Storrumskontorer giver flere fejl og sygedage

Det er næsten umuligt at lukke kollegernes aktiviteter ude, når man sidder i et storrumskontor. Illustration: Lilian Brøgger

”Når man sidder i storrumskontor, er der altid støj, både på lyde og visuelt. Hvilket gør det svært at arbejde koncentreret. Og skulle nogen af mine kolleger have brug for at sparre og vidensudveksle, som i alt fald her var argumentet for storrumskontoret, så er det bare støj for os, som ikke lige er inde over den samme opgave/projekt.”

Sådan skriver et kvindeligt medlem af HK Privat som forklaring på, at hun er utilfreds med at sidde på storrumskontor.

Hendes holdning må siges at være ret dækkende for oplevelsen af at arbejde på storrumskontor: En tredjedel af HK Privats medlemmer arbejder normalt på storrumskontor sammen med mindst 6 kolleger. Men et stort flertal af dem, 70 %, ville foretrække at sidde sammen med færre kolleger - og halvdelen mener faktisk, at deres arbejdsglæde helt generelt ville stige, hvis de blev rykket ud af storrummet. Det viser en undersøgelse blandt 1.037 medlemmer, som Epinion har lavet for HK Privat.

Så storrumskontorer har ikke en stor stjerne hos HK’erne. Og det har de sådan set heller ikke blandt de forskere fra ind- og udland, som gennem årene har undersøgt, hvad de gør ved os:
Du har målbart sværere ved at koncentrere dig, du laver flere fejl, du har flere sygedage, samarbejdet er dårligere, trivslen falder, du bliver mere træt og så videre (se fakta på modsatte side). En australsk undersøgelse - ganske vist tilbage fra 2009 - konkluderer, at 90 % af al forskning på området finder negative resultater.

- Men jeg kan godt have svært ved at finde de sidste 10 %, når jeg har holdt foredrag om storrumskontorer og faktisk har ledt efter den positive forskning, erkender Ole Ryssel Rasmussen, der er chefkonsulent ved Arbejdsmiljøcentret Human House, Danmarks største autoriserede arbejdsmiljørådgiver.

Læs også:

Sådan har storrumskontoret udviklet sig

- Storrumskontorer kan noget på det sociale. Men bottom line er, at effektiviteten i storrumskontorer bare ikke er god, siger Ole Ryssel Rasmussen, der, den dag interviewet fandt sted, netop havde siddet med en virksomhed, hvor 16 ud af 21 oplevede lydforholdene som problematiske - og 12 ud af 21 rangerede påvirkningsgraden i den høje ende.

- Så får du altså ikke valuta for dine lønkroner, konstaterer han.

 

Hjernen bruger alt for meget energi

Og det er egentlig ikke så mærkeligt, at vi ikke arbejder særlig effektivt, har sværere ved at koncentrere os og dermed taber på trivselskontoen, hvis du spørger Vibeke Lunding-Gregersen. Hun er erhvervspsykolog, autoriseret arbejdsmiljørådgiver og forfatter til bogen, "Hjernen på overarbejde" (og vært på podcasten af samme navn).

 

Vores evne til at løse krævende opgaver falder målbart, hvis der er støj fra samtaler mellem mennesker, som vi er socialt forbundne med.
Vibeke Lund Gregersen, erhvervspsykolog og autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Hun synes sådan set, at intentionen bag storrumskontorer er god. At skabe plads til flere mennesker og øge kontakten mellem medarbejdere og lade inspirationen flyde. Problemet er bare, at det ikke virker i praksis.

- På bagkanten af covid-19 er det jo blevet endog meget tydeligt for mange, hvor stor negativ indflydelse storrum kan have, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

- Vores evne til at løse krævende opgaver falder målbart, hvis der er støj fra samtaler mellem mennesker, som vi er socialt forbundne med. Det viser forskningen. Mennesket er et socialt dyr, og en arbejdsplads er fyldt med socialt forbundne dynamikker, som kan aktivere vores bekymring eller nysgerrighed. I et storrum risikerer det at optage enormt mange mentale ressourcer, når vi skal navigere i alle mulige samtaler. Det er klart, at det påvirker vores arbejdshukommelse, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

 

 

Forklaringen er økonomi og fleksibilitet

Men hvorfor har vi dem så stadig, storrumskontorerne? Vibeke Lunding-Gregersens egen erfaring som arbejdsmiljørådgiver er, at der ikke er specielt meget fokus på den tilgængelige forskning, når kontorerne skal indrettes og bemandes. Og at den ringere trivsel måske i sidste ende koster virksomheden lige så mange penge, som der er sparet på lokaleomkostninger.

For økonomi er hovedforklaringen på spørgsmålet, mener Thomas L.W. Toft, postdoc ved Centre for Interaction Research and Communication Design på Københavns Universitet.

- Det er svært at komme uden om storrumskontorerne, for det er den mest besparende løsning til at få et vist antal medarbejdere ind på et vist antal kvadratmeter. Derfor ser du også de store entreprenører bygge store storrumskomplekser - og det kommer de til at blive ved med. Plus, at det giver en helt anden fleksibilitet og flere muligheder, hvis en afdeling skal udvides eller flyttes. Det er tit nødvendigt i en omskiftelig verden, siger Thomas L.W. Toft.

- Derudover er det jo så rationalet, at det skal give grobund for mere spontan interaktion og kommunikation mellem medarbejderne og potentielt bedre løsninger. Om det sker, afhænger rigtig meget af, om man får sat de rigtige mennesker sammen.

Læs også:

Støj er skidt for samarbejdet i storrumskontoret

 

Fokus på den kortsigtede løsning

En af de forskere, som har beskæftiget sig med emnet - og fundet en negativ sammenhæng mellem antallet af kolleger på samme kontor og trivsel iblandt dem - er professor ved det norske Agder Universitet, Tobias Otterbring.

- Gennem årene er antallet af stor-rumskontorer kun steget i takt med antallet af studier, som påviser negative aspekter ved storrumskontoret, konstaterer Tobias Otterbring, der faktisk møder masser af forståelse og refleksion, når han har præsenteret sin forskning for arbejdsgivere.

Men også en del: ”Jamen, jeg har jo ikke noget valg - det er den eneste måde, jeg kan samle så mange mennesker”.

- Og det kan jeg sådan set godt forstå. Chefer har selv chefer, og de har ikke lyst til tårnhøje lokaleudgifter. Storrumskontorer er bare en kortsigtet løsning, og det er meningsløst, hvis dine medarbejdere ikke trives, er mindre produktive og måske endda bliver syge af det. Så mister du penge. Som forsker håber jeg, at vi i nær fremtid kan komme til et sted, hvor vi kan blive bedre til at finde en realistisk balance mellem de kortsigtede og langsigtede løsninger.

Læs også:

10 tips til bedre trivsel i storrumskontoret

 

Men trivslen er god økonomi

Omtrent samme besked bliver Tine Brodersen, seniorkonsulent med særlig fokus på ergonomi og trivsel ved Arbejdsmiljøcentret Human House, ofte mødt med. Hun rådgiver virksomheder om blandt andet indretning og udvikling af storrumskontorer.

 

Når vi bliver irriterede over andres forstyrrelser og generet af hårde deadlines, så vi ikke kan passe vores arbejde ordentligt, så løfter vi skuldrene, trækker ikke vejret ordentligt og får ikke ilt nok til hjernen.
Tine Brodersen, fysioterapeut og seniorkonsulent ved Arbejdsmiljøcentret Human House.

- De har også en virkelighed, de skal have til at gå op, lyder det. Jeg fornemmer, at flere og flere virksomheder er opmærksomme på, hvor frustrerende det opleves for nogle at arbejde i storrumskontorer. Om de vil bruge penge på at løse det, er straks noget andet. Men trivsel øger din bundlinje. Det findes der alverdens undersøgelser, som viser, forklarer Tine Brodersen.

- Og trives du ikke på et storrumskontor, kan du få fysisk ondt. Når vi bliver irriterede over andres forstyrrelser og generet af hårde deadlines, så vi ikke kan passe vores arbejde ordentligt, så løfter vi skuldrene, trækker ikke vejret ordentligt og får ikke ilt nok til hjernen. Det går ud over kroppen - og det kan give sygemeldinger.

 

 

Fylder enormt meget for HK’erne

Og for HK’s medlemmer fylder problemstillingen enormt meget. Det oplever arbejdsmiljøkonsulent i HK Privat Heidi Lisette Bille. Fra medlemshenvendelser, kurser, konferencer, undersøgelser, og at storrumskontorer altid fylder meget som et ønsket fokuspunkt ved overenskomstforhandlingerne.

- Det er en indikator for, hvor meget vores medlemmer er optaget af det. Det handler først og fremmest om støj, forstyrrelser og koncentrationsbesvær, siger Heidi Lisette Bille.

Hun oplever også, at arbejdsgivere ikke benytter sig af den tilgængelige viden, når de bygger nyt eller om. At de er blinde for de økonomiske konsekvenser af dårlig trivsel, og at de har for lidt fokus på, at mennesker er vidt forskellige - fx introverte versus ekstroverte - og påvirkes vidt forskelligt af de fysiske rammer.

Derudover sker det alt for ofte, at arbejdsmiljøorganisationen trods lovkrav om det modsatte kun bliver inddraget proforma. Altså efter, at arkitekter, rådgivere - og andre, som netop ikke skal bruge kontoret - allerede har truffet alle væsentlige beslutninger.

- Det er vigtigt for vores arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter at få indflydelse på de afgørende tidspunkter i planlægningen. Når det ikke sker, så ender vi ofte efterfølgende i lappeløsninger i forhold til fx akustisk dæmpning, konstaterer Heidi Lisette Bille.