Støj er skidt for samarbejdet i storrumskontoret

Larm omkring dig kan ødelægge din koncentration. Illustration: Lilian Brøgger.

Samarbejde og vidensdeling. Det er derfor, storrumskontorer er en god idé. Det er det, vi hører.
Det er bare ikke det, der sker. Det har blandt andet den svenske forsker og professor Tobias Otterbring fra Universitet i Agder i Norge fundet ud af.

I 2018, mens han var tilknyttet Aarhus Universitet, undersøgte han og en gruppe forskerkolleger sammenhængen mellem en række faktorer og hvor mange mennesker, man deler kontor med.

De fandt ud af, at jo flere du deler kontor med, desto sværere er det at føle sig godt tilpas og være glad for sit arbejde. OG at det er sværere at samarbejde med sine kolleger.

Læs også:

10 tips til bedre trivsel i storrumskontoret

- Det ser ud til, at vi godt kan håndtere 1-2 kolleger. Men vi kan se en negativ effekt, så snart vi går fra delekontor til mindre storrumskontorer. Og er man mere end fem på et kontor, ser vi nogle klare negative aspekter i forhold til samarbejde og trivsel, forklarer Tobias Otterbring.

Bedre samarbejde er ellers et af argumenterne for delekontorer og storrumskontorer.

- Men der er så meget distraktion på et storrumskontor, at det faktisk bliver sværere at kommunikere, selv om man sidder sammen. Masser af studier har slået fast, at støjniveauet generelt gør det vanskeligere at fokusere. Og når det samtidig er sværere at finde naturlig plads til fortrolige samtaler, så risikerer det at gå ud over samarbejdet, siger Tobias Otterbring, der også peger på, at storrumskontoret for nogle kan føles, som om de bliver overvåget.

At man i nogle af de helt store kontorlandskaber taler mindre med hinanden, har et andet studie fra Harvard University i 2019 slået fast. Her undersøgte man to forskellige virksomheder henholdsvis før og efter, at de rykkede på storrumskontorer. Forskerne kunne konkludere, at der blev brugt 72 % mindre tid på samtaler ansigt til ansigt, mens der til gengæld blev sendt 56 % flere e-mails.

Læs også:

Storrumskontoret giver flere fejl og sygedage

Harvard-studiet undersøgte forholdene i meget store storrumskontorer med mere end 100 medarbejdere - som trods alt er relativt sjældne i Danmark. Men Heidi Lisette Bille, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Privat, genkender alligevel billedet:

- Det flugter med det, vi hører fra vores medlemmer, som sidder på storrumskontorer: At de oplever en kommunikation, hvor man hellere vil skrive en mail end forstyrre 10 eller 20 kolleger. Det er jo sådan set sympatisk nok at tage hensyn, men også problematisk i forhold til, at den direkte menneskelige kontakt bliver mindre, og at det går ud over samarbejdet, siger Heidi Lisette Bille.

- Det er også med til at øge det stillesiddende arbejde foran skærmen. Og så får man mindre bevægelse og variation i arbejdet. Det er også et problem for arbejdsmiljøet, tilføjer arbejdsmiljøkonsulenten.

Et stort strategisk skrivebordspuslespil

Hos Danmarks største autoriserede arbejdsmiljørådgivere, Arbejdsmiljøcentret Human House, ser chefkonsulent Ole Ryssel Rasmussen også, at vidensdelingen og samarbejdet ofte har trange kår på storrumskontorerne. Forstyrrelserne er simpelthen for massive.

- Vi ser ofte, at man i alt for høj grad har blandet faglighederne sammen. Højkoncentreret arbejde, der kræver ro, blandet sammen med teamarbejde, der fordrer, at man taler sammen. Hvis du gerne vil fremme vidensdeling, nytter det ikke noget at sætte folk ind et rum og sige: vidensdel! Det sker ikke, fastslår Ole Ryssel Rasmussen.

- Det kræver en lang proces eller tilpasning, hvor du har medarbejderne med hele vejen, og analyserer hvilket arbejde, der skal laves, og hvilke personlighedstyper, du har til rådighed.

Det er et stort strategisk skrivebordspuslespil at sætte de rigtige mennesker sammen. En disciplin, som de helt store virksomheder med budget til at tænke strategisk ofte tager seriøst. Mens det i mindre grad sker i de små og mellemstore virksomheder.

Læs også:

Sådan har storrumskontoret udviklet sig

Sådan lyder det fra Thomas L.W. Toft, postdoc ved Centre for Interaction Research and Communication Design på Københavns Universitet. Han har skrevet ph.d.-afhandling om social adfærd i virksomheder og har selv været med til at lave undersøgelser, hvor skrivebordet bliver udpeget som det primære sted, der bliver delt viden i løbet af en arbejdsdag.

- Derfor er du nødt til at vide præcis, hvem der har behov for at tale sammen, og hvem der har behov for hinandens viden. Det må aldrig være tilfældigt, hvem der bliver sat på kontor med hinanden. Det gælder også for måden, du placerer fx mødelokaler og afdelinger i forhold til hinanden, siger Thomas L.W. Toft.

- Det er umuligt at koncentrere sig

Vi har talt med tre HK Privat-medlemmer, som alle sidder på storrumskontor. Alle ville helst dele kontor med færre kolleger, hvis de selv kunne vælge.

Julie Bæk, Kundekonsulent hos NRGi Elsalg

Arbejder i: Kontorlandskab med30-35 mennesker
Foretrækker: Kontor med 3-6 kolleger

Jeg har brug for den positive støj, der er forbundet med at sidde sammen med nogle kolleger, men på storrumskontoret, når vi alle er her, er det for meget. På et mindre delekontor vil jeg kunne få den positive støj, men ikke mere, end at jeg kan lukke det ude og fordybe mig i mine ting og stadig føle mig som en del af et team. Jeg kan også godt blive ret forstyrret af den visuelle støj af mennesker, der bevæger sig rundt. Nu har jeg siddet i et kundecenter i 10 år og været vant til at lytte til andres telefonsamtaler, men vi har lavet nogle organisatoriske ændringer, som betyder, at jeg nu også lytter til faglig sparring mellem kolleger. Det er en helt ny udfordring, da det er langt sværere at ignorere.

Christoffer Rosenkrands, Solution Specialist hos Axcess Nordic A/S

Arbejder i: Kontorlandskab med 10-15 mennesker
Foretrækker: Enekontor

Der er bare meget støj, når man sidder sammen. Hvis der var tilstrækkeligt med rum, man kunne trække sig ind i, hvis man fx skal tage et telefonopkald, så ville det være et mindre problem. Det er ikke støj som sådan, som forstyrrer mig. Det er de andres samtaler og telefonsamtaler, hvis de fx snakker om eller med en kunde, jeg selv har haft. Så er det svært ikke at lytte efter, og så mister man jo fokus og koncentration og skal måske omformulere en sætning i en mail mere end én gang. Jeg kan godt lide at møde ind tidligt om morgenen, både på grund af trafikken, men også for at have en times tid alene, hvor jeg virkelig kan få noget fra hånden. Nu har jeg jo corona at sammenligne med, hvor jeg har siddet uforstyrret, og jeg vil da vurdere, at nogle opgaver kan jeg lave på 2/3 af tiden i forhold til at sidde i et storrum.

Sidsel Antonia Bjørn Kirstein, Senior Laboratory Technologist hos Zealand Pharma

Arbejder i: Kontorlandskab med 32 mennesker
Foretrækker: Kontor med én kollega

Jeg er sensitiv, så jeg kan mærke alle andres energier på kontoret, hvilket kan gøre mig enormt træt i hovedet. Det gør det også svært at passe på mig selv. Det er ikke så meget støj, der generer mig - jeg tager bare støjreducerende høretelefoner på med musik i. For mig er det vanskelige at være sammen med så mange mennesker hele dagen. Jeg kan mærke, at jeg koncentrerer mig væsentligt bedre, hvis jeg kun sidder sammen med én kollega. Nu har vi siddet anderledes under corona for at holde afstand, hvor der har været skærmet mere af. Det har gjort en stor forskel, at folk ikke har kunnet kigge mig over skulderen. Det er ikke fordi, at jeg har noget at skjule, men det føles alligevel enormt forstyrrende at sidde så åbent fremme. Så jeg håber, at vi også efter corona finder en løsning, hvor vi er skærmet mere af.