HK'ere frygter, at kollegerne og fællesskabet brydes op i en gruppe af 'vaccinerede' og en gruppe af 'ikke-vaccinerede'. Foto: Mostphotos
Smittetallene stiger igen. Nye restriktioner er indført, og en ny coronavariant bekymrer i øjeblikket mennesker over store dele af verden. Derfor har Folketinget også vedtaget en lov, der giver arbejdsgiverne på de statslige arbejdspladser adgang til at kontrollere de ansattes coronapas for at begrænse smitten.
HK Stats medlemmer bakker i stor stil op om den nye lov og kravet om forevisning af coronapas. En ny undersøgelse med deltagelse af lidt under 1.000 medlemmer viser, at 76 procent mener, ’det er helt ok’, at arbejdsgiverne tjekker, om de ansatte er vaccinerede, mens 3 procent mener, at ’det slet ikke er ok’. Yderligere 2 procent er skeptiske over for loven, mens andre 12 procent hælder til at støtte loven.
LÆS OGSÅ: Nu gælder det: Coronapas indført på statens arbejdspladser i nat
Samtidig giver de mange kommentarer til undersøgelsen altovervejende støtte til loven fra medlemmerne. Men der er også en del medlemmer, der trods støtte til ordningen med coronapas over for HK Statbladet udtrykker frygt for diskrimination af gruppen med ikke-vaccinerede, så befolkningen og arbejdspladsen på den måde bliver splittet op i to grupper.
- Det skaber stor splittelse i befolkningen og i familierne, at man nu skal være inddelt i grupper af ’vaccinerede’ og ’ikke-vaccinerede’. Pludselig er man bange for at udtale sig, og det duer jo ikke. Vi kommer med sådan en lov til at lukke grupper af ikke-vaccinerede ude. Og det har jeg ikke lyst til. Jeg vil ikke udelukke en kollega, der fravælger vaccinen fra vores fællesskab, siger studiesekretær ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Marianne Arbirk, som selv er vaccineret og vælger at støtte loven om coronapas.
Diskrimination skal undgås
Det samme gælder Michelle Danefeld Blach, som er kontorfuldmægtig og TR ved Statsadvokaten i Viborg. Hun mener, det er rigtig fint, at staten forsøger at gå forrest og at være med til at løse problemet med smittespredning. Men hun deler frygten for splittelse blandt medarbejderne:
- Mit klare forbehold er, at vi skal passe på, vi ikke får lavet en ’dem-og-os-kultur’. Det må ikke ende med, at de ikke-vaccinerede bliver udskammet. Der må derfor ikke være nogen risiko for, at en mindre del af de ansatte bliver diskriminerede. Og her mener jeg helt klart, at de tillidsvalgte og ledelserne i samarbejde bør have et skærpet fokus på de påvirkninger, dette vil kunne have på arbejdsmiljøet, siger Michelle Danefeld Blach, som også er FTR for den centrale anklagemyndighed.
”Jeg bliver smidt ud af fællesskabet”
En af dem, som allerede føler sig uden for fællesskabet, er Eva Paulina Rybitwa Top, der er ansat ved Banedanmark med ansvar for lager og logistik. Hun har fravalgt coronavaccinen, og loven om pligt til at vise coronapas anser HK’eren som ’et udtryk for, at man er syg indtil det modsatte er bevist’.
LÆS OGSÅ: Krav om vaccine: Uhyggelig tvang eller fuldstændig ok
- Jeg bliver smidt ud af fællesskabet, når vi taler om vacciner. For i den forbindelse oplever jeg – på grund af mit fravalg – kun modstand. Jeg føler efterhånden, at jeg ikke må sige min ærlige mening. Alle kunne være sammen på arbejde for 6 måneder siden, men nu kan vi ikke rumme hinanden. Jeg ønsker at komme tilbage i fællesskabet, for vaccine er vel et frit valg, så derfor burde vi stadig kunne rumme hinanden. Jeg har taget en kalkuleret risiko, men jeg er ikke mere til fare for mine kolleger, end dem der er vaccinererede, siger Eva Paulina Rybitwa Top.
”Coronapas er ikke nok”
Det er også et åbent spørgsmål, om smittespredningen egentlig standses ved at afkræve de ansatte coronapas ved indgangen til arbejdspladsen. Det kan være et fornuftigt værktøj og et godt signal, men HK’erne mener, at det er nødvendigt at følge op med flere tests, værnemidler og afstandskrav, før det giver mening.
- Jeg har ikke noget imod at vise coronapasset. Men det er et udtryk for, at vi bliver lullet ind i en passiv sikkerhedsfølelse, for passet sikrer jo ikke mod, at jeg eventuelt smitter andre. Og det glemmer vi lidt. Jeg vil meget gerne på arbejde, men følger krav og retningslinjer. I den forbindelse er krav om forevisning af coronapas på jobbet et fint værktøj, men det er ikke nok. Det giver et falsk billede af, at arbejdspladsen er fri for smitte, siger Marianne Arbirk, der mener, at flere tests og værnemidler er den eneste måde at sikre sig ordentligt mod smitte.
Falsk tryghed
På samme måde tvivler Michelle Danefeld Blach på, om visning af coronapas er et tilstrækkeligt tiltag i forhold til at stoppe smitten. Hun ønsker et fortsat fokus på andre smittedæmpende anbefalinger som fx at holde afstand, bære mundbind og spritte af.
LÆS OGSÅ: Krav om coronapas på vej til statens arbejdspladser
- Coronapas er forhåbentlig en medvirkende faktor i forsøget på at begrænse smitten. Vi gør det mere for at forebygge end for at helbrede, men der er et element af falsk tryghed i det. Jeg kan ikke selv sige, at jeg er mere tryg ved at være på arbejdspladsen nu end før. Og jeg synes, det er vigtigt, at det ikke bliver gjort til en skræmmekampagne, hvor ledelsen får en rolle som ’politimænd’, når de kontrollerer medarbejdernes coronapas, siger Michelle Danefeld Blach.
“Samfundssind skal kunne gå begge veje”
Eva Paulina Rybitwa Top mener også, at coronapasset er udtryk for falsk tryghed og kalder det ’indirekte tvang’, at man holdes ude af arbejdsfællesskabet, hvis man ikke stiller med et coronapas.
- Arbejdsgivers ret til at kræve coronapas på statslige arbejdspladser kommer ikke til at sikre mod smittespredning. For også de vaccinerede bliver smittet, de fører smitten videre med sig, og de bliver syge. Derfor skaber passet mest af alt splittelse. Lad os ikke glemme venligheden, omsorgen og medmenneskeligheden. Jeg vil gerne have, at vi igen er hinandens medmennesker. Det handler om, at samfundssind skal kunne gå begge veje, siger Eva Paulina Rybitwa Top.
Marianne Arbirk kalder coronapasset for en ’svær’ størrelse at bruge på jobbet. For man skulle egentlig ikke behøve at dokumentere, at man må være på arbejdspladsen.
- Vi skal jo ikke frem til et samfund, hvor vi alle sidder hjemme i rumdragter og venter på, at samfundet åbner sig efter en endt pandemi. Så en lov om forevisning af coronapas – og forhåbentlig flere tests – er det næstbedste, siger Marianne Arbirk.