Kamille Tea Hjorth - pressefoto

Kamilla Tea Hjorth har oplevet, at hendes arbejdsplads var meget rummelig og støttende, da hun fik svære senfølger efter corona. Foto: Pressefoto

I begyndelsen var det enkeltstående tilfælde, der dukkede op i medierne efter den første bølge med corona. Men selv om der nu er styr på selve behandlingen af de nye varianter af covid-19, så bliver mange ramt af senfølger efter smitten. Og det går ud over arbejdslivet og arbejdspladsen.

Danske forskere er forsigtige med at tage alle konklusioner fra undersøgelser af senfølger for gode varer. Men forskere fra Statens Serum Institut advarer om, at senfølger ikke længere må affejes som ’blot’ et tab af lugtesansen. Der dukker mange nye senfølger op – og op mod 30 procent af de smittede kan ifølge undersøgelser risikere længerevarende senfølger af sygdommen.

En af de ramte af senfølger blandt de statsligt ansatte HK’ere er Kamilla Tea Hjorth. Hun vendte tilbage på jobbet ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Hjørring efter endt covid-19-sygdom, men måtte bukke under og søge hjælp på arbejdspladsen for at holde senfølgerne i skak.

”Jeg kunne ikke gribe tanken”

- Det er ved at blive bedre, og jeg forventer snart at være tilbage på fuld tid. Men jeg har haft flere senfølger af corona. Jeg har haft konstant tinnitus og konstant hovedpine, så jeg skulle spise panodiler hver dag. Derudover blev jeg hurtigt udkørt og havde en mærkelig form for koncentrationsbesvær, siger Kamilla Tea Hjorth.

LÆS OGSÅ: Vores fællesskab er blevet styrket under corona

- Henad dagen føltes det, som om hjernen fungerede nede i en skål grød. Jeg vidste jo, hvad jeg skulle gøre, men jeg kunne ikke gribe tanken, selv om jeg havde haft adskillige tilsvarende sager. Pludselig blev rutinerne meget svære, forklarer hun.

Selv om HK’erens arbejdsplads gerne ville have Kamilla hurtigt tilbage, så respekterede de lægens vurdering. Derfor blev der lavet en optrapningsplan, som gav en konkret udsigt til fuld tid igen senere og til løbende snak om eventuelle ændringer i de forskellige skånehensyn.

Tolerant og forstående leder

- Min arbejdsplads var rigtig god til at tage min sag alvorligt. Vi blev i fællesskab enige om, at jeg skulle starte op på deltid – og fik lavet en friattest fra lægen for at sikre, at de korrekte hensyn blev taget. På grund af min tinnitus blev jeg fri for telefonsamtaler, mens gode kolleger tog over på nogle af mine opgaver, siger Kamilla, som også sidder i bestyrelsen i HK Stat Nordjylland.

Hendes mand fik en af de nyere varianter af covid-19 efter at være blevet smittet på jobbet i Skattestyrelsen. Kamilla blev smittet af ham og fik en positiv test 14. juli i år. Derefter var de begge voldsomt syge i en uge. Men kun Kamilla fik senfølger.

LÆS OGSÅ:Fællesskabet har brug for en genstart

- Jeg har en leder, som er meget tolerant og forstående, så der var plads til en god og åben kommunikation om udviklingen i senfølgerne. Det har virkelig været en lettelse, og sådan skal en god arbejdsplads reagere. Især i en situation som denne, for de senfølger var bare ikke et normalt forløb.

Åbenheden var afgørende

Mange på Kamillas arbejdsplads har også kunnet se, at hun var træt og ikke klar til fuld arbejdstid. Så kollegerne og hende aftalte en anden fordeling af nogle af Kamillas opgaver. Og selv om hun brugte en del energi på at have dårlig samvittighed over at skulle overlade sit arbejde til andre, føler Kamilla i dag, at det blev klaret på en god måde.

LÆS OGSÅ: Antallet af anmeldte coronaarbejdsskader stiger

- I hele forløbet har det vist sig afgørende vigtigt, at der har været åbenhed om sagen og mine senfølger. Man må som den syge ikke føle frygt for ikke at blive taget alvorligt. Men det er ens eget ansvar at gøre arbejdsgiveren og kollegerne opmærksom på, hvorfor man ikke lige er på toppen, eller hvis der er noget, man går og kæmper med. Det er vigtigt, for uden åbenhed kan mistilliden hurtigt opstå, og den ’syge’ kan blive samtalepunktet ude i hjørnerne, vurderer hun.

Kamilla begyndte at gå ’delvist’ på arbejde 10. august efter covid-19, og lige nu er hun i gang med en fire-ugers optrapning til fuldt arbejde igen. For hende har den løsning været vigtig for igen at kunne levere på fuld kraft oven på senfølgerne.

Glæder sig til at komme med kage

- Jeg har det godt med at skrue op for arbejdsmængden og -tiden igen. Og jeg glæder mig til at have kage med til kollegerne på torsdag. Man skal huske at vise taknemmeligheden for deres hjælp, men man skal ikke bebrejde sig selv, at man bliver syg, siger hun.

Kamilla har oplevet, at det er meget forskelligt, hvordan senfølger tackles på arbejdspladserne. Hun har kendskab til folk, der har sagt op, fordi de ikke kunne fungere med en hurtig indkøring. Og hun kender til andre, der har været delvist sygemeldt i helt op til et år. Samtidig er det for tidligt endnu at sætte tal på, hvor mange der går ned med senfølger.

- Mit råd er efter coronasygdom at tale åbent om senfølger og måden at komme over dem på arbejdspladsen. Det er ikke bare nogle ganske få, der får senfølger. Og der er ikke bare tale om en pylret medarbejder, siger Kamilla Tea Hjorth.

Husk at anmelde som arbejdsskade

Hvis du er blevet smittet med covid-19 på arbejdspladsen eller i forbindelse med arbejde kan du anmelde sygdommen og de eventuelle senfølger som en arbejdsskade. Det er blevet slået fast i en vejledning fra Arbejdstilsynet fra 22. april 2020 og i den seneste opdatering af vejledningen fra 17. maj 2022. Læs vejledningen her: Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med covid-19