skillevægge og planter. Fotografiet er fra 1977. Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek.

Den dag i dag er mange storrumskontorer fortsat stærkt inspireret af ”bürolandschaft”. Men der har været andre tendenser gennem årene.

- Mens bürolandschaft var et opgør imod hierarkiet og det røvsyge arbejdsliv, så ser vi et nyt opgør i 1990’erne, drevet frem af de nye, innovative virksomheder, som vokser frem i Silicon Valley. Et opgør imod, at arbejdet slet ikke har noget med selvrealisering at gøre. At der ikke er leg i arbejdslivet. Så vi ser nogle virksomheder indarbejde sjov, leg og kreativitet - sækkestole og bordfodboldborde og den slags. Det ser vi også på nogle af de nye it-virksomheder i Danmark, og det drypper også lidt ned på os andre i løbet af 00’erne og 10’erne, forklarer David Holt Olsen.

10 tips til bedre trivsel i storrumskontoret

Derudover har især de større virksomheder taget aktivitetsbaserede kontorer til sig. Et koncept, hvor du i højere grad placerer dig forskellige steder afhængig af din opgave.

- Den samlede præmis er bare, at storrumskontoret er kommet for at blive. Men enkeltmandskontorerne består også. De er i flere omgange blevet udskammet som utrolig gammeldags, men det er alligevel, som om de består for de medarbejdere, som har det mest videnstunge arbejde og den højeste løn.

 

Storrum

Omkring årtusindskiftet begynder en del virksomheder at indarbejde sjov, leg og kreativitet på stor-rumskontoret - sækkestole og bordfodboldborde og den slags. Billedet er fra 2014. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix