Britt Larsen er HK'er ved Politiets servicecenter, hvor hun tog de indkommende opkald til 114, da skyderiet på Field's i København gik i gang. Foto: Mikkel Østergaard
To gange inden for de ti år, Britt Larsen har arbejdet i Politiets servicecenter på Københavns Politigård, har hun oplevet en ekstrem situation. Første gang var ved angrebet på Krudttønden 14. februar 2015, hvor gerningsmanden skød og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og sårede flere betjente.
Anden gang var ved skudepisoden i Field’s 3. juli 2022. Begge gange var servicecentrets telefon, 114, et centralt bindeled mellem borgere og politi. Og begge gange var Britt på vagt.
LÆS OGSÅ: Efter skyderiet i Field's: Sammenholdet er stærkere end nogensinde før
Men Britt ser en væsentlig forskel på de to situationer. Ved Krudttønden var det politiet, som havde brug for de informationer, de kunne få fra befolkningen. Ved Field’s var det befolkningen, der havde brug for hjælp fra politiet.
- Situationen fra Krudttønden blev vendt om. Der er en kæmpe forskel på, at borgerne kommer med informationer, som politiet har brug for, og når borgerne står i situationen og spørger os, hvad de skal gøre. Hvordan ville det være? Ville vi kunne klare det? Det tænkte jeg tit på den gang, siger hun.
De ansatte hjælper
Søndag 3. juli 2022 begynder Britts vagt som enhver anden. Hun møder ind klokken 15, og de første timer ved telefonen er relativt rolige. Men klokken 17.35 kommer det op på skærmen, at der bliver skudt ved indkøbscentret Field’s på Amager.
- Vi taler om, at det nok var bander, der skød. Men så gør supervisoren os opmærksom på, at der er en, som går rundt og skyder efter folk inde i Field’s. Og så får vide at vide, at vi kun skal besvare opkald fra borgere derude fra og ikke tage nogen andre opkald, fortæller Britt.
LÆS OGSÅ: "Nogle ville snakke. Andre slet ikke"
- Vi får mange opkald fra bekymrede borgere, men også fra ansatte. De ansatte er helt fænomenale. De fortæller, at de tager folk med ind i deres baglokaler, og i Bilka åbner de deres nødudgange, så folk kan flygte.
På et tidspunkt får Britt en ung pige i røret.
- Hun fortæller, at hun arbejder i en forretning i centret, og at hun kan se gerningsmanden på overvågningen. Hun virker rolig. Jeg siger til hende, at hun skal holde sig væk fra døren og lægge sig ned på gulvet. Og at hun ikke må åbne for nogen, før politiet kommer. Jeg roser hende for, at hun er så rolig.
Tidsfornemmelsen forsvinder
Britt ved, hvordan hun skal tale til pigen, fordi hun i 2016 var på ”Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger”, det såkaldte PLOV. Et kursus, der forbereder en til at handle, hvis en bevæbnet gerningsmand trænger ind på en skole eller lignende.
Mens Britt er i gang med at skrive hændelsen i forretningen ned, gør supervisoren opmærksom på, fortæller hun, at de nu skal overgå til en særlig driftsform, der bedre kan håndtere hændelsen. En anden supervisor, som er hasteindkaldt til kommandostationen, KSN, går i gang med at visitere oplysningerne videre.
I de intense minutter, der følger, forsvinder fornemmelsen af tid, fortæller Britt. Hun har heller ingen fornemmelse af, hvor mange der er i kø på linjen, men koncentrerer sig udelukkende om at besvare opkald og om skærmen, hvor hun kan følge med i forløbet.
Leder tager styringen
Foruden supervisoren i Servicecentret er lederen nu kommet på gulvet og sætter en plan i værk, så Britt og hendes kolleger jævnligt kommer væk fra skærmen og får holdt pauser. Det gør en stor forskel fra dengang, hvor angrebet på Krudttønden fandt sted, fortæller Britt.
- Der var jeg konstant på telefonen uden pauser, fra det skete om eftermiddagen og til efter midnat. Jeg var fuldstændig rundt på gulvet. Og da jeg så kom hjem og så på TV 2 News, at gerningsmanden stadig ikke var fanget, tænkte jeg straks: Jeg må derind igen! Men det skulle jeg selvfølgelig ikke. Jeg skulle jo sove.
Kort efter pigens opkald er politiet kommet talstærkt til stede i centret. En overgang er der tvivl, om der er en eller flere gerningsmænd, for borgere ringer ind med forskellige signalementer.
Klokken 17.48, mindre end et kvarter efter den første melding om skud, er gerningsmanden anholdt.
Centret finkæmmet af politiet
Mange borgere ringer fra private hjem i området omkring indkøbscentret, hvor beboere har lukket dem ind, fortæller Britt.
- ”Hvornår må vi gå ud?”, ”Kan vi snart tage hjem?”, spørger mange. Men det eneste, vi kan sige, er, at de skal følge med i medierne og på politiets Twitter og afvente, hvornår der bliver sagt, at de kan bevæge sig ud.
Efter anholdelsen går der nogle timer, inden politiet har finkæmmet centret og kan konstatere, at der kun er én gerningsmand. Først da kan folk begynde at forlade området. Samtidig begynder der at falde ro over telefonerne i servicecentret, oplever Britt.
Folk var meget rolige
At de borgere, som Britt havde i telefonen, mens det hele stod på og var uvist, var relativt rolige, kom som en overraskelse for hende. For det var ikke det, hun havde forestillet sig.
- Vi har haft øvelser, hvor vi har trænet situationer som denne, og hvor dem, der ringede, råbte højt og var helt oppe at køre. Men sådan var det ikke her. Folk var faktisk meget rolige.
Den tvivl, Britt havde, om hvordan det ville være, hvis der opstod en situation, hvor borgere ringede og bad om hjælp på 114, er der ikke længere.
- Jeg var faktisk lidt bekymret for, om vi ville kunne klare det. Men det kunne vi. Til fulde, siger Britt Larsen.